Et knust hjerte og en bristet sjæl!

Hej alle sammen!
Jeg kan se at dette er et sted hvor man kan lette hjeret og få lidt moralsk opbakning eller et spark bag i og det har jeg virkelig brug for lige nu!
Jeg er efterhånden ved sammenbrudet rand og jeg er ved at være så lang følelsessmssigt nede og fysisk udmattet et jeg ikke klængere føler at jeg kan magte at stå ud af sengen og møde dagen med et smil! Jeg kan ikke sove, har svært ved at spise, jeg er så træt! Hvor er livet bare hårdt! Jeg kæmper en brag kamp for at holde på det jeg kender på den lille tryghed jeg trode der var i livet! Kæmper hver dag for at prøve at holde hovet koldt og et skævt smil på læben, men når alt kommer til alt græder jeg dybest inde, en gråd der ikke synes at ville høre op! Og som jeg har svært ved at holde tilbage!
Derfor skriver jeg nu til jer som et råb om hjælp! det har jeg virkelig brug for! Jeg kan relatere til mange af historierne her inde så jeg håber i kan brige lidt klarhed og forståelse over mit liv!
Hvor skal jeg starte? Jeg bor sammen med min kæreste gennem 8 år i et hvad jeg selv trode var et super solidt og varmt forhold, men hvor har jeg bare været dum! Vores forhold er nået så lang at vi har købt børneudstyr og for 3 måneder siden købte jeg endda min brudekjole! Jeg var bare så lykkelig! suk hvor har jeg været blind!
Tanken om bryllupet har gjort mig lidt nervøs, mht hvor jeg har ham i mit liv, nervøs for om det nu også var mig han ville have som sin kone! Vi har længe snakket om at gifte os, faktisk i fler år men der har været en del forhold som har gjort at vi har valgt at udsætte det, men nu skulle det være!
Nu sidder jeg her med min brudekjole som kun vækker en utrolig sorg og skuffelse. For 3 uger siden glemte han sin telefon hjemme. Jeg har været urolig særligt fordi har har passet godt på sin telefon og der har været en del gange hvor han ikke er kommet hjem fordi han er faldet i søvn ovre ved en fælles kammereat! Jeg har konfrontrert ham med at jeg blev urolig for havd han lavede når han ikke kom hjem og sov, men han kiggede mig hver gang dybt i øjnene og overbeviste mig om at der ikke var noget at være urolig over! hvor har jeg bare været naiv!
Min kæreste har tidligere været mig utro, for 5-6 år siden. Jeg fandt beskeder fra de piger han havde været sammen med på hans telefon, ham blev vild sur over at jeg havde læst hans beskeder og sadge at det bare var fis! Så jeg ringede kvinderne op og fik bekræftet at det ikke bare var fis men at han havde været mig utro flere gange, med forskellige kivnder. Jeg konfronterede ham med det! Pakkede mine ting og gik!
De næste 6 måneder gik han helt i spåner over hans handlinger og over at have midstet mig!vores fælles venner fortalte hyppigt at han det meste at tiden kun druknede sine sorger over at have mistet mig og hvor meget han savnede mig, så meget at de til sidste ikke kunne holde ud at høre på det mere. Vi havde løbende komtakt som venner. Og dum som jeg var vlagt jeg at tro på hans smerte og sorg. Så efter 8 måneder tog jeg ham tilbage!
Som tidligere nævnt tegnede det en lys fremtid og selv om vi har haft vores problemer, synes vi endelig at have fundetlykken sammen, men jeg tog fejl. Da jeg for 3 uger siden læste beskederne i hans telefon havde jeg forvente at min usikkerhed ville blive afkræftet såjeg kunne få ro i sjælen. Men ak nej! Mit hjerte bristede og jeg sank gradende sammen! Av Av Av! Der lagde en del SMS-er fra en anden pige gennem de sidste 1 1/2 måned, beskeder som: "hej søde tak for i nat", "bliver du og sover", "Tror du at din køreste ved at du ikke sov der hvor du har sagt", "Jeg har lgt madresserne sammen på gulvet søde!", "Skal vi drikke en masse ølog dyrke hed sex hele natten?".
Jeg konfronterede ham med det og ham var hurtig til at villeoverbesvise mig om at det blot var en god envinde han som han kørte lidt fis med og at han havde sovet der en gang, hvor han var faldet i søvn efter at de havde snakket hele natten! Hvor dum tor han egentlig jeg er! Så jeg ringede til hende og hun fortalte at de havde set hindanden igen i løbet af de sidste 3-4 måneder sexuelt, men at det havde været en usammenhængende afføre over de sidste 3 år! Hun ville mene atr de havde dyrket sex sammen omkirng 10 gange i løbet af de sidste 3 år! Dog fortalte hun at det aldrig havde været andet end sex, og at han sltid havde sagt at uanset hvad så var det mig han elskede og ville bruge resten af sit liv med! Jeg konfronterede ham med min viden hvorefter han tilstod. Men han sagde at de "kun" havde været løst sammen de sidte 3 måneder, så jeg måtte fortælle ham at jeg vidste at det havde stået på i 3 år! Hvor er det bare knusende og sårende!
Han har aldrig sagt noget, eller gjort antræk til at der var noget galt i forholdet, vi bruger meget tis sammen, har dybe samtaler og god sex, så jge har virkelig ikke anet mistanke! Jeg har virkelig stolet på ham og troet på at han havde lært af sine fejlog havde besluttet med sig selv at det er mig han ville hvad!
Hvad så nu mit sind siger at jeg bare skal pakke mine ting og lade fortiden ligge!men Alt havd han siger og gør viser at han virkelig elsker mig og ikke vil undvære mig for noget i verde. Og hans løgne er et forsøgå at minimere smerten, som han virkelig angre over at have påført mig!
Jeg har altid været ham tro! jeg elsker ham så inderligt højt! Jeg har aldrig elsket nogen i verden så højt og inderligt som jeg elsker ham. Jeg har været så dum at bygge mit liv op på et fundament af løgne og bedrag! I alt den har tid har kan kunne se mig i øjnen og holde mig fornar, ved at lade mig gå i min tilsyneladende helt egen veren og ført mig bag lyset!
Han siger han længe har forsøgt at stoppe det og at han føler en enormt stor lettelse nu vor jeg ved havd han har gjort, for nu er det endelig slut! Men hvordan skal jeg nogensiden kunne tro på at det er slut, hvor end mit hjerte gerne ville! Jeg ved at han elsker mig over alt i verden,men hvis han virkelig elsker mig så højt hvorfor vælger han så gentagende gange at opsøge den samme kvinde og sotte det han elsker så højt på spil? Jeg forstår det bare ikke!
Det er virkelig skuffende at finde ud af at dem du elsker så højt, kan værre så egoistiske og totalt lige glad med dig, når lyste melder sig! Jeg ved jeg burde kaste ham ad H til! Men det er bareså svært når jeg elsker ham så højt! Det ene sekund er jeg vil gald over det han har gjort og vil bare have ham ud af mit liv og det næste vil jeg bare så inderlig håbe at det ikke sker igen! og at vi kan finde ud af at komme over dette sammen!
Han støtter mig 100% og vil gøre alt for at jeg ikke går fra ham! så hvad gør jeg nu, jeg kan ikke tænke klart! Tankerne køre rundt i mit hovede, jeg ville bare sådan øksne at dette var et maridt som jeg vil vågne fra, men efter 3 uger er jeg ikke vågnet endnu.
Vi er stadig sammen, fordi jeg ikke ved hvad ben jeg skal stå på jeg vil så gerne kunne tro ham, men han har bevist valgt mig fra frem for hende flere gange! jeg er så forvirret! Elsker ham ig virkelig så højt som han siger? eller der det bare et desperat forsøg på ikke at midtse det gode vil vi har opbygget sammen? Han siger vores vil har været godt sammen og at han har været låst fast i en ond cirkel? Hvad er jeres mening?
Ang krammer mig så meget, kysser mig og kruner mig som ville ahn holde om mig for evigt! Men binderjeg blot mig selv til et liv fyld med endnu flere skuffelser, tåre og sorg?
......

Du spørger : Elsker han mig virkeligt så højt som han siger ?
Det ved kun han !
Nu spørger jeg dig : Er det måden du vil elskes på ?
Ayla

Hej du,
jeg mener at du skal holde op med at bedrage dig selv!. Du er forelsket i en person der ikke eksisterer. Ham du prøver at ophøje til den omsorgsfulde person, har tydeligvis ikke problemer med at gøre dig fortræd. Der er nok af skæve eksistenser - du fortjener helt sikkert bedre!.
Husk på - at andre kun kan ødelægge dit humør - hvis du giver dem lov!!.
:)

chock, og jeg kan helt sætte mig ind i din tilstand fordi jeg selv har prøvet noget lignende. Det er det værste man kan komme ud for, at elske og stole blindt på én der viser sig at være en bedrager.
Der er desværre nogle mennesker, der er i stand til at lyve og bedrage uden at fortrække en mine og samtidig kigge dig dybt i øjnene. Og fordi du aldrig selv kunne drømme om at handle sådan mod nogen, er du nem at narre.
Du skal prøve at komme lidt ovenpå til du kan tænke rent praktisk og så se at løsrive dig. Fortsætter du med ham vil du komme til at leve med løgn, i løgn og på løgn, for han vil gøre det igen og igen.Han kan bare ikke lade være.
Du er simpelthen alt for god til at leve i sådan en menneskelig sump. Det er rigtig rigtig hårdt for dig, men du skal sparke ham ud af dit liv og se at komme ud af sådan et nedværdigende forhold.

Det må være en enorm stor skuffelse, der fylder dig.
Jeg tror, at når han har gjort det før, og gør det nu, så vil han gøre det igen. Fordi han taber jo ikke noget på det. Du er i tvivl om du vil forlade ham og er faktisk tæt på at tilgive ham. Jamen så gør han da det igen.
Jeg ved ikke om du er enormt trygheds søgende og har udset ham som værende den eneste der kan give dig tryghed. I så fald giver det mening, at du er skuffet, men ikke forlader ham.
Han har sandsynligvis et kæmpe behov for bekræftelse, uanset hvor meget du giver ham.
Kun din egen situation, kan du gøre noget ved. Måske gennem terapi, men så meget ved jeg jo ikke om dig. Han kan ikke ikke ødelægge dit humør, medmindre du giver ham lov. Måske kunne han også trænge til terapi. Ikke Jer som par, men hver især med jeres tryghed og bekræftelsestrang. Altså det er et skud i tågen, fordi jeg kender slet ikke jeres situation godt nok.
Men du skal ud af det, ellers går du neden om og hjem. Det må så i værste fald koste ham en tur ned og vende. Dit hjemmearbejde til næste gang er så: lad være med at tage ham tilbage.
Som det er nu, vil jeres mønster være grundlagt og han vil vide, der sker ikke noget ved at være utro.
Hvorfor erkender han kun, at være i en ond cirkel, når han bliver opdaget?
I dit indlæg har du meget på hjerte og beskriver meget godt de følger eventuelle valg vil medfører. Hvor ondt det end gør skal du ud at den tilstand du er i, for den er ikke god for dig. Hvis du vælger at forlade vil du skulle bruge noget tid på at blive glad igen, men hvis du vælger at blive, vil det tage endnu længere tid at komme ud af den tilstand, hvis overhovedet du gør det. Nok lidt overdrevet, men din skuffelse sidder dybt, inden tvivl om det

Når din kæreste siger han elsker dig mener han det, og når han bliver knust og fortabt uden dig er det sandt. Han elsker dig bare ikke som en KVINDE bør elskes af sin mand. Han elsker dig som den tryghed en kvinde giver...og som en forlængelse af den rolle hans mor engng var for ham. Han elsker dig ikke som 100% kvinde når du får så ussel en behandling. Han vil ikke ændre sig, han vil fortsætte med at være utro lige så længe han kan komme afsted med det - ellers var han ikke fortsat efter det chock, han må have fået - dengang du gik fra ham første gang.
Forstår godt du er ulykkelig og ikke kan finde din rolle i alt dette. Men kan du godt leve med ikke at være den mest attåede kvinde for din kæreste, men mere være hans trygge basis (som en "mor" giver - en kvinderolle mange kvinder levr i - f.eks. de der tilgiver og tager deres mænd tilbage efter utroskab fordi han bedyrer hvor højt han elsker dem) kan du leve med det, og elsker du ham stadig kan du blive i forholdet. Du skal så frigøre dig fra ham følelsesmæssigt de næste år, således at andre mænd kan få en chance hos dig. Du har meget brug for den bekræftelse vi kvinder søger i forhold til en mand. En moderrolle er altså ikke særlig tilfredsstillende i længden. Skip den!
Ha det godt og værdsæt dig selv mere end du gør nu [f]
Pusser

Nej! det er et godt spørgsmål! jeg vil ikke bare stå på sidelinien og acceptere at han blæser det hele et stykke og kun følger sine egne lyser og behov uden overhovet at tage hensyn til mig! Men det store spørgsmål er om jeg kan beholde hamog stadig slå hårdt ned på at jeg ikke acceptere utroskab? Eller vil han blot næste gang muligheden byder sig tænke det gik jo, så det går nok også igen?

Tak for din ærlighed og dybest inde er jeg klar over at du har helt ret, men jeg er låst at den evige romantiker jeg altid har været! Låst i håbet om at det en dag vil ændre sig, men tro på det kan jeg ikke, det er et svagt håb, er nok også derfor det gør så ondt. Ved inderst inde godt at jeg bare burde pakke mine ting, min drømmen om det liv har har skabt holder mig tilbage. Det gør så ondt at opgive, men lige så ondt at prøve at leve med det skete! Så jeg trækker nok bare pinen ud og gør alting værre for mig selv!

[f]
Hvor jeg dog bare føler med dig, men seriøst så syntes jeg ikke at han fortjener dig.
Tror ikke at han elsker dig, er ked af at skulle sige det.
Har han først været dig utro op til flere gange - så sker det igen og igen.
Forstår godt at du er helt nede, find nogle veninde som du kan snakke med.
Men en ting vil jeg sige, lad være med at læse hans sms - det kommer der ikke noget godt ud af....

Jeg er bare så glad for jeres oprigtighed! Og nej jeg var ikke fuld, men det at jeg hænger så dårligt sammen påvirker min evne til at koncentrere mig og tænke klart, derfor halter formuleringen nok ind imellem (tog det ikke som en fornærmelse men som et sprøgsmål). Min tilstand ændre ikke på at sket er sket og at jeg må træffe et svært men nødvendigt valg! Jeg må indse at jeg til hver en tid må lære at vælge mig selv frem for ham! Jeg ved med mit selv at jeg ikke kan tilgive det og ønsker heller ikke at skulle acceptare det, hvorfor skulle jeg bide det i mig, er jo ikke mig der har gjort ham uret!
Så nej! Jeg kan ikke leve sådan her, i et liv med konstant usikkerhed og frygt for hvornår jeg er god nok i hans øjne og hvornår han blot føre mig bag lyset med sine løgne og sit spil! Det er nok det rene selvbedrag jeg udsætter mig selv for ved at tro at terapi og det at komme problemet til bunds kan lindre det som er hendt og forhindre at det gentager sig i fremtiden!
Det er nok på tide at jeg indser at det kun er mig der satser så højt og at det blot er en tåbelig illution af de drøm som aldrig bliver virkelig! Det er bare svært at forholde sig til at det hele bare er fladet sammen fra den ene dag til den anden..
Tak alle sammen, det gør ondt at tale/skrive om det men det er bare så utrolig stor en lettelse at høre jeres meninger, det styrker mit valg om at jeg bliver nødt til at tage mig sammen og vælge mig slev frem for alt og forberede mig på at flytte!

Detr er en rigtig skod situation, du er havnet i, og jeg føler med dig.
MEN!!!!!
Din kæreste har været utro én gang, hvor du opdager det, og dropper ham.
Du tilgiver ham, og tager ham tilbage.
Din kæreste har nu igen knaldet udenom, og du er utroligt nok i tvivl om, du skal blive eller smutte.
Helt ærligt så kan du lige så godt gøre op med dig selv, at du har et utro svin som kæreste, og at det ikke vil ændre sig.
Beholder du ham, kan du lige så godt give ham lov til at knalde udenom, så slipper du da for at ligge søvnløs om natten, og spekulere over om han nu er sammen med en anden, for det ved du jo han er.
Hvis du har en smule selvrespekt tilbage, og du har gjort op med dig selv, at du IKKE vil være til grin mere, så har du kun én ting at gøre.
PAK DINE TING OMGÅENDE OG GÅ.
P.s jeg skriver ikke så hårdt for at mobbe dig, men for at vække dig.
Medfølende kram fra mig🙂

Jeg er i samme båd. Vi er dog gift og har 2 børn sammen. Vi har været sammen i snart 11 år. Han har været mig mere og mere utro (gået længere og længere) i løbet af årene. I starten kyssede han "bare", og i januar opdagede jeg at han knaldede med en anden. Det viste sig at være flere forskellige kvinder han havde knaldet med og havde jeg ikke opdaget det ville det bare forsætte.
Han angrer også og elsker mig osv. Det ved jeg godt, at han gør. Men tydeligvis ikke nok til kun at være sammen med mig. Vi er flyttet fra hinanden, blev separeret i marts, men forsøger nu at redde forholdet. Men jeg kan jo godt mærke hvilket forhold det vil blive. Hvilket menneske jeg vil blive. Hvad det gør ved mit selvværd.
Det er bare så forbandet hårdt at skulle sige farvel til sin drøm, som lige netop er en drøm af hvordan det var og hvordan det ville være. I 10 år har han bedraget mig! Hvor absurd er det. Hvorfor skulle det stoppe nu? Hvorfor skulle jeg lige netop nu kunne opfylde hans behov?
Han havde alt i mig; god, varieret sex, med på det hele, og masser af det. Det handler ikke om sex, men om bekræftelse. Han booster sit ego. Det handler om at nedlægge og jeg tror desværre ikke at det holder op. Lige nu tror han selv på det, men hvad så når der er gået noget tid. Og hvad med mig. Som skrevet i et tidligere indlæg, tror jeg at det er rigtigt det med at være en forlængelse af hans mor. Tryghed og kærlighed også, men ikke som en MAND skal elske sin KVINDE.
Jeg hader det. Hvofor skal han ødelægge vores liv, hvorfor lade mig betale prisen. Jeg har ikke engang fået en bid af kagen, men må betale for den. Hvad fanden er det for noget. Vores børn må betale for den. Hvor egoistisk er det? Men jeg er selvfølgelig den blide omsorgsfulde der rummer hans fejl og mangler. Fandeme nej. Det må være slut nu. Jeg må også tage skeen i den anden hånd, hvor svært det end må være. Bare jeg kan.....

Frigøre dig og starte et nýt liv, hvor du føler dig som en HEL kvinde. Det skylder du dig selv. Lige nu og gennem 10 år! (suk) er du ikke blevet elsket og værdsat som den kvinde du kan være for ham. Når han har haft brug for den bekræftelse så markant som tilfældet her med andre kvinder, er det tydeligt for mig at din ægte kvindelighed må være sat på stand bye i alt for mange år.
Det er så lumsk det der med at vi kvinder (umærkeligt) som årene går kommer til at ende i en lidet attråværdig moderrolle, overfor den mand vi elsker. Man skal virkelig være meget opmærksom på denne fælde for at undgå det, for det AFSEKSUALISERER kvinden og det er en forbrydelse mod os selv, hvis vi tillader dette. Jeg har altid kæmpet imod at havne i den fælde, alligevel tror jeg i bagklogskabens lys at min utroskab mod min mand (som jeg elsker overalt på jorden [l]) skyldes jeg var havnet i en rolle, hvor jeg følte mig fanget i et mønster, hvor han blev for sikker på mig og han tog mig for givet - ja vel som hans mor altid har været der for ham....
Udfordringen som kvinde så han simpelthen ikke længere, som noget han skulle pleje og generobre - så selvom han bedyrede hvor højt han elskede mig, og hvor vidunderlig en kvinde jeg var og alt det der, jamen så FØLTE jeg ikke han gad gøre sig umage (som en mand skal gøre!) for at vække en kvinde seksuelt. Det er nemlig hver dag (og ikke i fortiden men lige netop i NUET) man skal føle sig udfordret og elsket som KVINDE, hvis kærligheden skal føles levende og man ikke skal miste sin naturlige følelse af at være en seksuelt attraktiv kvinde for sin mand.
Det blev en anden (også gift) mands attrå der igen vækkede min kvindelighed.Og jeg er sikker på jeg selv har sendt nogle signaler selvom jeg langtfra ønskede at være utro i begyndelsen. Jeg talte og talte ( i over et år) om min mand og hvor meget jeg beundrede ham osv. overfor bejleren - for det var/er jo min mand jeg helst ville/vil, men åbenbart ikke kunne få vækket. Tror mange kvinder havner i samme situation efter et længerevarende forhold.😮
Pusser

Først og fremmest reddede jeg mig selv og mit selvværd - og i sidste ende mit ægteskab!
Sådan ser jeg det nu, og jeg kan kun på det varmeste anbefale andre kvinder i en lignende situation at gøre, som jeg til sidst gjorde:give sig hen i et lidenskabligt forhold til en anden mand. Det er helt ok. Og nej det er et privat anliggende hvis man er utro fordi man føler man svigtes - det vedkommer ikke ens partner. Men klart at med vedvarende utroskab er det en anden sag, idet man så reelt vælger en anden til seriøst - fremfor sin partner!
Men det er også farligt for man risikerer at miste interessen for den mand, man jo inderst inde elsker og helst vil - og man risikerer at han opdager utroskaben og måske mister man ham i sidste ende.
Alligevel bør enhver kvinde redde sig selv først og fremmest!
Især fra moderrollen (undtaget den naturlige overfor børnene)da den på længere sigt dræber vores kvindelighed. Det er simpelthen vores forbandede pligt at redde os selv som kvinder - og det må gå forud for at redde både ægteskabet eller samværet med manden. Sådan ser jeg på det nu - men ikke før min utroskab.
Og nej man kan ikke TALE sig ud af de problemer! Lidenskab (eller manglen på samme)kan man altså ikke tale sig frem til, det er følelser, der skal vækkes til live ved HANDLING. Mange mænd vågner først op, når de mærker kvinden ikke bare ER der for ham pr. automatik som hans mor var det. De sætter deres kvinde bekvemt på stand bye - på hylden som en porcelænsfigur ved siden af den kærlige mor. Men vi kvinder snyder os selv, hvis vi lader os nøje med visheden om at være den mest elskede og uundværlig osv.osv.for vores mænd. Nej vi skal sgu MÆRKE det og det helt ind under huden: at vi blir elsket 100%. Ellers kqn det være det samme. Kvinder kan udemærket leve alene, og det langt bedre end mænd kan det, så ingen grund til at blive i et forhold hvis man ikke har fantasi eller mod til at ændre det indefra.😖
I min situation så voksede jeg som kvinde og menneske ved at være utro. På lang sigt tror jeg det reddede mit ægteskab. Ikke at min mand ville være utro, han er faktisk med årene blvet stærk modstander af utroskab (var det ikke i sine unge dage...hm). Med min løsning hindrede at jeg selv langsomt men sikkert ville miste lysten til ham seksuelt,altså hvis vores ægteskab var fortsat med mig som morlille for den store kunstner - ellers tak for en skæbne 😮😮😮
Pusser

Ja, min overskrift er tro, for du skal ikke tro du skal vide, og det er at når han først har været utro, så vil han altid være det jeg kan kun tale for mig selv, men det er sandheden!
Få ham ud af dit liv, der er en verden fyldt med mænd, og også nogle der vil dig det langt bedre.....
Hvis du tænker over din fremtid, vil du så leve i den utrykhed hele dit liv? nej vel!
Jeg ved det er hård, men det kan kun blive godt for dig i fremtiden, og der er en fase du skal igennem, og det kan du godt for du har så meget at tilbyde den rigtige mand!
Held og lykke

20 armbøjninger! Hep, hep, hep!
Bagdelen OP! Klar til spark?
The Overlord Presents: "A Study In Psychotically Submissive Servitude."
Du bør først af alt forstå, at sex for din højtelskede er en drifternes leg, ikke et forsøg på at sætte dig jeg i skak. Din mand er blot lide...nskabelig og ønsker at polere sit ego en sidste gang inden han bliver for gammel. Eller måske er han blot lidenskabelig.
Måske er kærlighed en kompleks størrelse som ikke lader sig beskrive i lænker, bånd, eller blot en velplaceret garnnøgles sweatergreb. Måske er kærlighed noget som i et øjebliks lyst må stå tilbage. Måske er kærligheden ikke evig. Måske er kærlighed ikke evige svedebånd.
Du er svigtet i dit eget sinds oplevelse af din mands verden, men i hans verden er et øjebliks lyst måske blot en nysgerrighedens skovsti, som bedst betrædes i forvisheden om at den asfalterede skovvej ej lader sig nedbryde af en vinter eller to.
Måske er jeg træt af at skrive forstående ord til klynkende entiteter, hvis motor er svigt og den egne oplevelse af kærlighed som hellig. Måske er jeg blot en syg mand som synes at klynkeri hører hjemme blandt børn af uforstående forældre. Måske jeg har skrevet måske en gang for meget, måske.
Måske ikke.
Hygge hejsa,
Overlord