føler ikke det samme mere...

okey here it goes..
Jeg er en ung kvinde på 25 og min mand lige lides 25. vi har været sammen i 8 år og gift i 6 af dem. Vi har 2 små børn sammen.
Min mand arbejder meget og når han er hjemme så vil han gerne lave nogen af de ting som han synes er vigtigt for ham (ordne frimærker, læse osv.) Han har mange gange sagt han gerne vil bruge mere tid med børnene men når han så har tidligt fri eller andet er det bare ikke lige dem han bruger sin tid på.
Jeg har ikke haft et arbejde. Var ikke så heldig da jeg var færdig med at læse. Var rundt til forskellige praktik pladser osv. Så blev jeg jo gravid som 21 årig og siden har den stået på at passe børn. De er så begge i pasning nu og jeg har startet en lille internet butik.
Mit problem er bare at jeg synes jeg altid hænger på børnene og alt det huslige arbejde. Kan godt forstå han arbejder meget osv og synes da også det er okey og flot at han nu er nået så langt. Har snakket om at jeg gerne ville have der var nogle ting som han bare gjorde, det går jo også fint lige et par dage også er vi tilbage i den gamle rilde.
Jeg ved godt jeg ikke hiver så mange penge hjem til os men jeg prøver virkelig at få det hele til at hænge sammen. Føler mig ikke så lykkelig sammen med min mand mere og har ikke de samme følelser for ham, som jeg havde engang. Synes han tager for let på tingene herhjemme og bare lever hans liv, som han vil. Og det kan da lige komme over ham nogen gange at hjælpe men det er meget få gange..
Føler mig lidt kørt fast. Og synes bare tit vi misforstår hinanden. Og hvis jeg siger noget til han om at hjælpe, så bliver han nogen gange sur eller synes det er træls. Så tit holder jeg det for mig selv for at bevare freden og tænker at han da må være stor nok til at sige til selv.
Jeg sidder her og tænker på, hvordan jeg vil kunne klare den, hvis jeg forlod ham. Føler mig jo alligevel tit som alenemor, så det gør ingen forskel. Hvordan kan jeg sikre mig og mine børn? Jeg tjener ikke nok til at jeg kan leve af det. Kan man få noget støtte eller hvordan?
Håber meget nogen kan hjælpe

Tja nu er jeg kun en lille 19 årig musling, men her er mine tanker! (:
Du skal tage en snakker med ham, hvor du forklarer ham at så meget som at han nu nyder at læse og ordne frimærker og hvad han nu ellers gør, så bliver han nødt til at priotere dig og børnene højere. Han kan stadig holde sine interesser, men dig og ungerne kommer sku først.
Du skal ikke stille dig selv op mod ham og se hvor meange penge du tjener hjem osv. Et venskab, ægteskab er noget der skal gå begge veje. Du giver noget af dig selv, og det skal han også. I har brug for hinanden, og underne har endnu mere brug for jer begge.
Så, jeg synes at du skal fortælle ham præcis det som du har fortalt her, få det ud af systemet, bare husk at også fortælle ham at det ikke er et enten/eller. Du vil såmænd bare gerne have flammen igang igen mellem jer 🙂
At blive gift (i mine øjne) er altså ikke en big deal. Der er ikke nogen grund til at gøre et stort show ud af det. MEN..at have børn sammen....Det er altså noget som man skal tænke over før han gør det.
Ens interesser, hobbyer og hvad nu ellers kommer EFTER børnene og konen. Sådan er det bare.
Du er jo go nok 🙂 - Du passer dine unger, du har og begår skam stadig offringer på dine og deres vejne. Du har da gjort en masse, så giv lige dig selv en smule credit du [l]🙂
Men dette er bare mine tanker, en lille musling som har set en masse. Held og lykke [s][l]🙂

Mange tak for dit indlæg, det gav mig alligevel et lille smil på læben.
Tja det kan godt være du skriver det med at det ikke kan lægges op i penge, men i han øjne er det jo ham, som sørger for det hele. Har skam været tæt på at gå fra ham på et tidspunkt, men vi fik snakket ud. Og nu er vi bare tilbage i det samme igen.
Godt nok kom han hjem med roser den anden dag, men på en måde siger det mig ikke rigtig noget. Også begyndte han at snakke om, hvor dejligt det var før i tiden når han havde tidligt fri. Så havde jeg lavet kaffe og en ostemad. Også tænker jeg bare okey er det sådan du ser på mig... at du bare forventer hygge, når du trænger til et hvil...
Jeg tænker jo også altid at han ønskede sig sådan børn man det er bare ikke altid han er der for dem. For det meste er det jo mig der opdrager dem osv. synes da det er hård men elsker de unger over alt på jorden.
Jeg føler at jeg er ved at blive, som min mor. Hun har altid vartet min far op og har ikke fattet at hun gider. Har sagt mange gange til min mand at jeg følte mig, som min mor og hende ville jeg bare ikke ligne. Så hjælper han som sagt også et par dage også er vi tilbage igen..
Synes jeg er kommet ind i en ond ring... [:*(]

Følelser har ikke en konstant temperatur, når man har levet sammen i flere år. Har du aldrig hørt om 7-årskrisen? Nogle kalder det 7-års KRIGEN, men sådan har det jo ikke være hos jer.
Det kan da godt være, "han lever sit liv som han vil", men det er da en dejlig evne at have, hvorfor må han ikke det? Fordi du er utilfreds?
Jeg synes du skulle være tæskestolt af, at have en mand, der som 25-årig er i stand til at forsørge en familie - hold da op, det er imponerende. Havde du tænkt dig at smide guld på gaden, for at I kan have det lige skidt? Jeg synes du skal tage dig sammen og finde ud af, hvordan du kommer til at leve i den familie, du har været med til at skabe, på en tilfredsstillende måde.
Hvad med din uddannelse, er den også bare kylet i kloaken?

At du kigger på din situation er supergodt. Jeg er ikke nogen form for expert. Men det bedste ord jeg kan give dig er: Altid spørg DIGSELV om hvordan du føler, gør ikke noget som du ikke har det godt med. Altid lyt til dig selv og gør ikke noget bare fordi andre vil have dig til at gøre det.
Hver gang du finder dig selv i en situation hvor du ikke er sikker på hvilken side du er på, træk dig tilbage og spørg: hvordan har JEG det med det her??
Dette vil jeg råde dig til, men du bliver også nødt til at se dette for dine børns side. Virkeligt det bliver du nødt til. At dine børn har vokset op med en mor som altid er der, men en far som ikke rigtig er, er altså ikke godt. Men hvis faren så bare forsvinder ligepluselig (hvis du gik fra ham) så ville det altså også gøre skade.
Jeg mener virkelig det som jeg sagde tidligere, tag den snak med ham, sig hvordan DU føler, lig ikke lag over nogen ting, bare sig det! og så tag den derfra, arbejd på det sammen som et par.
Det som du gør ligenu er fint, men husk nu at alle os er ikke nogen som der skal tage beslutninger for dig. Det er DIT liv, så lyt til hjertet [l]🙂

forholdet lyder kedeligt og dødt. Bliv skilt ligesom resten af den danske befolkning så vi kan få nogle flere delebørn. Lykken er i singlelivet og ligeledes er i 2 blevet gift alt for tidligt. Der er ingen der er lykkelige i ægteskabet - alle er ulykkelige i den institution. Skilsmisse er det eneste rigtige beslutning.

at du får held til at påvirke nogen som helst, med den indstilling du har til parforholdet. Men måske du selv skal søge hjælp for dine traumer - venligt ment

Bare lige til nogen at jer. Kvinden her har jo et arbejde eller prøver jo på at få en internet butik af en art op at kører.
Ved ikke rigtig om jeg har noget råd.
Bare at livet har jo sine op og nedture. Og som 2 har man jo valgt at leve sammen i med- og modgang. Men man skal også støtte hinanden. Lyt til dig selv og tag en snak med din mand om det hele. Er sikker på han forstår, hvordan du har det.

seriøs forlad ham! du kan da klare dig selv...