Føler mig fortabt oven på brud

Efter et år med kæresten som jeg virkelig i en eller anden grad følte var min soulmate på visse punkter, er vi gået fra hinanden.
Vores kemi var bare den bedste ever..... Men vi var bare for forskellige. Synes det er svært med en vildt impulsiv kæreste... Det der blir sagt den ene dag, er ikke holdningen den næste osv.. Og når der så er børn blandet ind i det, blir det svært.
Har gået og været utryg og utilpas med forholdet de sidste par måneder.
Men nu hvor det er forbi, føler jeg mig så fortabt. Ved godt at tingene tager tid, men savner at blive holdt om, og frygter at skulle være alene,, og hvor længe osv.. Har bare lyst til at få ham tilbage, men ved også det ikke er en mulighed. For det ville ikke gøre mig lykkelig alligevel. Skulle så bruge mit liv på at være forvirret og mut. Og for at vi skulle kunne fungere sammen, skulle jeg bukke under og lave mig selv om... så en umulighed.. Men fuck det gør ondt...🙁

Min kæreste og jeg var nødt til at gå fra hinanden. Han løftede aldrig en finder med noget som helst.
Han ville helst bare sove, gå i byen og ligge og nusse på sofaen.
Jeg er meget aktiv og vil gerne udvikle mit forhold med at lave ting sammen. Men det var umuligt at få ham til at gøre noget som helst.
Jeg savner ham, jeg synes det er svært og nogen gange tænker jeg, at det ville være dejligt at gå tilbage. Men jeg ved at jeg ikke kan blive lykkelig sammen med ham.
At gå tilbage til ham, vil være at dulme smerten, men det vil ikke fjerne det der gør ondt.

Vi skal ud og finde en som kan gøre os lykkelig.

Du har ret i vi skal ud og finde en som kan gøre os lykkelige.. Jeg er venner med min ex, og vi støtter hinanden i det her... men ingen af os kunne rigtig finde den helt store glæde ved forholdet til sidst...
Men lige nu kan jeg kun se det gode i ham, alt det der gjorde mig glad. Puha.. håber smerten snart går over😖

Jeg sidder præcis i samme situation, havde en fantastisk sød kæreste, men noget manglede og vi ville ikke helt de samme ting i livet. Vi blev enige om at det nok var bedre at stoppe forholdet, fordi den sidste gnist manglede. Vi har talt meget om det efter og jeg synes virkelig det har været svært.
Lige nu ser jeg også kun alle hans gode og dejlige sider, men min fornuft ved at jeg ikke var blevet ordentlig lykkelig sammen med ham.
Jeg tror man er bange for om man møder en, hvor det føles helt rigtigt, fordi i mit forhold tænkte jeg.. var det bare det, er det hvad kærligheden har at byde mig.
Min ex kæreste var en sød, kærlig m dejlig mand, og jeg har da været meget trist over at han bare ikke er den for mig, eller jeg er den for ham. Men jeg tror også på at hvis man ikke bare nøjes, og tør slippe hinanden selvom man ikke er uvenner, så er man også klar til at møde ægte kærlighed.