Er kærlighed nødvendig?

Jeg tænkter meget over hvorvidt kærlighed egentlig er så nødvendigt i ens liv. Hvis man læser indlæggende herinde eller prøver at gå i et chatrum, virker det ofte som om det er det eneste folk er interesseret i. Dermed skulle man tro at forhold og det modsatte køn gør en lykkelig; men er det virkelig sådan?
Min teori er, at kærlighed er som et narkotisk stof, og skal behandles som et sådant. Jeg synes der er en del lighedspunkter mellem en stofmisbruger og en person som stormer ind og ud af forelskelser; når man først er inde i forbruget af stoffet, er det meget svært at forestille sig et liv uden.
Så derfor må løsningen være a) et fornuftsægteskab, eller b) afholdenhed. Ens liv vil være mere stabilt, og man ville dermed blive lykkeligere, tror jeg. Når man er i et turbulent forhold har man ikke overskud til andet end det, og derfor er kærlighed ofte meget egoistisk.
Giver det mening?

Der er jo meget rigtigt i det du siger. Men har mennesket godt af at være alene? Vi mennesker har jo altid levet parvis, i hvert fald de fleste af os. Det ligger til vores natur. Men hvis kærligheden er en form for stofmisbrug, vil jeg nu fortsat gerne være narkoman for altid ;)

alle mennesker der styter ud af det ene forhold,for at oprette et nyt med det sammen.
Selve forelskelsen er nærmest en psykotisk tilstand. Er man stadig glad for en person efter denne fase,bliver forholdet jo meget anderledes.Det bliver et venskab,en soulmate,en man glæder sig til at komme hjem til o.s.v.
Det ville være rimeligt svært at bringe slægterne videre,hvis alle valgte parforholdet fra.
Så jeg må sige,at jeg tror det er kommet for at blive.
Mennesker er ikke beregnet til at leve alene,ligesom de fleste dyr lever i flok.
Giver det nogen mening ?
Kh.Drude

Jeg vil mene at kærligheden er nødvendig, fordi den er menneskelig. Som sådan er den også omskiftelig og en ikke-konstant, men derfor behøver man jo ikke at vælge den fra.
For det første kommer kærligheden i mange forskellige former; mellem venner, familie, børn/forældre mv. Det ville, fra mit synspunkt, være direkte sært at fravælge den helt og aldeles, bare fordi den ikke kan styres og stoppes i kasser.
Det helt fantastiske er da også, at der i forholds-sammenhæng, er forskel på forelskelse og kærlighed. Forelskelse er ros, en momentan sindsyge som gør det muligt for os at nå ind til et andet menneske og med tiden udvikle en dybere forståelse og respekt som kan blive til kærlighed. At det så er hundehamrende svært og indimellem ganske fortvivlende er et odds man må spille med. Jeg synes livet ville være tomt hvis det var baseret på ene og konstant fornuft.

interessant indlæg syntes jeg. Vi kan jo nok ikke undvære helt kærligheden selvom det ville gøre tingene lettere. Den der kaos del er ikke noget jeg stiler efter så hellere afholdenhed. Men det er vist fåtallet der har den opfattelse. De fleste leder vel efter harmoni men møder nok megen kaos .. alt i alt kan det virke som noget ret ulykkeligt i virkeligheden selvom alle nok har stunder hvor det fungere.

Kommer an på din natur.
Hvis kærligheden ikke er en del af din natur vil det kun give dig problemer hvis du prøver at "vise kærlighed", vil kun frustere dig, fordi du prøver på noget du ikke kan.
Men hvis det er en del af din natur, IMO som ved LANGT de fleste mennesker, så vil det kun give dig problemer at fornægte kærligheden, fordi det vil være som at fornægte en del af dig selv.
Der er intet galt i at være stofmisbruger. Fx. onani/udløsning bliver også mere krævende jo oftere du gør det. Stopper du med at onanere og holder fx. 2 uger så vil trangen for nogle mennesker være næsten helt forsvundet.

God pointe, saintan. (blanding af saint og satan?)
Ved dog ikke helt om jeger enig i det du siger om onani. Tror mange er AFHÆNGIGE af onani. Kan du tage en hel måned uden? (tilsvarende til en drukmås der blir spurgt om det samme?)
Tror onani i stor stil er skadeligt på mange punkter!

at onanere. Man bliver afhængig af det som man bliver afhængig af smøger og alcohol. Men mens smøger skader lungerne og alcohol går ud over nyrene, har jeg ikke hørt om noget onani skulle gå ud over, måske med undtagelse af ens koncentration.
Tror folk, tror de er afhængige af onani, uden at de egentligt er det.
Hvis de fandt ud af at det var dødeligt at onanere så ville mange nok stoppe med det, det er nok fordi det er lige ved hånden at mange gør det, det er så bekvemt let og føles dejligt.
Hvis det nu begyndte at koste 20 kr pr. udløsning så vil der nok være et skarpt fald i dem ^^
Min rekord uden udløsning er ca. 20 dage. Om man kan klare så lang tid afhænger af ens person og om der er fristelser i nærheden hehe, Hvis ja så kan det godt blive lidt problematisk :)
Yep en blanding af saint og satan :)

Burde have skrevet "skadeligt" istedet for "farligt".
Det er skadeligt på den måde at den positive energi der bliver udløst ved onani bliver brugt, og dermed ikke kan bruges på andet. Dvs for hver optur er der en nedtur; man er måske lidt mere tilbøjelig til at blive vred eller nedtrykt fordi man har bruger mental energi når man onanerer.
Jeg føler selv at jeg bliver mere psykisk stabil når jeg undlader at onanerer. Mit humør svinger MEGET mindre, og jeg har meget mere energi til de ting som man kan bygge videre på (hvor onani jo netop er svært at se det gode i når man lige har gjort det! :)

abstinenserne ved ikke at onanere, hvis man føler man får mere energi af ikke at onanere end at onanere så er det jo bare med at stoppe!
Og det skal nok passe at nogle mennesker bliver mere stabile hvis de undlader at onanere.
IMO findes der også mennesker der får mindre energi ved ikke at onanere da de får stærke abstinenser på hjernen, det slører simpelthen deres koncentration for meget, og de har måske ikke muligheden/viljen til at komme over 'nedturen', så de tager bare en ny spiller (optur) :P Så for dem skal de self. bare fortsætte med at onanere da det for dem er bedst sådan. Og hvad der passer bedst på en selv det ved man jo oftest selv bedst og så tager man valget og det er vel bare det :)

Da ens energiniveau er konstant, får man ikke mere energi ud af at holde op med at onanere. Til gengæld kan omdirigere den energi der forsvinder ved onani til bedre formål (sublimation).
Alle abstinenser er jo kendetegnet ved at de forsvinder efter et stykke tid; jeg tror de færreste egentligt har prøvet at komme ud over den.
Og hvis man ikke kontinuerligt udtømmer sin sexuelle energi har man et mere sensuelt forhold til så meget andet (og sex er meget meget mere imponerende!)

mht.onani. Ja man kan sublimere energierne over i f.eks.kreative gøre mål. Og rigtigt at den der tilfredsstillelse man IKKE får afløb for kan overføres til en mere sensuel måde at være på ..ja overfor alt simpelthen.
Men jeg er nu alligevel meget glad for jeg har mulighed for at onanere, for i perioder har det været eneste løsning for IKKE at blive vanvittig eller stærkt frustreret. Tænker her på situationer hver min forh. elsker og jeg har telepatisk kontakt. Det kan nogle gange mærkes så stærkt når "kontakten" er der, at jeg simpelthen er nødt til at onanere for at komme videre ....altså at blive tændt af simpelthen.-)