er så trist og ked :(

😖 det bare som om alt det jeg satte mig for er gået til grunde.
min drømme bliver ikke til noget, lever ikke det liv jeg ville havde levet, kan ingen hjælp få for at komme videre med mindre jeg opgiver alle mine drømme 😖
jeg tog min grundforløb i mekaniker fordi jeg virkelig brænder for det fik også en dejligt 10 tal i grundforløbs beviset, efter lidt over 1 års søgning uden held, tænkte jeg, når hvad har vi så med biler? karrosseri mekaniker, men der kunne jeg ikke tåle svejse røgen. så måtte tilbage i søgningen som mekaniker.
på karrosseri mekaniker grundforløbet blev jeg gode venner med en, som senere er blevet til min forlovet nu.
efter skolen var jeg nød til at tjene penge så jeg kunne slippe væk fra kontant hjælp så fik et arbejde i den lokale Aldi, der arbejde jeg over 2 år og kom ikke særlig meget ud og søge og jo længere tid jeg var der jo mindre tid fik jeg til at tage praktik uger, så til sidst måtte jeg stoppe der nede for at få tid til at søge.
kom i praktik uge (den ulønnet) hos et værksted, havde været det mange gange før på andre værksteder om endda kommet med flotte udtagelser.
det gik rigtig godt og kom der 2 uger mere, værkføren og de 2 andre svende var positive og ville gerne havde mig i lære hos dem da de i forvejen mangler en lærling. så skulle jeg til møde hos dem lidt senere fordi værkføren måtte ikke ansætte mig før salgschefen havde taget stilling (salgschefen var også direktør for firmaet).
desværre mente salgschefen ikke at de ville få råd til mig nu hvor vinteren er på vej. så jeg måtte gå fra med endnu en knust drøm, denne gang gjord den rigtig ondt fordi jeg havde fået det indtryk at nu var ventetiden forbi, nu kunne jeg endelig komme videre i livet, men sådan skulle det ikke gå.
lidt efter skulle jeg på hjemmeværnet grundskole, nu fik jeg endelig noget at lave igen, og selvom det var 9 dage det varet, var jeg glad igen, vi lavet noget fra morgen til aften og kom også ud med mere end bare bestået, medaljer i førstehjælp og fået nogle nye gode venner.
men lykken var ganske kort, i det jeg kom hjem (bor sammen med kæresten hos hans far)
så var alt tilbage til det gamle, jeg har intet at lave, bor på landet, bilen skal spare på benzin så det meget begrænset hvor meget vi kan køre om måneden, svigerfar lader sin dovenskab gå ud over min kæreste og jeg, vi skal gøre rent hele tiden, vaske tøj, ordne opvasken rydde op hvis der er rodet, og han hjælper meget lidt til selv, og min kæreste er også ved at være træt af det, fordi hvis vi ikke gør rent kommer farmor efter os, og vi kan jo ikke være bekendt ikke at gøre det fordi vi får jo husly og mad, jeg prøver ihærdigt at få min kæreste til at søge en lejlighed så vi kan få vores eget sted, men den idé skyder svigerfar hurtigt ned og min kæreste er ret underkuet af sin far og farmor, fordi svigerfar siger jo det jo dyrt at havde lejlighed og det jo dyre end at havde hus så vi skal da tage og købe et hus i stedet for det pjat med lejlighed, det jo penge lige i lommen på en der tjener på os. så han har fået talt min kæreste fra det, for han er jo på SU og får da aldrig råd til det, og jeg jo arbejdsløs og kontant hjælp, ville jo slet ikke hjælpe på det. 🙁
og ja eg ved godt det dyrt at flytte for sig selv, men helt ærligt vi er 20 år snart 21 år os begge 2. nu har min kæreste da sagt at hvis en af os får en læreplads så kan vi finde en lejlighed. men nu har vi begge venter 3 og 4 år på det, og jeg ved da godt den kommer da ikke bare lige når man har brug for det.
jeg kan ikke flytte hjem til min mor igen hun er imellemtiden flyttet over i noget småt lejlighed. det nærmeste familie ligger over 90 km væk.
jeg føler mig ikke hjemme her
1) når jeg laver mad syns svigerfar det er ok bare at blive væk fra maden og tage kæresten med fordi nu vil han da lige arbejde lidt ekstra for en ven
2) genboens datter kommer rendene hele tiden, hun er konstant efter mig fordi hun jo er åH så klog så alle hun kan tryne ned gør hun, og jeg må ikke svare igen fordi så kommer hende overbeskyttende mor som svigerfar gerne vil i bukserne på, så bliver hun sur og svigerfar vil ikke miste hende
3) min mave kan ikke så godt tåle gril mad og junkfood som svigerfar elsker at leve af her i huset, min læge har endda fortalt mig da jeg var til undersøgelse at det var den type mad der giver mig konstant forstoppelse og mave smerter.
i starten var det fint for svigerfar jeg lavede maden (almindelig dansk mad som er varieret kost) men efter et halvt år syns han ikke det sjovt mere også skal der junk på bordet igen, min mave begynder igen at bliver forstoppet og har smerter i maven, men svigerfar syns det noget vås jeg fyre af selvom jeg har fortalt ham at lægen også siger det, så han kom med den dejligt tekst "når i flytter over i jeres eget sted at bo kan i bestemme hvad i vil spise men det her er mit hus og jeg bestemmer hvad der kommer på bordet" og jeg jo asocial og uhøflig hvis jeg bare laver maden kun til mig selv, så jeg på frivillig tvang at spise med i det mad der giver mig mavepine. men svigerfar syns stadig det noget pjat med mig, ham og min kæreste har levet af det i 8 år siden den gang svigerfar blev skilt, og svigerfar hader at lave mad i køkkenet. og når man har masser af penge er det o nemt nok bare endten at starte grillen eller købe noget junkfood.

så nu sidder jeg i en rigtig klemt saks.
har lejet lidt med tanken om at prøve få kommunen til at hjælpe mig med at findet noget, bare noget småt, har jo ikke så mange krav andet end eget toilet og bad, og gerne tilladelse til en kat. men som så mange andre gange jeg har været hos Slagelse kommune så nægter de at hjælpe mig fordi jeg allerede har et sted at bo nu. jeg skal bare få mig et arbejde, (men selv da jeg havde arbejde havde jeg ikke råd til et sted at bor, hvert flad hvis jeg også skulle havde råd til mad)
ville jo også gerne havde kæresten med, men han far har virkelig opdraget ham til at penge er godt og ikke havde penge når måneden er forbi er meget dårligt. så han bliver hvor han har råd til at være.
og forlade kæresten har jeg ikke ligefrem lyst til fordi eg holder meget af ham og vi har også været sammen i over 2 år nu og svinger stadig rigtig godt sammen, og selvom han ikke lægger mærke til det så bliver han så indelukket når han er sammen med sin far, før han lærte mig at kende havde han ikke mange venner og hans far har gjort alt for at holde ham hjemme.

Hej,
Du vil sikkert gerne høre at det er synd for dig, og det er det.
Men stop stderiet og gør noget ved det. I er 20 og 21 - flyt ud. Vil kæresten ikke med, så må du jo flytte uden ham. Har i ikke råd til hus, må i starte med lejlighed til i får råd.
- Man kan så diskutere hvad du laver i et forhold med en så svag mand, at det reelt er hans far du kommer kæreste med og træffer forhold beslutninger med.
I bor under hans tag, og hvis han betaler hele huslejen, vil han også kunne forvente at i ordner meget af hus arbejdet... FLYT UD!
Betaler han også for maden, får han lov til at vælge hvad han vil købe og spiser i med kan i hjælpe ham med at lave det han bestemmer... KØB JERES EGEN MAD og tilbyd så at dele det som i laver med ham.
Er din kæreste for underkuet, så tag en snak med ham og forklar ham at det ikke er hans far du har et forhold med. Og at du fremover vil købe og sørge for din egen mad, så må de vælge om de vil deltage. Og spørg ham om han vil flytte med, for efter 3 år boende hos hans far er det på tide at flytte ud for dig.
Kæresten på SU vil enda formentlig kunne få en billig kollegie lejlighed som i vil have råd til, til i kan få noget andet.
Med venlig hilsen
Ieet

vil jo også rigtig gerne flytte ud men er arbejdsløs og har slet ingen penge hverken til indskud eller hus leje, kommunen nægter at hjælpe mig fordi jeg bor hos svigerfar, min mor har ikke råd til at havde mig hjemme hos hende også pga kommunen ikke vil gøre hendes arbejdsskade sag færdig.
når kæresten har betalt diverse regninger han skal betale så har han kun 200 tilbage til sig selv, hans SU er meget lav fordi hans far tjener mange penge. men hans far er en nærigrøv med at hjælpe til og har større interesse i at bruge penge på single fester, videre bygning på huset (som han ikke har afbetalt færdigt endnu samt den bil han har).
så vi har ikke råd til at flytte ud og jeg ville rigtig gerne ud af det har huld så hurtigs som mulig, men aner virkelig ikke hvor man kan få hjælp til sådan noget, at låne penge i en bank er bare at trække den ud, for hvis jeg har skaffet job inden da så har jeg ikke råd til at bo der alligevel

Nu ikke så trist til mode.
Vi radikale skal nok hjælpe dig, men det kræver at du bære burka og går ind for sharialoven.
Knus fra Zenia.
[l]

Hej,
Du kan sikkert få en 25.000,- kasse kredit på dit dankort. Det bør dække indskudet.
Kæresten vil få væsentligt mere i SU, hvis han FLYTTER UD - til eksempelvis et billigt kollegieværelse.
Altså, i har indskudet - og i vil have råd til et kollegieværrelse månedligt.
Med venlig hilsen
Ieet

Hej!
Jeg kan godt forstå, at du er trist og ked af det, men jeg synes helt klart, at du skal starte med at fokusere på din arbejdssituation. For så snart at du har et arbejde/læreplads, så kan du flytte, spise din egen mad, gøre rent når det passer dig og undgå naboens datter. Så det hele hænger sammen.
Hvis jeg var dig, så have jeg søgt alle de jobs jeg overhovedet kunne komme i nærheden af. Det kan godt være, at det tager tid væk fra at du kan søge en læreplads, men de fleste jobs er 37 timer og så har du hele weekenden+aftenerne til at søge en læreplads. Det er jo fuldstændigt lige meget hvad du laver, hvis det alligevel bare er midlertidigt til du får en læreplads. Nu skal du bare have skrabet nogle penge sammen hurtigst muligt.
Når du så har et job, og finder dig en lille lejlighed, så er det jo helt og aldeles op til din kæreste at beslutte om han har lyst til at flytte med eller med, eller om han vil blive boende hjemme hos sin far.
Hvis jeg var dig havde jeg ikke taget et lån i banken, og SLET IKKE fået mig et kreditkort hvor man kan trække over. Det er en farlig glidebane, og hvis du ikke har udsigt til at kunne betale pengene tilbag, så ville jeg slet ikke gøre det!
Så ja, mit råd er: søg alle de jobs du kan komme i nærheden af - så skal resten nok komme efter 🙂
Mange hilsner Royalisten!

Det lyder til at du er meget utilfreds men din tilværelse på mange områder.
Det eneste du kan gøre er at begynde at ændre på dem - fx hvis du er utilfreds med hvor du bor så må du jo arbejde hen imod at finde et andet sted, hvis du føler dit arbejde ikke er "dig", så søg straks andet...
Alt kan sagtens blive fint, men du skal selv gøre noget for at ændre tingene, for ellers er alting nøjagtig som i går😉God fornøjelse.

det ikke klynk, jeg lage opslaget op får at få råd.
jeg ejer ikke dankort for kan ikke få det.
og hvad hjælper det at låne penge når man ikke kan betale dem tilbage?
så vokser renten også skal man betale flere penge tilbage + kæresten er færdigt med sit grundforløb i november også får han ikke SU mere

jeg har jo allerede været på job før, og hvis jeg får et job på 37 timer så kan jeg på ingen måde tage praktik uger + i weekenderne er værktederne lukket og på hverdage ca ved 16 tiden alt efter værksted. jeg ville jo ligesom videre i livet, havde mig en uddannelse og ikke forsætte med at rende rundt og lave ufaglært arbejde og lave alt det man hader at lave fordi man ikke kan få det man gerne vil lave, jeg har spildt 2 år på at arbejde ufaglært, nu vil jeg videre havde den skide uddannelse så jeg også kan begynde at tænke på børn inden jeg bliver for gammel

har forsøgt mange gang den gang jeg arbejde i den der Aldi at skifte job men i slagelse områderne vil de fleste steder kun havde unge under 18 år fordi de er billigst at havde kørende 🙂
når man er over 18 her nede skal man næsten havde en uddannelse i noget før der er arbejde til en, tro mig jeg har søgt stort set alt mellem himmel og jord, også i nabo byerne, jeg rammer åbenbart de forkerte tidspunker at søge i [:|]

Det ER svært at få job pt., faglært som ufaglært. Og især når du bor så langt ude som du gør. Med læste noget om at der er en bil i billedet. Du kan jo få kørselspenge. Og som der bliver sagt, lad være med de dumme lån. Bid det i dig og find et lorte-job til du/i har penge til at flytte! Din kæreste kan vel osse tag et ekstra job.
Den med en "vattet" kæreste kender jeg. Min veninde står i samme pine til hun gjorde alvor og fik sagt et par alvors ord til ham. Ik han skal vælge, men der måtte gøres nået! Først da han blev far (efter mange år boende hos hans forældre) gik det op for ham at der var et problem.
Klø på! Og se at komme væk, med mindre du vil miste en kæreste!