Finanskrise
Der tales uhyggelig meget om finanskrise og lad mig lige bringe bl.a. følgende historie:
Der var en mand der boede ud til en trafikeret vej. Han havde aldrig fået en egentlig uddannelse, men havde gennem årene klaret sig særdeles godt ved at sælge pølser.
Han havde, da han var yngre, fået den ide at sætte en pølsebod op ud til den meget trafikerede vej. han solgte rigtig godt, og hans pølser var overordentlig gode og flere og flere kom for at købe pølser hos ham, hvorfor han var nødt til at bestille flere og flere hjem fra sin grossist.
Han satte et reklameskilt op på begge sider af vejen kort inden man nåede frem til hans pølseudsalg, på reklameskiltet stod der hvor gode hans pølser var. Skiltningen måtte han dog betale en lille afgift til kommunen for at have stående ud til offentlig vej.
Salget blev mangedoblet og han levede rigtig godt af sit pølsesalg. Salget gik strygende.
Han havde en søn som var taget på universitetet i København for at læse økonomi på meget højt plan.
Sønnen kom hjem på besøg og så hvordan faderen reklamerede med de pølser han solgte så godt af og spurget faderen: "Jamen far, har du ikke hørt der er finanskrise? Hvorfor reklamerer du sådan for dine pølser? På grund af finanskrisen har folk jo ikke råd til at købe dem."
Faderen tænkte:" Ja min søn læser jo økonomi og er blevet meget klog på de dele så han har jo nok ret."
Han fjernede derfor reklameskiltene så havde han jo sparet afgiften for at have dem stående.
Salget gik ned da han ikke længere reklamerede med sine gode pølser.
Derfor bestilte han færre varer hos sin grossist og kunne så heller ikke altid levere varen til de kunder der kom og derfor holdt også de op med at komme.
Efterhånden gik salget rigtig dårligt og han måtte lukke sin ellers gode forretning.
Han tænkte:" Jo, knægten havde ret, der er sandelig alvorlig økonomisk krise."
Dette blot som et eksempel hvilken selvforstærkende effekt den megen snak og den megen tilpasning og sparetiltag der gøres i forbindelse med en krise kan være.
Tag nu de der er gået med til at gå ned i løn på deres arbejde i stedet for at blive afskediget. Hvad er det egentlig de har gjort?
Jo, de medvirker aktivt til at forstærke krisen og har blot ved at gå ned i løn sandsynligvis skubbet tidspunktet for afskedigelsen nogle få måneder.
Ved at de har valgt at gå ned i løn skal de finde nogle steder at spare.
Det betyder mindre forbrug, mindre forbrug betyder mindre produktion, mindre produktion betyder afskedigelse af medarbejdere i både handel og i grossist og i produktionsleddet samt hos underleverandørerne til produktionen.
Altså har de som pølsemandens søn været med til at forstærke krisen i stedet for at gennemleve den og prøve at rette op på den.
Der var en mand der boede ud til en trafikeret vej. Han havde aldrig fået en egentlig uddannelse, men havde gennem årene klaret sig særdeles godt ved at sælge pølser.
Han havde, da han var yngre, fået den ide at sætte en pølsebod op ud til den meget trafikerede vej. han solgte rigtig godt, og hans pølser var overordentlig gode og flere og flere kom for at købe pølser hos ham, hvorfor han var nødt til at bestille flere og flere hjem fra sin grossist.
Han satte et reklameskilt op på begge sider af vejen kort inden man nåede frem til hans pølseudsalg, på reklameskiltet stod der hvor gode hans pølser var. Skiltningen måtte han dog betale en lille afgift til kommunen for at have stående ud til offentlig vej.
Salget blev mangedoblet og han levede rigtig godt af sit pølsesalg. Salget gik strygende.
Han havde en søn som var taget på universitetet i København for at læse økonomi på meget højt plan.
Sønnen kom hjem på besøg og så hvordan faderen reklamerede med de pølser han solgte så godt af og spurget faderen: "Jamen far, har du ikke hørt der er finanskrise? Hvorfor reklamerer du sådan for dine pølser? På grund af finanskrisen har folk jo ikke råd til at købe dem."
Faderen tænkte:" Ja min søn læser jo økonomi og er blevet meget klog på de dele så han har jo nok ret."
Han fjernede derfor reklameskiltene så havde han jo sparet afgiften for at have dem stående.
Salget gik ned da han ikke længere reklamerede med sine gode pølser.
Derfor bestilte han færre varer hos sin grossist og kunne så heller ikke altid levere varen til de kunder der kom og derfor holdt også de op med at komme.
Efterhånden gik salget rigtig dårligt og han måtte lukke sin ellers gode forretning.
Han tænkte:" Jo, knægten havde ret, der er sandelig alvorlig økonomisk krise."
Dette blot som et eksempel hvilken selvforstærkende effekt den megen snak og den megen tilpasning og sparetiltag der gøres i forbindelse med en krise kan være.
Tag nu de der er gået med til at gå ned i løn på deres arbejde i stedet for at blive afskediget. Hvad er det egentlig de har gjort?
Jo, de medvirker aktivt til at forstærke krisen og har blot ved at gå ned i løn sandsynligvis skubbet tidspunktet for afskedigelsen nogle få måneder.
Ved at de har valgt at gå ned i løn skal de finde nogle steder at spare.
Det betyder mindre forbrug, mindre forbrug betyder mindre produktion, mindre produktion betyder afskedigelse af medarbejdere i både handel og i grossist og i produktionsleddet samt hos underleverandørerne til produktionen.
Altså har de som pølsemandens søn været med til at forstærke krisen i stedet for at gennemleve den og prøve at rette op på den.