Fraskilt og har udtjent sin "værnepligt".
Jeg talte med en tidligere nabo.
Hun blev skilt for 2 år siden. Hendes mand fandt hurtigt en ny og deres børn er voksne og ikke præget af skilsmissen.
Så fortæller hun mig noget ret sjovt. Jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Men kan godt følge hende.
Hun er flyttet i et rækkehus og har lært sine naboer og kende.
Den ene sagde til hende at hun skulle finde sig en mand og dele livet med igen.
Men det gider hun ikke. Jeg tror såmænd ikke hun savner en mand i sit liv.
For som hun siger.
Lige pludselig så står man der igen, med opvask, vaks af hans sure underbukser, oprydning og hvad der nu kræves i en husholdning. For som hun siger det er jo en fra hendes egen generation. Og de gider ikke selv tage del og så er der kun en til at sørge for det.
Så hun har fravalgt mænd som kæreste/ægtemænd. Og er i gang med at nyde sin frihed. Hun kan fise rundt i sokker og trusser uden at skulle bekymre sig om at opvasken vokser af sig selv eller vaskemaskinen skal fyldses nok engang.
Ikke noget med at spise noget hun ikke lige synes om, fordi det er kæresten/mandens favorit mad.
Hendes afskedbemærkning var at jeg skulle sørge for at finde en der var yngre end míg selv. For når jeg når hendes alder. og nok lidt før. Så begynder mænds skavanker at komme. Og det gad hun godt nok ikke bruge sin pensionist-tilværelse på. At få endnu en der skulle passes.
Samtidig med kunne jeg læse i et læserbrev et sted. At en mand på samme alder. Havde svært ved at finde sig en at dele livet med. For dem på hans alder (ca sidste 50erne) de havde travlt med deres eget.
Er det sådan vi kommer til at leve?
Hun blev skilt for 2 år siden. Hendes mand fandt hurtigt en ny og deres børn er voksne og ikke præget af skilsmissen.
Så fortæller hun mig noget ret sjovt. Jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Men kan godt følge hende.
Hun er flyttet i et rækkehus og har lært sine naboer og kende.
Den ene sagde til hende at hun skulle finde sig en mand og dele livet med igen.
Men det gider hun ikke. Jeg tror såmænd ikke hun savner en mand i sit liv.
For som hun siger.
Lige pludselig så står man der igen, med opvask, vaks af hans sure underbukser, oprydning og hvad der nu kræves i en husholdning. For som hun siger det er jo en fra hendes egen generation. Og de gider ikke selv tage del og så er der kun en til at sørge for det.
Så hun har fravalgt mænd som kæreste/ægtemænd. Og er i gang med at nyde sin frihed. Hun kan fise rundt i sokker og trusser uden at skulle bekymre sig om at opvasken vokser af sig selv eller vaskemaskinen skal fyldses nok engang.
Ikke noget med at spise noget hun ikke lige synes om, fordi det er kæresten/mandens favorit mad.
Hendes afskedbemærkning var at jeg skulle sørge for at finde en der var yngre end míg selv. For når jeg når hendes alder. og nok lidt før. Så begynder mænds skavanker at komme. Og det gad hun godt nok ikke bruge sin pensionist-tilværelse på. At få endnu en der skulle passes.
Samtidig med kunne jeg læse i et læserbrev et sted. At en mand på samme alder. Havde svært ved at finde sig en at dele livet med. For dem på hans alder (ca sidste 50erne) de havde travlt med deres eget.
Er det sådan vi kommer til at leve?