Frigiv nu hashen - den er mindre skadelig end alkohol

Der trives jo den her dejlige myte om at hashrygning er noget værre puhadada og der er aldrig nogen der har taget skade af en bajer. Så slipper man også for at se sig omkring og se, hvordan virkeligheden rigtig ser ud.
I følge sundhedsstyrelsen så er det ca. 1% af de som ryger hash som også bruger stærkere stoffer. Og så bemærker de at antallet af narkomaner stiger, mens at antallet af hashrygere falder. Så er den myte vist aflivet om at man bliver narkoman af at ryge hash. Det handler om at en del af befolkningen starter med misbrug stoffer for sjov eller for at dulme uro, smerte eller andet i deres liv. De bruger det stof som er mest tilgængeligt. Min påstand er at de folk som i dag er narkomaner eller ryger for meget hash ville blive alkoholikere, hvis det vitterligt kun var muligt at drikke alkohol.
Så er der det med at man kan blive sindsyg af at ryge hash. Ingen tvivl om at hash og (latent) psykisk sygdom er en dårlig kombination. Kan dog heller ikke forestille mig at nogen vil anbefale (latente) skizofrene at drikke guldbajere. Alkohol kan også udløse en psykotiske tilstand - bedst kendt under navnet delirium. Der er heldigvis også meget få som får delirium, men der er også meget få som får en hashpsykose.
I følge sundhedsstyrelsen er der 85 mennesker som bliver indlagt om året som følge af hashrygning. Hver 20. dansker bliver lagt i graven som direkte følge af alkoholforbruget, og her tæller tælles kun helbredsskader med. Ikke vold i byen og trafik- og arbejdsulykker. Man kan simpelthen ikke dø af hash, højest blive mærkelig i hovedet, hvor i mod alkohol direkte dræber hver 20. dansker.
Og så er der altid den der falske sammenligning mellem storrygende hashrygere og almindelige alkoholforbrugere. Ja, det er rigtigt at hvis du ryger hash dagligt, så kan du gå hen og blive ganske passiv. Men det er et misbrugsfænomen som gælder for alle slags stoffer. Kig dig omkring på Enghave Plads og se hvor grønlænderstive misbrugere af alkohol er og fortæl mig så lige, hvordan det kan være at alkohol skulle være mindre initiativdræbende. Du kan også sige at du kender mange som drikker for meget, men stadig passer deres arbejde - jamen, det samme gælder for hashrygere. Kender flere.
Og så er der jo også lige det med at i takt med at man gør straffene for hashsalg strengere, så stiger pushernes interesse for at sælge stærkere stoffer. Det er lissom under spiritusforbudet i USA. Der er flere penge i at smugle en kasse whiskey end en kasse øl og risikoen for at blive opdaget er den samme. Københavns natteliv flyder med kokain i dag. Det er nemmere at indsmugle og sælge og man tjener mere på det.
De folk som naivt tror de kan stoppe stoffer vha. et forbud bør tænke på om de egentlig når deres mål - en ikke misbrugende befolkning ved hjælp af forbud. Fx er det sgudda underligt at folk ryger mindre hash i Holland end i Danmark og USA.
Det er lissom rygeforbudet mod almindelige cigaretter i skotland. Cigaretsalget er steget 5% siden det blev indført. Mennesker er skabt til at trodse forbud og alle odds - ikke til at følge andres fanatiske ideer om hvad der er godt eller dårligt for dem.
Se en uddybning og links til sundhedsstyrelsens oplysninger i mit gamle indlæg.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=161&posting=964145#964145

For jeg har lige været inde på noget lignende i denne tråd..
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=12&conference=32&posting=1065375
Så som du forstår, giver jeg dig gamske ret... Det gælder om at styrer udenom
forbud, men at acceptere, at vi mennesker nu engang vil dopes på forskellig måde, og derfor skabe rammer hvor det kan tolereres, og samtidig give samfundet en mulighed for at medvirke.. Hvis vi forbyder, overgår det blot til den kriminelle underverden, og vi vil skulle bruge enormt mange ressurser, på at kontrollere og håndhæve forbuddet..
Venligst Klaus

er at jeg igen har snakket med en af mine venner som arbejder på retpsykiatrisk om stofferne. Han og en anden ven som arbejder med afvænning af unge hashmisbrugere vil absolut ikke anbefale misbrug af nogen stoffer, men de lærer jo gennem deres uddannelse at alkohol er det absolut farligste rusmiddel der findes. Fx kan man dø af abstinenserne af alkohol, men ikke dø af abstinserne af heroin, siger de.
Så hvorfor må den sundhedsorienterede del af befolkningen som gerne vil have en sjov rus i weekenden ikke bruge det stof som ikke kan slå dem ihjel?

der er bare den store forskel at delirium er en midlertidig abstinenstilstand som gamle alkoholikere får hvis de pludselig holder op med at drikke efter mange års intenst misbrug, mens skizofreni er en livslang invaliderende tilstand som unge storforbrugere af hash risikerer at udvikle.
Ingen tvivl om at hash rister hjernen, så hvorfor dog sende det signal til ungdommen at det er et harmløst psykoaktivt stof i stil med te og kaffe.
M35 - hvad pokker skal vi bruge fri hash til? Det er sgu ikke noget vi behøver.
Nu vil du nok sige at det er alkohol heller ikke - nej måske ikke, men det er nu en gang en ældgammel del af vores kultur ligesom mange alkoholiske drikke har en vigtig gastronomisk betydning - tænk bare på vin.
Fordi alkohol er et tilgængeligt rusmiddel er det jo absolut ikke noget som helst argument for også at legalisere andre rusmidler også.
Endelig har alkohol den store fordel at du ikke har lyst til det dagen efter en alkoholrus, hvilket man ikke kan sige om hash.
Selvfølgelig er et storforbrug af alkohol skadeligt, men det er et storforbrug af hash nu også. At begynde at sammenligne hvad der er mest skadeligt er som at sammenligne højden på rundetårnet med højden på et kanonskral. Det skader på hver sin måde. Men i begge tilfælde går et storforbrug ud over famillie, arbejde og socialliv.
Så nej - hash bør ikke legaliseres og bliver det sikkert heller aldrig. Kom over det.

hashrusen er ubehagelig for mange - den er voldsom og intens og svær at kontrollere.
Jeg har selvfølgelig også prøvet hash i min ungdom, men må indrømme at det ikke er en rus jeg savner og bestemt ikke en jeg forbinder med festligt lag og opstemthed.
Man sidder og sumper og bliver overvældet af træthed og har mest lyst til at lægge sig til at sove. Kanon fest man kunne få sig.

Man har ikke lyst til at drikke alkohol dagen efter en rus, mens man har lyst og kan det efter hash? Har du slet ikke bemærket at alkoholikere netop er karakteriseret ved at de drikker hver eneste dag? Man kan fint drikke dagen efter man har været stiv, hvis man er alkoholiker.
Og det med skizofrenien. Det er meget få som udvikler skizofreni pga. hashen skulle fremkalde den, hvis den overhovedet gør det, men for en sikkerheds skyld vil jeg acceptere det i denne omgang. Alkoholen dræber hver 20. dansker - hash dræber NUL! Så at du tror at hash er mere skadeligt end alkohol er at stikke dig selv blår i øjnene.
Hash er da også en gammel del af vores kultur - mennesket har røget hash siden tidernes morgen. Forskellen er bare at man ikke dør af hash.
Og jeg trives personligt fint med at hashen er illegal. Det gør den billig og let tilgængelig, fordi der er mange penge i at sælge det stadigvæk. Indtil man tillod ølsalg døgnet rundt var det jo nemmere at få en joint. Den billige grønlænderhash koster kun 20 kr. grammet, men de fleste i dag foretrækker nok semiryger til ca. 50-60 kr.
I forhold til at undgå misbrug og dødsfald som følge af misbrug ser jeg det bare som smartere at man tillader hashrygning. Giver færre døde og folk ryger mindre, når det er tilladt, hertil kommer at man ikke er med til at finansiere usympatiske narkomiljøer fordi man bruger sin ret til at ryge, hvad man vil.

beriger dit liv og din hverdag så ryg da endelig løs, men giv mig bare éen god grund til at hash bare skulle være noget vi kunne gå ned i kiosken og købe. ...og nej, det er ikke en grund at du bliver mere syg af at drikke to kasser øl om dagen end du gør af at flygte ind i en hashtåge fra morgen til aften.
Alkohol i stride mængder er skadeligt. Det er fedt og sukker også. Men at sidde og hygge sig over et par øl på en pub en lørdag aften tror jeg nu efter min bedste overbevisning ikke er en skid mere skadeligt end at sidde og sutte i en bong på et halvmørkt værelse med nedrullede gardiner - og det er ihvertfald ti gange så hyggeligt hvis du spørger mig og de fleste andre.
Men fred være med dig og dine joints. Bare du vil acceptere at flertallet af befolkningen foretrækker at hygge sig over en fadøl eller et glas vin i festligt lag og ikke over en bong eller en joint eller hvad nu.

kunne få et par bajere.. Men joints bliver nu ikke kun røget for nedrullede vinduer af hashomaner. Det er da hyggeligt at slendre gennem byen med en joint i munden en varm lørdag eftermiddag eller være på værtshus og så lige gå udenfor og ryge en spliff. Det er mig bare en gåde, hvorfor at et stof som beviseligt er mindre skadeligt end alkohol, når den samlede mængde skade den giver brugeren er mindre. Dermed ikke være sagt at man bare skal dampe løs hver eneste dag. Man skal jo heller ikke drikke øl, hver eneste dag.

"end at sidde og sutte i en bong på et halvmørkt værelse med nedrullede gardiner" - DET ER ULOVLIGT, DERFOR§!
En hashryger er kriminel, husk det!
En hashryger skal for at ryge hash, høre på hjernedøde pushere og betjente. "Dummebøder" er almindelig på begge sider af loven. Tak!

Læs lige dette indlæg ok Danske Politiker slår folk ihjel. Og er derved Landsforræder. Og det Danske monarki er nød til at bryde ind her. Og frigive Hampen til det Danske Folk.
indlæg fra http://www.stofblad.dk/
Læs udtalelse fra behandlinger af misbruger
Læs her
Hash - et grænseproblem
Hvordan det kan være, at man måske i fremtiden kan nyde en velrullet joint på en cafe i Flensborg, mens man i nabobyen Kruså, blot et par kilometer derfra, vil være hjemfalden til straf? Og er det dem eller os, der gør det rigtigt?
1996 blev året, hvor disse spørgsmål fik ganske særlig aktualitet. De tyske sundhedsministre havde til hensigt at gennemføre et forsøg med lovlig adgang til cannabis- produkter. Forsøget skulle finde sted i delstaten Slesvig-Holsten, og det satte gang i en række overvejelser blandt forebyggere og behandlere i Sønderjyllands Amt. Hvilken viden om stoffet har de baseret deres forsøg på? Hvordan skal vi forholde os?
En grundig gennemgang af den tilgængelige viden viser, at problemerne tårner sig op for den, der vil fastholde den lovfæstede afholdspolitik på et videnskabeligt grundlag. Misbrug af cannabis er skadeligt, men udviklingen af misbrug er ikke en uefvendelig følge af brugen, men derimod en tilstand, der fuldt ud kan sammenlignes med alkoholmisbrug. Det er måden og omstændighederne ved rusmiddelbrugen, der afgør, om stoffet integreres i et almindeligt liv, eller om det tager overhånd. Selve stoffet besidder ikke egenskaber, der udelukker en sådan normal brug - det er tilmed langt det almindeligste.
Det væsentligste problem for en nytænkning på hash-området er pædagogisk. Den folkelige forståelse af stoffet som farligt og lovgivningens og sundhedsmyndighedernes krav om absolut afholdenhed, gør det vanskeligt at imødekomme de unges ønske om en dialog, der også inddrager positive erfaringer. Misbrugskonsulenter og andre fagfolk risikerer at komme i konflikt med forældre, lærere og politifolk - og loven. Det forventes af os, at vi reproducerer de synspunkter, der i tidens løb er udviklet, for at fastholde et forbud, der savner enhver forebyggelsesmæssig begrundelse.
Forebyggerne står som lusen mellem de to negle: Tækkes vi den herskende opfattelse og lader de dårlige erfaringer med hashen tage hele pladsen, stiller vi os i åbenlys modstrid med de unges (og egne) erfaringer og mister derved vores pædagogiske troværdighed - vi siger jo ikke sandheden, og vi ønsker ikke at inddrage de unges erfaringer, selvforståelse og kultur. Imødekommer vi derimod de unge i deres ønske om at give plads til deres oplevelser, opstår der let en konflikt med dem, der 'bestiller os'. Leverer vi ikke den ønskede vare, risikerer vi ikke at blive inviteret igen og mister derved helt muligheden for dialog med de unge.
Friere hash syd for grænsen?
Den tyske forfatning forbyder vilkårlig forskelsbehandling, og hvis cannabis ikke kan vises at være mere skadelig end alkohol, diskrimineres cannabisnyderne og deres forhandlere ulovligt. Den tyske lovgivning pålægger også det offentlige at værne borgerne mod unødig overlast. Fører forbudet mod cannabis til, at flere kommer ud i misbrug som følge af kontakt med hårde stoffer i det kriminelle undergrundsmiljø, så er forbudet ikke en beskyttelse men en fare for borgerne - og i øvrigt forfatningsstridig.
Den tyske Forbundsforfatningsdomstol har i en kendelse fra marts 1994 ikke fundet hele den tyske narkotikalovgivning forfatningsstridig, men nok at forbudet mod cannabis krænker lighedsprincippet. Forfatningsdomstolen har derfor pålagt de tyske myndigheder at gennemføre en grundig udredning og dertil hørende modelforsøg, der kan afgøre, om en lempeligere lovgivning vil føre til færre skader og mindre diskrimination.
Det var på denne baggrund, at Forbundsforsamlingen af Sundhedsministre fra de enkelte delstater påtog sig udredningsopgaven og uddelegerede ansvaret for et modelforsøg til Slesvig-Holsten. Der indledtes undersøgelser af medicinske, sociale, psykologiske og juridiske aspekter ved cannabis. Forsøgsdesignerne fandt en række løsningsforslag. Man endte med at foretrække en model, hvor hashen forhandles fra apotekerne. Der er tale om salg i begrænsede mængder, hash og pot af kontrolleret kvalitet og salg alene til borgere i delstaten Slesvig-Holsten. Handel forudsætter erhvervelse af et plastikkort med kode. En anonym registrering af salgene pa dette plastikkort skulle tilvejebringe de videnskabelige data, der ville gøre det muligt at følge udviklingen - bruger for bruger - uden at disse dog var kendt ved navn.
Da denne artikel blev skrevet medio juni '97, var der i Bonn givet et foreløbigt afslag på ansøgningen om at iværksætte 'det såkaldte 'Apoteks-modelforsøg', men sagen er langt fra afgjort.
Hvad ved vi i grunden?
Sønderjylland fulgte vi op på sagen ved at rekvirere de tyske papirer og oversætte centrale passager såsom sundhedsministerens vedtagelse og de behandlede dagsordenstekster. Vi supplerede de tyske studier med, hvad der i øvrigt er tilgængeligt af relevant litteratur (bl.a. dansk, hollandsk og svensk materiale) og konkluderede i et interntarbejdsnotat, helt på linie med tyskerne, at der ikke er nogen grund til at vurdere stoffet anderledes end alkohol med hensyn til rus, afhængighed og misbrug, og at intet taler for, at et forbud virker præventivt i relation til misbrug af stoffet.
Det store pædagogiske problem
Den pædagogiske opgave i forebyggelsen er ganske betydelig, allerede når det drejer sig om alkohol eller tobak. Kompleksiteten af tilskyndelser til at søge det søde liv, anerkendelse i flokken, plads i den eftertragtede inderkreds osv. skal medtænkes, når vi serverer håndfast viden om rusmidlernes skadelige virkning ved forkert brug. Her tænker vi de unges selvforståelse med, vi søger den respektfulde samtale, der inddrager såvel viden som subjektive forståelser. Vi giver plads for argumentet og den sunde fornult ved også at inddrage følelsen, det vilde og det irrationelle som en del af undervisningen.
Vore almindelige, primære alkoholforebyggelse hviler i en tro på, at alkohol er et rusmiddel, der lader sig håndtere i en gunstig social kontekst. Vi arbejder ud fra en holdning, der siger, at de unges egne erfaringer med alkohol har gyldighed - det være sig ruserfaringer, men nok så meget alkoholens funktion i sociale relationer, forventninger osv. De unges åbenhed og beredvillighed til at dele ud af tanker og forestillinger, betragtes af de fleste som det helt centrale element i udvikling af handlekompetence. I stik modsætning hertil forventes det, at vi ikke inddrager de gode erfaringer med hash. Lærere, forældre og ikke mindst politifolk kan gå helt i sort, når man medgiver, at det i langt de fleste tilfælde går godt. At det kun er ganske få, der går videre med andre stoffer bliver oftere til et problem end til en kilde til beroligelse og glæde.
Vi må seriøst overveje, hvordan de oplever os. Den ene time hævder vi, at deres erfaringer med alkoholen er det, de skal bygge omgangen med stoffet op på. I den næste time skal vi se bort fra tilsvarende erfaringer med hashen. Der serveres tilmed ofte en uvederhæftig beskrivelse af virkningen, der er i åbenlys modstrid med alle erfaringerbåde de unges og en meget stor del af voksenbefolkningens. De unge oplever, at vi ser lige ret forbi alle de 95 pct., der slipper flot gennem mødet med hashen og frakender deres erfaringers gyldighed. Med hvilken ret kan vi søge dialog på de præmisser?
Hashen i Sønderlylland
Sønderjylland er et samfund, hvor hver fjerde unge i 9. klasse har erfaring med hash. Hash er lige som alkohol en del af de unges sociale samvær. Derfor må den også med i en vision af det gode liv på lige fod med alkohol og med de samme konklusioner. Men det er også et samfund, hvor der hersker en vidt udbredt folkelig forståelse af hash som enten meget farligt og umoralsk eller som vadesten til narkolivet. Derfor tolkes en anerkendelse af positive erfaringer som invitation til skørlevned og lovbrud. Men vi undergraver vores egen pædagogiske autoritet, når vi Iyver. Og det er, hvad de unge oplever - eller hvad forældre, lærere og politifolk forventer af os.
Udviklingen i Tyskland satte alt dette på dagsordenen i Sønderjylland. Vi har viden nok om cannabis til at kunne håndtere det pa samme måde, som vi håndterer alkohol i forebyggelsen. I virkeligheden gælder der de samme spilleregler. Legalisering lige op ad grænsen ville give lult og mulighed for at fokusere på det, der også er virkelig vigtigt i Danmark: At der er masser af erfaring at trække på.
Heldigvis er der ting, en fejlagtig lovgivning ikke kan hindre. De unge insisterer på at komme i dialog om stoffet, således at deres viden bliver prøvet af. Jeg oplever ofte, i forlængelse af foredrag eller gæsteundervisning, at teenager-knægte trækker mig til side og vil have afklaret dette eller hint spørgsmål, der er opstået i forbindelse med deres hashrygning. De afkræver mig tavshedsløfte - spørgsmål af vital betydning for deres fremtid er henvist til 'skriftestolen'. Når der overhovedet opstår denne tillid til 'en fremmed' som mig, tror jeg, det hviler på det forhold, at jeg taler om stoffet uden hele tiden at bruge omsvøb: Jeg ved godt, at nogen af jer ryger det, og I har krav på så solid viden som muligt. Jeg tror godt, at I kan håndtere reel viden og kan dele den med hinanden.
Det varslede tyske eksperiment blotlagde det væsentligste problem i vores forebyggelsestænkning. Det fortsatte forbud mod stoffet vanskeliggør den demokratiske sundhedsundervisning, og selve forbudet er måske i virkeligheden det største problem.
Fremtidig indsats i Sønderjylland Det er hverken vores oppave at lovgive eller rådgive lovgiverne. Men vores viden om stoffet er grundlaget for vores indsats. Vores opgave er fortsat klar: At forebygge at mennesker kommer galt af sted med rusmidler. Det sker ved dels at sikre et solidt grundlag for den enkeltes beslutninger, dels at sikre så højt et vidensniveau som muligt blandt professionelle. I tilfældet med hashen er det primært personalet i skoler, ungdomsklubber, socialforvaltning samt ansatte ved beskæftigelsesprojekter, der har brug for en opdatering. I Sønderjylland søsætter vi derfor en række tilbud om kurser, foredrag og debat på det grundlag, der nu tegner sig. Hvordan kan vi skelne mellem brug og misbrug? Hvordan håndterer vi en lovgivning, vi ikke finder sagligt begrundet uden at komme i konflikt med retsbevidstheden?
Vi må forsøge at skære ind til benet i den viden, vi har om stoffet og relatere det til vores øvrige måde at håndtere ungdomsliv og rusmidler på. Vi må forholde os til, hvordan vi får skabt et rum for samtale med de unge om deres hashforbrug. Vi ma gøre op med myter om stoffet- både den om farligheden og skrønen om, at det kan bruges så frivolt som kaffe.
Først som sidst må vi tage ved lære af de erfaringer, de unge har. Vi må give dem lejlighed til at perspektivere dem i forhold til deres liv med hinanden, med skolen og med det samfund, der fortsat anser deres adfærd for uønsket og som følge deraf ønsker dem straffet. Vi må vise dem, at vi ved hvad hash er, hvad det gør og ikke gør - så de oplever, at det er deres verden, vi taler ind i.
Der forestår en ganske alvorlig øvelse. Mange, både forebyggere, lærere, politifolk og ikke mindst almindelige forældre, har i forståelig bekymring for de unges skæbne sagt meget vås om hash. Meget af det tilgængelige materiale er baseret på ikke-videnskabeligt grundlag, og i misforstået ønske om at fremme forståelse er der smurt tykt på. Nu skal tandpastaen tilbage i tuben. Mange vil sikkert frygte for dette tilbagetog, men der er ingen vej uden om. Erfaringerne, der skal danne grundlag for en ny måde at gribe det hele an på, ligger der ude, og de unge vil gerne have del i dem. Det er vores pædagogiske opgave.
Wilhelm Lorenzen Fabricius, forebyggelses- og oplysningskonsulent på misbrugsområdet Sønderjyllands Amt, Familierådgivningen
Kom og deltag i debaten om Statens bagmænd af Forbud mod Hashen.
Link til denne debat og lad os støtte op om kampen for fri hash i Danmark og Fære Dødsfald: http://www.din-debat.dk/forum/viewtopic.php?t=10611&postdays=0&postorder=asc&start=0

De personer jeg oplever, som ryger hash, er nogle værre "sløve padder". De har ikke taget en uddannelse, har ikke noget arbejde og sidder bare og sumper og har mindreværdskomplekser. Og så er de som oftest mænd. Vel fordi mænd ofte er svage.
Du skal ikke bilde mig ind, at en person som er velfungerende samtidig ryger hash.
Jeg mener ikke at alkohol er bedre, der er bare en sammenhæng mellem "samfundets bund" (f.eks. kriminelle kontanthjælpsmodtagere (som igen næsten altid er mænd -af en eller anden grund!!) og hashrygning; der er ikke en lignende sammenhæng mellem alkohol og samme socialgruppe, kun hvis alkohol misbruges.

Hej jeg er ening og det har jeg være i langtid jeg er selv 17 år og går meget ind for det skal være frit