2tilføjet af

Far underminerer søns skolegang

Hej med jer,
jeg har brug for råd omkring et svært dilemma, som jeg står i. Jeg har i dag valgt, at sende en ansøgning til Statsforvaltningen med ønske om nedsættelse af faderens samvær. Jeg har tudet og tudet hele dagen op til fremsendelse af ansøgningen, for jeg ved at det vil ramme min søn hårdt og jeg vil allerhelst at han havde mere tid med sin far.
Problemet er, at faderen underminerer min søns skolegang. I en lang periode har han holdt vores søn hjemme fra skole, men efter kraftig påtale fra skolen er der rettet op på det. Nu sørger han ikke for, at følge op på hans lektier - selvom han er bagud.
Derudover har faderen lagt sig alvorligt ud med skolen og vores søns lærere og pædagoger. Efter et mindre sammenstød med skolens leder op til en uge med ekstraordinær frihed, som faderen ikke varslede, "jokede" faderen med vores barn om lederen. Resultatet var at vores dreng rendte rundt på skolen og ønskede lederen død "for hun havde været ond ved hans far". Faderen mener, at min drengs skoleproblemer skyldes inkompetent, kvindeligt personale, hvilket han formidler til vores søn.
Skolen har nu indstillet vores søn til PPR-udredning, da vores søn reagerer stadig voldsommere i skolen og ser lærere og pædagoger som sine modspillere (han har tidligere haft en god kontakt til de voksne). I indstillingen fremgår hvad vores barn siger i skolen: "det er en lorteskole, det siger min far også", "min far siger, at jeg skal gå på XX skole" "jeg ringer bare efter min far, så kommer han og skyder jer" "fuck jer".
Hjemme hos mig siger min dreng, at der er for mange damer på hans skole - at han ikke har det så godt med damer, og på skolen hos hans far er der 12 mænd. Han siger, at far har sagt at han skal gå på xx skole og at jeg ikke bestemmer over hans far. Han siger at lederen har sagt, at han vil blive smidt ud af skolen, hvis han ikke opfører sig ordentligt (få dage forinden havde jeg hørt at faderen sige, at han mente, at manglende forældergodkendelse af indstillingen ville betyde udsmidning af vores søn og det måske var meget godt med den lorteskole).
Faderen vil ikke godkende PPR-indstillingen. Skolen varsler underretning til de sociale myndigheder, hvis PPR-udredning ikke kan gennemføres uden samværsforælders godkendelse. Faderen skriver kommentarer om, at jeg er psykisk syg og problemer skyldes mig og sender det til skolen. Men underskriver stadigvæk ikke indstilling. Jeg skriver tillægskommentarer, hvor jeg skriver alt hvad jeg hører vores søn sige herhjemme. Faderen anklager nu skolen for manglende overholdelse af procedurer og vil stadigvæk ikke underskrive. Der er nu kommet tilbagemelding om, at PPR-udredning kan gennemføres med min underskrift alene.
Jeg ser en dreng, der er ved at gå i opløsning.
Hvad i alverden skal jeg dog gøre for at hjælpe min dreng?
tilføjet af

Far underminerer søns skolegang

Hej til dig :-) jeg kan godt forstå du er bekymret om for din søn. Jeg synes du skal kontakte statsforvaltning og søge midlertidig forældremyndighed udfra de oplysninger du giver her. Faren til din søn lyder ikke til at kunne varetage jeres søns behov. Kun med forældremyndighed kan du hjælpe din søn i skolen uden farens underskrift. Ud over det ville jeg nok også kontakte statsforvaltningen om at samværetet med far stopper pga din søns udtalelser. Snak med statsforvaltningen de tilbyder børnesagkyndige rådgivningssamtaler hvor du sammen med faren kan få snakket ud om problemerne. Aftal en samtale nede i skolen hvor far og lærer er tilstede så i kan få en snak, om jeres søns bedste. Det lyder virkelig på mig som om din søn har det svært, og at føler sig splittet og tiltager sin fars knapt så positive holdninger. Farens holdninger er ikke i orden og slet ikke for et barns øre. . . Og ydermere har han snakket om den skole tæt på ham selv hvorfor❓Har i haft en samtale om at han gerne vil have ham boende hos sig selv❓Held og lykke :-).
tilføjet af

Far underminerer søns skolegang

Hooold da op, det lader til din søns far rummer rigtig meget vrede, han til og med får jeres søn hvivlet ind i..... 🙁
Er der mulighed for at du og din søns far kunne søge råd hos en eller anden sagkyndig??? Jeg forstår godt du ikke vil tage far søn tid, det vil også være rigtig synd, men på den anden side hvis det resulterer i en miniature vred søn, der spejler sin fars vrede, og hvad der dertil høre med sig, sååååå.......
Jeg mener aldrig vi som forældre skal gå ind og tage forældre/barn tid fra hinanden, med mindre det er direkte usundt, og det der lyder ikke ligefrem helseagtigt. Det er en rigtig lortesituation for jer alle 3, og din søns far bliver nød til at tage sig gevaldigt sammen.. Hvor er din søn henne i alt det her, når bare i 2 er sammen??? Hvordan har han det???? De kærligste hilsner [l]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.