Fsa 2003 maj stil
Hej jeg har fået et stil for. man kunne vælge 5 emner. jeg valgte et emne med et billede.
på billedet vare der en dukke på en sten. i baggrunden var der en strand. Nogle af jer kender det godt eller har set det før.
Emnet hedder forladt.
Der skal være flashback i teksten
historien skal varer i løbet på en dag.
jeg ku ikke huske. hvad der eller stod.
Jeg har skrevet stilen. Hvis i har tid, så må i meget gerne læse teksten og give kommentar til teksten.
i kan også prøve at giver karakter: -3,00,02,4,7,10,12
Forladt
Jeg står her på stranden helt alene. Kigger ud mod vandet. Der ligger en dukke ude på stenene. Den minder mig om, da jeg var lille.
Det hele begyndte, da jeg var 7 år. Jeg har altid haft en svag krop. Det er derfor jeg altid blev indlagt på hospitalet. Det var sjældent, at jeg snakkede med andre børn. Den eneste ven jeg havde dengang, var en dukke. Dukken hed Lisa. Mine forældre købte Lisa til mig, da jeg blev 7 år. Siden da har jeg altid haft Lisa med mig over alt. Ligegyldigt, hvor end jeg går.
Når jeg tænker tilbage i tiden, så får jeg altid ondt i hovedet og der kommer dårlige følelser frem.
Jeg sidder nu her på stranden og tager mine sko af. Jeg har tænkt mig at gå i vandet og mærke det dejlige kolde vand. Jeg føler mig fri.
Før i tiden følte jeg, at jeg var blevet lukket inde i et fængsel. Der var kun vinduer, som jeg kunne kigge ud på livet fra. Jeg var for syg og svag til at være sammen med de andre børn. Jeg så ting på en anderledes måde. Folk syntes, at jeg var anderledes på den dårlige måde. De ville ikke acceptere mig, som den jeg var. Det var derfor jeg var inde i et rum med store vinduer, men med en lukket dør.
Nu har jeg fået det bedre, men jeg får det dårligt når jeg tænker tilbage. Ensomheden, de lange dage alene, ingen venner. Der var intet håb tilbage.
Det begyndte at gå bedre, da jeg mødte en pige ved navn Mie. Mie var ikke som de andre. Hun ignorerede mig ikke. Vi legede og snakkede sammen om alt.
Mit liv blev bedre, verden blev lysere og alting virkede godt. Jeg var altid sammen med Mie. Med hende kunne der ikke ske noget.
Jeg sætter foden ned i vandet, jeg husker de dejlige dage sammen med Mie. Vi tog altid ned til stranden og badede om sommeren.
Nu minder det mig også om noget sørgeligt. Det skete midt om sommeren. Vi var på vej tilbage fra stranden, da jeg hørte skriget og braget. Da jeg så tilbage, lå hun bare under bilen med masser af rødt blod. Jeg kunne høre, at hun talte til mig med svag stemme. Hun sagde, at det hele nok skulle gå. Mie begyndte at hoste blod op og til sidst fik hun hjertestop. Hun døde kun 16 år gammel.
Nu er jeg alene i vandet og min bedste ven er væk. Jeg kigger på dukken, som minder mig om tiden før jeg mødte Mie.
Vandet minder mig om de gode tider sammen med Mie, men dukken minder mig om de forfærdelige ensomme år. Dukken er forladt og det samme gælder for mig.
Jeg går op af vandet og hen til dukken. Jeg kigger på den og ordet forladt dukker op i mit hoved.
Jeg er forladt igen. Jeg er helt alene.
Der må være en grund til, at dukken og jeg er blevet forladt. Gad vide hvem, der har forladt den?
Mie ville aldrig have forladt mig, hvis den bil ikke havde kørt hende ned.
Vi ville have været bedste venner for altid, men lige nu når jeg hører vinden blæser i mine ører, kan jeg på en måde høre hendes stemme kalde på mig.
Jeg vil hen til hende. Jeg savner hende så meget!!!
Ville jeg kunne nå hende, hvis jeg selv begår selvmord? Eller vil det trække mig længere væk fra hende?
Jeg kan ikke klare ensomheden igen. Den knurrer i min mave. Jeg tænker igen tilbage på de forfærdelige tider, inden jeg mødte Mie. Jeg kan ikke gå tilbage, jeg må hen til hende. Dukken stirrer på mig, og det er som om den siger ”gør det tag chancen.”
Der er ingen vej tilbage. Jeg går min sidste tur. Jeg går ud i vandet, for jeg vil hen til dig Mie. Jeg vil ikke længere være forladt.
på billedet vare der en dukke på en sten. i baggrunden var der en strand. Nogle af jer kender det godt eller har set det før.
Emnet hedder forladt.
Der skal være flashback i teksten
historien skal varer i løbet på en dag.
jeg ku ikke huske. hvad der eller stod.
Jeg har skrevet stilen. Hvis i har tid, så må i meget gerne læse teksten og give kommentar til teksten.
i kan også prøve at giver karakter: -3,00,02,4,7,10,12
Forladt
Jeg står her på stranden helt alene. Kigger ud mod vandet. Der ligger en dukke ude på stenene. Den minder mig om, da jeg var lille.
Det hele begyndte, da jeg var 7 år. Jeg har altid haft en svag krop. Det er derfor jeg altid blev indlagt på hospitalet. Det var sjældent, at jeg snakkede med andre børn. Den eneste ven jeg havde dengang, var en dukke. Dukken hed Lisa. Mine forældre købte Lisa til mig, da jeg blev 7 år. Siden da har jeg altid haft Lisa med mig over alt. Ligegyldigt, hvor end jeg går.
Når jeg tænker tilbage i tiden, så får jeg altid ondt i hovedet og der kommer dårlige følelser frem.
Jeg sidder nu her på stranden og tager mine sko af. Jeg har tænkt mig at gå i vandet og mærke det dejlige kolde vand. Jeg føler mig fri.
Før i tiden følte jeg, at jeg var blevet lukket inde i et fængsel. Der var kun vinduer, som jeg kunne kigge ud på livet fra. Jeg var for syg og svag til at være sammen med de andre børn. Jeg så ting på en anderledes måde. Folk syntes, at jeg var anderledes på den dårlige måde. De ville ikke acceptere mig, som den jeg var. Det var derfor jeg var inde i et rum med store vinduer, men med en lukket dør.
Nu har jeg fået det bedre, men jeg får det dårligt når jeg tænker tilbage. Ensomheden, de lange dage alene, ingen venner. Der var intet håb tilbage.
Det begyndte at gå bedre, da jeg mødte en pige ved navn Mie. Mie var ikke som de andre. Hun ignorerede mig ikke. Vi legede og snakkede sammen om alt.
Mit liv blev bedre, verden blev lysere og alting virkede godt. Jeg var altid sammen med Mie. Med hende kunne der ikke ske noget.
Jeg sætter foden ned i vandet, jeg husker de dejlige dage sammen med Mie. Vi tog altid ned til stranden og badede om sommeren.
Nu minder det mig også om noget sørgeligt. Det skete midt om sommeren. Vi var på vej tilbage fra stranden, da jeg hørte skriget og braget. Da jeg så tilbage, lå hun bare under bilen med masser af rødt blod. Jeg kunne høre, at hun talte til mig med svag stemme. Hun sagde, at det hele nok skulle gå. Mie begyndte at hoste blod op og til sidst fik hun hjertestop. Hun døde kun 16 år gammel.
Nu er jeg alene i vandet og min bedste ven er væk. Jeg kigger på dukken, som minder mig om tiden før jeg mødte Mie.
Vandet minder mig om de gode tider sammen med Mie, men dukken minder mig om de forfærdelige ensomme år. Dukken er forladt og det samme gælder for mig.
Jeg går op af vandet og hen til dukken. Jeg kigger på den og ordet forladt dukker op i mit hoved.
Jeg er forladt igen. Jeg er helt alene.
Der må være en grund til, at dukken og jeg er blevet forladt. Gad vide hvem, der har forladt den?
Mie ville aldrig have forladt mig, hvis den bil ikke havde kørt hende ned.
Vi ville have været bedste venner for altid, men lige nu når jeg hører vinden blæser i mine ører, kan jeg på en måde høre hendes stemme kalde på mig.
Jeg vil hen til hende. Jeg savner hende så meget!!!
Ville jeg kunne nå hende, hvis jeg selv begår selvmord? Eller vil det trække mig længere væk fra hende?
Jeg kan ikke klare ensomheden igen. Den knurrer i min mave. Jeg tænker igen tilbage på de forfærdelige tider, inden jeg mødte Mie. Jeg kan ikke gå tilbage, jeg må hen til hende. Dukken stirrer på mig, og det er som om den siger ”gør det tag chancen.”
Der er ingen vej tilbage. Jeg går min sidste tur. Jeg går ud i vandet, for jeg vil hen til dig Mie. Jeg vil ikke længere være forladt.