Et godt råd til håndtering af min mor?
Min familie og jeg har lige besøgt min mor, der er 78 år gammel. Min mor lider af en god blanding lidt-af-hvert: sukkersyge, sammenfald i rygsøjlen, mén efter adskillige blodpropper med deraf indoperation af en ICD-enhed (dims der styrer hjerterytmen), dårlige lunger efter mange års intens rygning, pumpet fuld af piller og med vand i fødder og underben, appetitløshed og en generel apati mod tilværelsen (lykkepiller er hun også på).
Det tog hende en halv time at få luft igen efter at have hilst på os – og hun var IKKE henne for at åbne (vi har selv nøgle), det var kun det at skulle glæde sig over besøget, der tog luften fra hende.
Min mor bor i sin egen lejlighed i et kompleks med ene ældre mennesker, og der er i bygningen også et Lokalcenter og hun får hjælp rigtig mange gange om dagen til ALT: at komme op, komme i seng, maden bliver serveret, hjælp til bad, rengøring og meget meget mere… jeg er rigtig taknemmelig over, at hun bor i en kommune (Randers), der åbenbart evner at tage godt vare på de ældre!
Men hvor bliver jeg ked af at se min mor som en afpillet gammel dame – uden livslyst, uden glæde. Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for at glæde hende udover at besøge hende, ordne hendes økonomi m.v. – hun vil IKKE forlade lejligheden, selvom en tur i den friske luft nok ville gøre underværker! Skal jeg bare låne en kørestol en dag, og tvinge hende over i den og køre en tur ud i forårssolen, eller vil det være et overgreb?
Der er masser af aktiviteter, der hvor hun bor, men hun mener, at det er ”pinligt” hvis hun skal ankomme i en kørestol (der er mange af hjælperne, der har tilbudt at hente hende).
Skal jeg bare lade hende ”sande helt til”?
(Jeg har ingen søskende at diskutere det med – min mand og min søn siger, at vi bare skal snigløbe hende en dag – men jeg er lidt mindre skråsikker… så: HJÆLP).
Det tog hende en halv time at få luft igen efter at have hilst på os – og hun var IKKE henne for at åbne (vi har selv nøgle), det var kun det at skulle glæde sig over besøget, der tog luften fra hende.
Min mor bor i sin egen lejlighed i et kompleks med ene ældre mennesker, og der er i bygningen også et Lokalcenter og hun får hjælp rigtig mange gange om dagen til ALT: at komme op, komme i seng, maden bliver serveret, hjælp til bad, rengøring og meget meget mere… jeg er rigtig taknemmelig over, at hun bor i en kommune (Randers), der åbenbart evner at tage godt vare på de ældre!
Men hvor bliver jeg ked af at se min mor som en afpillet gammel dame – uden livslyst, uden glæde. Jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre for at glæde hende udover at besøge hende, ordne hendes økonomi m.v. – hun vil IKKE forlade lejligheden, selvom en tur i den friske luft nok ville gøre underværker! Skal jeg bare låne en kørestol en dag, og tvinge hende over i den og køre en tur ud i forårssolen, eller vil det være et overgreb?
Der er masser af aktiviteter, der hvor hun bor, men hun mener, at det er ”pinligt” hvis hun skal ankomme i en kørestol (der er mange af hjælperne, der har tilbudt at hente hende).
Skal jeg bare lade hende ”sande helt til”?
(Jeg har ingen søskende at diskutere det med – min mand og min søn siger, at vi bare skal snigløbe hende en dag – men jeg er lidt mindre skråsikker… så: HJÆLP).