Er "nye" forhold interessante når man er +40

Eller er man nu blevet så fornuftig, at der dårligt er plads til forelskelsen og tåbeligheden som gør det hele lidt forrykt og så dejligt?
Jeg har levet i to længerevarende forhold - hhv 16 og 12 år og årsagerne til "opbrud" har været vidt forskellige, og det var mine svigermødre også. Jeg er for gammel til en ny. Det orker jeg ikke.
Så griber jeg mig selv i at tænke: "Og hvor mange børn på gule plader skal vi så forholde os til her?
Betaler han sine børnepenge og gør han det til tiden?
Er exkonen hans reservemor?
Hvad mener hans bankmand om ham?
Betaler han kontant fordi han er nød til det?
Hvad er fordelingsnøglen økonomisk?
Har han optaget nye afdragsfrie lån, eller har han råd til at leve som han gør.
- eller kan man sige: " Jeg elsker dig over alt på jorden, men koden til mit dankort får du aldrig" er det ikke for lidt tillid til at det forhold kan bære?

men har allerede de tanker...
ang. børn og økonomi..... gamle skeletter i skabet mht. x-kærester.
mvh anonym

Jeg hoppede i med begge ben. og er her stadig efter 6 år. Han var, og er stadig et håbløst finansfjols. OG HVAD SÅÅ !!Jeg elsker ham alligevel, og ingen er jo perfekt.

røvrendt og står med en andens gæld. Idet han gik i betalingsstandsning. godt nok er det lidt under 30 000 den ene gang og 2000 den anden gang, en der havde telefon via mig og undlod at betale. Og begge to typer, der taler flot om pligter og ansvar.
.......jeg kan desværre ikke leve af kærlighed og kildevand....
Ens erfaring giver grundlag for ens valg fremover og tanker om den andens omgang med penge.
vh. anonym

Jeg havde dem da jeg var 25 - blev gift med særeje, hvilket kun er en ting, jeg kan anbefale.
På den måde kommer der aldrig penge som diskussionspunkt imellem de 2 personer, der kan aldrig blive tale om hvad "dine børn" og "mine børn" skal have, osv.
Lever man papirløst, kan samme forhold gøres gældende - det koster blot et møde med en advokat.
Hermed er der på forhånd taget hånd om evt. kommende problemer.

mener jeg, at du har ret.
Nogle har også børn som de ikke har kontakt til. Derfor vil der ved dødstilfælde og opgørelse af bo pludselig stå endnu en, der kræver sin ret.
så særeje er ikke værst, når der er tale om dine, mine og vores børn plus dem på papir.

Nu er det jo ikke så ofte at man som 25-årig har en formue man vil beskytte. Gifter man sig i den alder vil oplevelsen vel ofte være at man opbygger en formue sammen.

Burde du ikke have skrevet + 50 *GGG*