12tilføjet af

forlover?

Jeg aner ikke om dette er rette forum, men here goes.
Min kæreste skal være forlover for sin kammerat til dennes bryllup. Han har så fået besked på at han bl.a. skal følge samtlige single-piger/kvinder op i kirken. Reglen er at INGEN kvinder må gå uledsaget op af kirkegulvet. Det bliver en ret stor opgave, da der kommer mange af brudens veninder uden ledsager. Kan det virkelig passe at det er hans job? Selvfølgelig skal han fører brudens mor op, da brudens far jo følger bruden, men hvad med resten? Han kender ikke en eneste af de resterende piger/kvinder og er vist nervøs nok over at skulle være forlover.
Er det kun mig der aldrig har hørt om det?
kan han sige nej til det? Han er meget gode venner med gommen og ønsker ikke at skuffe ham, slet ikke på denne store dag, så jeg tror han gør det, selv om han ikke har den store lyst til det.
Venlig hilsen
GHB.
tilføjet af

YAK... den er svær

Jeg har heller ikke hørt om det før... Og man må da håbe at der ikke kommer for mange singlepiger på een gang.. og at han ikke kommer til at tage fejl, og tager fat i armen på en pige som ikke er single... UUUHHHH
Synes faktisk at brudepar finder på de mest mærkelige ting i dag... tror bare han skal tage det lidt afslappet. Mon ikke de bliver gift uanset hvad...
Spørg evt familien.
Held og lykke - også til brudeparret.
Sml fra Trine
tilføjet af

tjah

Jeg har heller ikke hørt om den tradition før. Jeg kan heller ikke finde noget om den på nettet.
Det lyder også som om de læsser en del af på forloveren her.
Din kæreste må vel snakke med brudeparret om om det virkelig er nødvendigt, og måske få at vide hvor de har det fra.
Håber det bliver et godt bryllup
tilføjet af

????

Det har jeg sørme aldrig hørt om før...Jeg travede da selv op ad kirkegulvet til min søns bryllup og havde ikke behov for en arm for ikke at skvatte! ÆÆÆH tror at det må være en meget lokal tradition. Som sagt aldrig hørt om den før.
Hvad med at gommen mødte i rigtig god tid og selv fulgte alle jomfruerne på plads ;-)
m.v.h.
Bulderfnis
tilføjet af

re:

Vi mødtes med dem - altså parret, til brunch og det var der de annoncerede at det var hans job. Jeg sad sådan lidt på sidelinien og undrede mig. Men jeg syntes ikke jeg ville spørge ind til det eller blande mig. Det havde jo intet med mig at gøre - andet end han er min ledsager.
Men jeg synes det er underligt, han ved jo heller ikke lige om vedkommende er gæst af bruden eller gommen og derfor skal sidde til den ene eller anden side....
Er der andre "ting" en forlover "skal" gøre?
Til min søsters bryllup var forlover også toastmaster, men det var vist et tilfælde at han var begge dele. Mener de spurgte ham om han ville være toastmaster, så det hører vel ikke under forlover-rollen. Jeg ved at det forventes at forlover kommer med en tale og det har min kæreste også tænkt sig at gøre, men altså er der mere der er hans "job"?
Venlig hilsen og tak for svarene indtil videre
GHB
tilføjet af

Har aldirg hørt om det

Måske et amerikansk fænomen?
Nej det er for pjattet. Det er utroligt det hysteri der breder sig når folk skal giftes.
tilføjet af

Bulderfnis

Ja - det kunne være jeg skulle foreslå det!
He he.
Vh.
GHB.
tilføjet af

Nejjjjjj da

Det må være en rigtig hjemmegjort tradition, jeg har aldrig hørt noget lignende.
Bor de langt ude på landet, så det er indremission der har påduttet dem denne højt mærkværdige juleleg.
uanset hvor de bor, så skal de længere ud på landet med historien
tilføjet af

Heh

De bor faktisk i Kbh. Og mig bekendt er de ikke mere troende end så mange andre...
VH.
GHB.
tilføjet af

Toastmaster

Hmm... Den har jeg godt nok aldrig hørt før.
En forlover står afventende sammen med brudgommen, og skal ikke fører gæster på plads - heller ikke de søde singelpiger *S*
Tænk bare på Joakim, der var forlover for Frederik....
Man plejer at bruge en Toastmaster til den slags opgaver, og det er en ret "amerikaniseret" ting.
Toastmasteren, er også den der holder styr på hvor mange taler - sange og lignede indslag der er ved festen, og som sørger for at de kommer i den rigtige rækkefølge - den kan læses hos Emma Gad.
Jeg håber da, at du skal med som gæst også, og at du den dag får lidt hjælp fra din familie som barnepige.....
God fornøjelse *S*
tilføjet af

jo-

jeg er skam inviteret. Ved så endnu ikke om jeg kan komme eller ej - ved nemlig ikke om poderne kan blive passet. (regner med det var dem du tænkte på da du skrev det med barnepige)
Altså til min søsters bryllup var forlover og toastmaster det samme, men som sagt tror jeg det var et tilfælde og han fulgte ingen op i kirken.
Har talt lidt mere om det med kæresten og han er ret træt af det. Vi blev enige om at gommen måtte sørge for skilte til "alene-pigerne" som de så kunne vifte med i kirken, så han ikke tog en forkert under armen. Så kunne det jo også være det tyndede lidt ud i flokken der gerne ville følges...Meeen den joke falder mok ikke i god jord..
Venlige hilsener
GHB.
tilføjet af

Kan se skilteskoven for mig

og tror jeg ikke de har lyst til - selv som singel kan man få meget opmærksomhed *S*
Selvfølgelig kan forlover og Toastmaster vare den samme, men hvis der er så meget man skal klare, er det jo en god ide, at dele opgaven ud, og så er der måske en anden ven, som føler sig "beæret"
Ja, det var dine poder jeg tænkte på, for jeg havde læst dit andet indlæg - og forstår ikke Bedsteforældrer der snyder sig selv for oplevelser og samvær.....
tilføjet af

enig

Både i skilteskoven og bedsteforældrene..
Han er nu ikke blevet bedt om at være toastmaster, sammenlignede bare med min søsters bryllup, hvor forlover også var toastmaster.
Det er godt nok off topic i denne tråd, men vil nu lige kommentere bedsteforældreemnet. Jeg forstår heller ikke mine forældre og jeg synes mine børn og mine forældre bliver snydt for en masse. Jeg har et utroligt tæt forhold til min farmor (den sidste bedsteforældre jeg har tilbage) og hvor ville jeg være ked af hvis jeg skulle ha undværet det! Vi taler sammen hver uge, det er hende jeg ringer til hvis jeg er glad/trist/syg osv. jeg er mere knyttet til hende end til mine forældre. Desværre bor hun meget langt væk og pengene rækker ikke altid så langt at jeg kan besøge hende så tit. Men heldigvis tyder meget på at min kærestes mor og mand er af en helt anden støbning. Desværre bor de endnu længere væk, men jeg er sikker på vi kommer til at se en masse til hinanden og måske der igennem kan mine børn opleve glæden ved bedsteforældre.
Et sidespring - jeg ved - undskyld.
Venlig hilsen
GHB.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.