Fået nok af min mor!

Hej
Jeg har en mor, som heleeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee tiden går rundt og skriger og råber herhjemme. Hun skælder ud uanset hvad man gør, om det er godt eller skidt. Det har stået på i mange år, og det har smittet over til mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal stille op...Hun skændes også altid med min far. Råber af ham. For det meste holder jeg med min far, fordi hun angriber på en måde over noget meget uskyldigt. Hun skriger og råber hele tiden, "jeg er træt af mine børn"..."jeg hader dit og dat"...og når jeg glemmer en lile ting, så skriggerrr hun at taget falder snart sammen. Vi har engang fået klager af naboer over at de har bemærket at der skriges og råbes meget herhjemme. Jeg har simpelthen fået nok...ahhhhhhhhhhhhhhhhhhhhh. nogen gange får hun mig til at græde eller giver mig et råbeanfald.
Også selvom jeg har støvsuget, taget vasketøj, vasket toilitet og badeværelse på engang mv. Alligevel skriger og råber hun...Jeg føler virkelig jeg gør så meget får hende, og ja det er nok alligevel aldrig nok, men hun er GODT NOK UTAKNEMLIG. FOR DET meste gør hun mig bange...og nogen gang råber hun og skriger så meget og tænker, skal jeg ringe 112? er hun mon bleve😕t sindsyg? og nogen gange om natten drømmer jeg at hun er ond i mine drømme?
Jeg har aldrig bandet til hende, men jeg får sku godt nok lyst til at give en ordentlig en nogen gange, men når hun vender ryggen lader jeg hele vreden gå ud ved at lade som jeg slår på noget - luften.
Når jeg kommer fra badeværelset sørger jeg for at tørre grundigt af...pudser spejler, fordi så ved jeg hun vil komme efter...når jeg så går ind på mit værelse klæber jeg hele kroppen sammen for at jeg er bange for at hun kommer alligevel...og ja det gør hun sørme også selvom jeg har tøret grundigt af...det lyder som en elefant der kommer trampende...også råber, nej faktisk skriger hun " hvorfor har du ikke tøret af på badeværelse"? Hele hendes krop ryster at jeg bliver helt forskrækket...også selvom jeg forklarer hende at jeg har gjort det, så sir hun det tror jeg fandme ikke på...Nogen gange tænker jeg, hvorfor gør det når hun alligevel skriger og råber når jeg gør d?
Jeg har prøver at have flere samtaler med hende om hvorfor hun nogen gange er sådan...men alligevel lykkedes det ikke. Så begynder hun at skrige at snart hele huset falder sammen, også selvom jeg snakker sødt til hende.
Jeg føler hele tiden at jeg er i en sort ond cirkel...Når hun endelig er ikke er hjemme tænker jeg yessssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss! peace...

jeg prøver at være for sød vende hende nogen gange at jeg køber blomster, tøj og det hun ønsker sig. kan godt forkæle hende nogen gange...men er holdt op med det, fordi hun virker så utaknemlig for alt hvad jeg gør.

og puster sig op, så skriger du hende lige ind i hovedet at hun skal holde sin forbandede kaeft i, og vil hun ikke det så må du jo flytte hjemmefra, og andet er der vel ikke at sige til den sag.

ordentligt til sin mor, og bør derfor undgå at bruge de dyre farvede gloser.😉

Hvorfor gør han ikke noget?
Hvis billedet passer, så lyder det da som om hun fejler noget psykisk hun burde få noget terapi for.

Det var også det første jeg tænkte, ud over stakkels dig....
Det lyder til din mor er fuldkommen fyldt op. Og det kan godt være du "holder" med din far, men du kender jo ikke hans andel i dette, og det er heller ikke sikkert du bør vide det, og det er selvfølgelig heller ikke sikkert han har nogen....
Kan du ikke tage og snakke med din far, det kan være han bedre kan formidle det igennem til hende, for det er sgu da ikke til at holde ud at leve i.....[l][l][l]

😃 men det gælder ikke kun til mor. 😮

tale ordentligt til far, når man vil opnå noget.😃

enten er hun skingrende skør eller også er hun i overgangsalderen. Bed hende anskaffe sig stesolid eller hormoner. Tag også en snak med din far om at HAN må træde i karakter og få hende dæmpet.
Hvornår er det din plan at flytte hjemmefra?

Søskende og hvor gamle er de, har de samme problem føler de? Kunne jo være rart at høre historien fra begge sider, ved det kan man jo ikke, men hvad med din far? Lyder underligt det hele. Hvor gammel er du f.eks?

Hej med dig
Ja, det lyder lidt som en klassisk overgangsalder - vel at mærke med teenagebarn/børn i huset, så hormonerne farer rundt med konstant risiko for sammenstød og deraf følgende eksplosion 🙂
Jeg tænker på, om ikke der er en anden voksen, end din far, du kunne snakke med? Din moster, din mors bedste veninde - en eller anden VOKSEN kvinde i din mors nærhed - det tror jeg ville være en god vej at gå. Hun har muligvis også hørt noget, men den anden vej fra - dvs fra din mor - og sandsynligvis opfatter din mor ikke selv, at hun skriger - det er noget, hun kun mener I andre gør - og hun gør det i hvert fald KUN, når det ikke kan undgås 😉
Det er en svær mølle at komme ud af - tro mig, jeg har været der - men det kan selvfølgelig lade sig gøre. Hvis det ER overgangsalderen, der spiller ind, skal hun måske have noget medicin - men ellers er snak, snak, snak og gerne med en psykolog, vejen frem.
Jeg ønsker dig held og lykke - du skulle jo gerne have glæde af din mor mange år endnu, og tro mig, den dag hun er væk, vil du savne hende, uanset hvor meget hun har råbt af dig gennem livet. Jeg ved det - jeg savner min mor hver eneste dag, selvom det er 17 år siden jeg mistede hende [:*(]
Go´ søndag
Mijanne

Jo ikke alderen på pigen på moren , så hvordan kan vi sige det skyldes det og det? Vi kender heller ikke til om hvor mange søskende, lad os vide det først fra pigen?