Facade

Jeg blev ringet op for kort tid siden for at blive informeret om at min farfar døde denne nat.
Og det er så nu alle tankerne vælter ind om hvad der sker når man dør - vi har ikke engang samme religion - så kan jeg be' for ham?
Men især hvormeget facade betyder i vores familie - min farfar er nu død uden at jeg kendte ham - i en alder af 5 år sagde jeg noget der gjorde at mine forældre og bedsteforældre blev uvenner og vi intet så til hinanden i 10 år.
Nu er han så sovet ind - uden at han heller vidste noget om jeg - den sædvanelige med at han ikke vidste jeg har fundet mig en kæreste - men ej heller at vi bor sammen.
Hvordan reagerer man på sådan noget?

Det gør mig utrolig ondt, at din farfar er død. Det virker, som om du inderst inde bebrejder dig selv, at du ikke fik en bedre kontakt til din farfar, end du gjorde, fordi du sagde noget mindre heldigt som 5-årig. For det første er et barn på 5 år jo slet ikke i stand til at overskue konsekvenserne, af det de siger. For det andet er det vel ikke direkte dig, der som kun 5-årig, valgte at "cutte" forbindelsen til dine bedsteforældre. Det var vel både dine forældre og bedsteforældre, der traf den beslutning.
Jeg kan sagtens forstå din sorg og skyldfølelse. Men jeg synes ikke, du har grund til at bebrejde dig selv noget. Ingen har patent på sorg. Der er ingen, som sørger på en mere rigtig måde end andre. Giv dig selv lov til at have alle følelserne. Accepter at sådan har du det lige nu og sørg for at snakke med nogen om det. hvis du kan. så prøv også at snakke med dine forældre omkring den underlige følelse af ikke at have nået at kende din farfar rigtigt.
Af erfaring ved jeg, at sorg og tab gør frygtelig ondt, og at man også nogle gange har nogle følelser, man ikke kan kontrollere - men det er også min erfaring, at med tiden lærer man at forholde sig til tabet og leve videre med det.
Ha' det godt og pas godt på dig selv:)