far og datter-snotforkælet

man hører så ofte om at enlige fædre snot forkæler deres døtre så meget, at det kan gå negativt ud over kæresteforhold og fædres forhold til ders sønner pga forskelsbehandlingen, for datteren må alt.
jeg har aldrig troet det skulle ske, at jeg kunne blive jaloux på min kæreste og det forhold han har til sin datter, men det må jeg sande at jeg er blevet.
Underligt nok, så har jeg kendt manden i et par år og det har altid været meget svingende hvornår og hvor længe hans datter var hos ham.
de sidste par måneder er datteren kommet mere på besøg hos hendes far, end hun hidtil har været og det betyder at deres forhold til hinanden er blevet meget bedre og det er jo dejligt at opleve, men det nager mig, at han ikke har det samme forhold til sine sønner, jeg synes faktisk det er lidt synd for dem og jeg er begyndt at blive jaloux og det skyldes at han gør alt for datteren, har lyst til at lave aktiviteter sammen med hende, som han ikke har med mig, jo jeg kan godt deltage i nogle af de aktiviteter de gør sammen, men vi kan pludselig ikke være selv om en aktivitet længere, fordi han jo har sin knap 11 årige datter det meste af tiden....og hun skal da ikke være selv en aften med sine ældre brødre, det er da synd for hende synes faderen/kæresten
når han så ringer til mig eller jeg ringer til ham, så kan han ikke snakke mere i tlf, for han skal hyggesove sammen med datteren, jeg har foreslået ham, at vi så kan snakke videre når hun er kommet i seng og han har puttet hende, men det vil han åbenbart ikke.
Han besøger mig næsten aldrig mere, der kan sagtens gå knap 14 dage, hans forklaring er, at han ikke vil lade sin datter ligge og sove selv(selvom hendes storebror på 20 er hos hende)
jeg har selv et barn på samme alder og jeg lader da af og til hans storebror på 18 være selv med sin lillebror...jeg kan da godt stadig finde på aktiviteter med kæresten, JEG BRUGER IKKE MIT BARN SOM DUM UNDSKYLDNING FOR IKKE AT VÆRE SAMMEN MED "KÆRESTEN"
det hænger mig laaaangt ud af halsen at han skal udgive sig for, at han ikke kan noget som helst uden sin datter og midt i en samtale siger han pludselig nååå lille mutte pus da....øh, nå ja, det er jo til hans datter han snakker og så skal han lige fortælle at de har spillet kort, at de har ligget på sofaen og set tv osv....arrrrrh de ting han gør med sin datter savner jeg han gider sammen med mig.
NU FORSTÅR jeg de desperate kvinder, som har en kæreste til en datter, der bliver forkælet i hoved og røv...
Er ALLE fædre til pigebørn sådan?

Han har fået muligheden for, at have sin datter mere ved sig, er det ikke en mulighed for, at i kunne lave noget sammen alle 3.
Du kan vælge at være en del af deres liv eller også uden ham for du kan ikke komme imellen og det skal du heller ikke.
men hvis du skal have en chance må du blive en del af deres liv, prøv at få lov til at være med og lære pigen og kende.

ja det har du selvfølgelig ret i, men det irriterer mig voldsomt, at han nu ikke kan noget som helst SELV sammen med mig,m der er ALTID børn omkring os og det bliver jeg kvalt i. Jeg har bestemt ikke noget imod hans børn, jeg har jo selv børn og børn fylder meget, det er også ok, men vi kan knap nok være selv i soveværelset, der er simpelthen aldrig noget der hedder voksentid og det har jeg brug for....

Jeg er uenig. Jeg synes IKKE, at du bare skal finde dig i at blive smidt på sidelinjen og så ellers bare acceptere, at sådan er det bare. Sikke noget fis, datina!
Det er rigtig at de selvfølgelig har et ubrydeligt bånd som du naturligvis ikke kan gøre noget ved, men det må da kunne modereres så vidt, at der er plads til jer begge to i hans liv. Hans datter er TRODS alt 11 år (ikke?) og ikke 2 (og den der barnlige snak de har sammen er da en ekstra ting jeg næsten ikke kan snuppe - især ikke når han er midt i en voksen-samtale med dig)! Du er simpelthen nødt til at tage en snak med ham om hvorvidt du er en prioritet for ham i hans liv! Ud fra hans svar må du så vurdere, om du har lyst til at blive sammen med ham. Det virker umiddelbart som om han ikke ser jeres forhold som noget af stor værdi (men jeg kender ham jo ikke og håber sådan, at jeg tager fejl) - så prøv at finde ud af, hvor du egentlig er placeret på hans "list of priorities".
Selvfølgelig skal i kunne lave ting sammen alle tre (og også de "ekstra" brødre) som datina påpeger, men der skal også være plads til, at man kan lave ting sammen kun jer to.
Held og lykke!
Kærlig hilsen
Philluf

har du taget en gode snak med ham om det . eller er du også i den tyber forhold hvor man bare er sammen unden at snakke sammen .
jeg er selv i forhold og vi har det på den maåde at vi snakker om alt. og jeg har en datter der betyder mere ene alt for mig og det ved min forlovet .men hun ved også at vi har den tid sammen vi skal have for elles går et forhold ikke

mange tak for svar.
jeg er selv meget i tvivl om hvor jeg står henne mht hvor vigtig jeg er i hans liv...har selvfølgelig talt med ham om det, men jeg er ikke blevet klogere.....nogle gange/dage virker det bestemt som om at han elsker mig, men andre dage virker det som om jeg bare er en der nu lige er der når han har brug for det og den følelse er ikke særlig rar.
I går gik det også ham på, som en del andre gange, at vi ikke engang i soveværelset kan være uforstyrret af enten hans eller mine unger, som kommer og banker på om aftenen når vi er gået i seng og det irriterer mig voldsomt efterhånden...
han ved ikke hvad vi skal lave, når vi engang imellem har alene voksentid sammen, for børnene er jo så store, at man ikke længere skal holde øje med dem på samme måde, som da de var små.
men han har ikke et behov for at lave noget selv med mig, men det har jeg og mit næste træk må så blive, at jeg bare ikke kommer og besøger ham, så kan han lære det kan han....eller hvad, jeg synes bestemt det er hyggeligt med børnene, men ikke kontant.

kom lige i tanke om, at han jo sagtens kan foretage sig ting med hans venner, uden at hans børn er med, men de ting han foretager sig med vennerne er ikke noget der interesserer mig, såsom fodboldt, løb og snakken arbejde i det uendelige...
jeg ved at han heller ikke fra sit tidligere ægteskab foretog sig noget selv med sin kone, han kan åbenbart ikke finde ud af det og det siger han også, at han er tom for ideeer, jeg har sagt at det ikke behøver at koste noget, bare vi kan tage bilen og køre et flot sted hen selv UDEN børn og bare hygge os, det er længe fint for mig, men det sker ikke..... vi har aftalt at hver anden fredag skal vi på skift finde på noget at lave, men enten er han træt og skal forholdsvis tidligt i seng, da han enten skal arbejde dagen efter eller noget andet....og så er der altid børn som spiser med ved aftensmadbordet og bagefter er klokken mange og så er det ikke til at finde på noget....har sagt til ham, at jeg synes vi skal finde på noget om lørdagen istedet, men nej, det synes han ikke, da han tit skal noget og hver søndag er han til løbetræning kl 14. hmmm det er sgu ikke let, men så må jeg jo bare blive hjemme 14 dage igen, så vågner han lidt op som andre gange, men pisse træls er det sgu og jeg synes tit forholdet hænger i en tynd tråd...