forhold, gift børn....

Hey ja ved ikke hvor jeg ellers skal prøve at gå hen. Så nu prøver vi.
Hvis du ikke kan komme med et seriøst svar så lad venligt vær med at skrive. Da det er et ømt pungt.
Nu vil jeg ikke nævne min alder da det ikke er den jeg skal dømmes på. Så i får det som det er, og må tage et stilling ud fra det.
Min kæreste og jeg har været sammen i 7 år her til sommer, vi bor sammen og er glade og alt det der eventyr halløj...
Vi har snakket meget om at vi skulle have en minni os 😃 MEN......
Jeg har besluttet " da jeg selv er skilsmisse barn" at jeg vil gerne være gift inden, og det vil han også.
Han har selv sagt at nu er han i den alder hvor han gerne vil til og have nogle små, og mine æggestokke er så småt også begyndt at vibrere 😉
Men det er ikke noget vi snakker om hver dag, hele tiden, eller det første som samtalem falder på... Det er ikke så tit vi snakker om det.
Men nu er det som om at han er faldet fra... Hvis jeg gerne vil snakke om nogle ting, så kigger han på mig som om jeg er åndsvag og så er samtalen ligesom slut der! Han er også gået lidt i "ungdom" igen. Med at han gerne vil i byen tit og ofte. (Ikke fordi det gør noget, eller fordi han er utro. For det tror jeg ikke på han er)
Er det fordi jeg tager snakken op, fordi jeg snakker for meget om det, eller??? Eller??? Eller??? Eller???
Ja hva kan der lige være gået galt...???

er svær , men du er nød til at snakke med ham om det , men jeg tror at der er mange mænd (er selv hankøn )der bliver " bange" når ansvaret det nærmer sig , lige pludselig bliver det virkeligt.. men tror ikke du behøver at være nervøs , men tag en god snak med ham...
pøj pøj...
Jeg blev selv far i en tidlig alder og var da også sådan lidt ... nervøs...bange...*s*

gerne det... Men det er sådan set ham selv der bruger det op de gange vi har snakket om det.. Men det er bare som om at lige var en periode at vi lige snakkede om det.. Så nu har vi snakket om det længe nok så nu snakker vi ikke mere om det... Eller sådan noget.. Har prøvet at snakke med ham men det er lidt som det flyver pænt det ene sted og så ud det andet sted. Det er ikke noget vi skal snakke om... Åbenbart... :-S

Først lige til information: Du skriver at du ikke vil dømmes på din alder, men da du har skrevet fra din profil kan man gå derind og se den - det var jeg og jeg kan se at vi er ret lige gamle 😉 Det var bare hvis du ikke var klar over det.
Jeg tænker, som en anden også skrev, at han alligevel pludselig er blevet forskrækket over den beslutning der skal tages og det ansvar der følger med. Min kæreste og jeg havde næsten samme problematik, hos os handlede det bare om ægteskab. Pludselig følte han sig presset og ikke klar, til trods for at vi havde snakket om det mange gange (måske FOR mange??). Da jeg lærte at give ham plads og fortalte ham at vi selvfølgelig da bare ventede til han var klar løsnede han helt op. Og vupti! - Han friede til mig i december sidste år og vi skal nu giftes til august 🙂[l]
Vi har også berørt emnet "børn" lidt overfladisk, men vi blev heldigvis hurtigt enige om at tage én ting af gange. Så nu bliver vi lige gift først - så ser vi hvad der sker.
Igen har jeg snakket alt for meget om mig selv 😕, så jeg vil da lige afslutte med at skrive om dit problem:
Jeg tror godt det kan have noget at gøre med at I lige pludselig har snakket for meget om det. Måske har han indset at NU er det nu så han må hellere se at få gået en MASSE en byen mens tid er 😉. Jeg synes bare du skal spørge ham direkte om han vil have dig til at slappe lidt af og siger han ja synes jeg bestemt du skal gøre det. Hvis du virkelig bare gerne vil have børn med ham kan du vel godt vente til han også er klar.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen hvis du har lyst. Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke.
/Stinna