Er kristenhedens medlemmer afgudsdyrkere?
Kristenhedens medlemmer er principielt afgudsdyrkere, idet de én gang om året fejrer Jesu fødselsdag, som de kalder for julen. Fejringen af Jesu fødselsdag er ikke nævnt som et påbud, der står i Bibelen, det er derfor falsk lære. Men julen er bygget på resterne af den romerske hedenske Saturnaliefest, og derfor er kristenhedens medlemmer afgudsdyrkere. Kødets gerninger er blandt andet afgudsdyrkelse, og de der giver sig af med den slags ting, kan ikke arve Guds rige. Galaterbrevet 5:19-21.
Julens oprindelse
Et vildt dyr der sættes i bur i en zoologisk have, er stadig et vildt dyr. Det ville være forkert at tro at det er blevet tamt blot fordi det i en periode har været holdt i bur og tilsyneladende trives sammen med sine unger. Som bekendt har der været tilfælde hvor dyr er gået til angreb på dyrepassere.
Noget af det samme kan siges om julen. I begyndelsen var julen et „vildt dyr“ der ikke hørte hjemme i kristendommen. Under afsnittet „Forbindelsen til den romerske saturnaliefest“ skriver opslagsværket The Christian Encyclopedia (på koreansk) om julen:
„De hedenske højtider saturnalia og brumalia var for dybt forankrede i den folkelige tradition til at de kunne fortrænges af kristen påvirkning. Kejser Konstantins anerkendelse af søndagen (Føbus’ og Mithras’ dag og Herrens dag) . . . kan have fået de kristne i det fjerde århundrede til at finde det hensigtsmæssigt at lade datoen for Guds søns fødselsdag falde sammen med solens fødselsdag. Den hedenske højtid med dens ståhej og lystigheder var så populær at de kristne var glade for at have en undskyldning for at kunne fortsætte med at fejre den på næsten samme måde og i stort set samme ånd.“
Kunne en sådan udvikling foregå uden modstand? Samme opslagsværk siger: „Kristne præster i Vesten og i Det Nære Østen protesterede mod den upassende munterhed hvormed Kristi fødselsdag blev fejret, mens de kristne i Mesopotamien beskyldte deres vestlige brødre for afgudsdyrkelse og soltilbedelse fordi de som kristne havde antaget denne hedenske højtid.“ Der var tydeligvis noget galt lige fra begyndelsen. Opslagsværket tilføjer: „Festen vandt dog hurtigt indpas og var til sidst så dybt rodfæstet at end ikke den protestantiske revolution i det sekstende århundrede kunne fjerne den.“
Solgudens festdag, der oprindelig ikke var en del af den sande kristendom, blev antaget af den herskende kirke. Højtiden fik navneforandring, men dens hedenske islæt forblev det samme. Den bidrog til at bringe hedenskabet ind i de navnkristne kirker og ødelægge folks åndelighed. Historien viser at efterhånden som kristenheden udviklede sig, blev den oprindelige indstilling med at man skulle ’elske sin næste’, erstattet med moralsk fordærv og frygtelige krige.
Med tiden stod det klart at selv om julen mentes at have tilknytning til Jesus, afspejlede den sin hedenske oprindelse ved umådeholdent drikkeri, morskab, dans, gaveudveksling og dét at udsmykke hjemmet med stedsegrønt. For at nå kommercialismens endelige mål — større omsætning — er julen blevet udnyttet på enhver tænkelig måde. Massemedierne priser den, og den brede befolkning bliver underholdt. I Seouls centrum blev en undertøjsforretning nyhedsstof i fjernsynet fordi der i dens udstillingsvindue var et juletræ pyntet udelukkende med undertøj. Julestemningen var tydelig nok, men der var ingen som helst antydning af at man bød Kristus velkommen.
Hvad Bibelen siger om julen?
Hvad kan vi lære af julens historiske baggrund og udvikling? Hvis en skjorte eller en bluse er blevet knappet forkert allerede fra starten, kan man kun rette fejlen ved at begynde forfra. Alligevel fremfører nogle det argument at selv om julen har rod i hedensk soldyrkelse, er den blevet antaget af kristendommen. De mener derfor at denne højtid er blevet godkendt som Jesu fødselsdag og har fået ny betydning.
Vi kan lære noget vigtigt af en historisk begivenhed der fandt sted i fortidens Juda. I 612 f.v.t. indførte judæerne hedensk soltilbedelse i templet i Jerusalem. Kunne en sådan afgudsdyrkelse retfærdiggøres med at den foregik på det sted der var viet til den rene tilbedelse af Jehova Gud? Bibelskribenten Ezekiel skrev om den soldyrkelse der blev praktiseret i Jerusalems tempel: „Se, ved indgangen til Jehovas tempel, mellem forhallen og alteret, var der omkring femogtyve mænd med . . . ansigtet mod øst, og de bøjede sig mod øst, for solen. Og han sagde videre til mig: ’Har du set dette, menneskesøn? Er det for let for Judas hus at øve de vederstyggeligheder som de har øvet her, siden de må fylde landet med vold og igen må krænke mig? Og se, de rækker skuddet frem til min næse.’“ — Ezekiel 8:16, 17.
Frem for at blive godkendt satte denne hedenske tilbedelse af solen hele templet i fare. De afguderiske handlinger bredte sig i hele Juda og bidrog til volden og det moralske fordærv i landet. Noget lignende gør sig gældende i kristenheden, hvor skikke der har rod i soldyrkernes saturnaliefest, træder tydeligt frem ved julen. Det er værd at bemærke at Jerusalem blev ramt af Guds dom få år efter at Ezekiel fik dette syn, idet den blev tilintetgjort af babylonierne. — 2 Krønikebog 36:15-20. Men faktum er at denne mands reaktion, på trods af hans manglende kendskab til Jesus, i høj grad var berettiget. Den burde få folk der holder jul, til at gøre sig nogle overvejelser. Hvorfor? Fordi julen giver en forkert fremstilling af Kristus. Faktisk tilslører den hans sande stilling i dag. Jesus er ikke længere et lille barn i en krybbe.
Julens oprindelse
Et vildt dyr der sættes i bur i en zoologisk have, er stadig et vildt dyr. Det ville være forkert at tro at det er blevet tamt blot fordi det i en periode har været holdt i bur og tilsyneladende trives sammen med sine unger. Som bekendt har der været tilfælde hvor dyr er gået til angreb på dyrepassere.
Noget af det samme kan siges om julen. I begyndelsen var julen et „vildt dyr“ der ikke hørte hjemme i kristendommen. Under afsnittet „Forbindelsen til den romerske saturnaliefest“ skriver opslagsværket The Christian Encyclopedia (på koreansk) om julen:
„De hedenske højtider saturnalia og brumalia var for dybt forankrede i den folkelige tradition til at de kunne fortrænges af kristen påvirkning. Kejser Konstantins anerkendelse af søndagen (Føbus’ og Mithras’ dag og Herrens dag) . . . kan have fået de kristne i det fjerde århundrede til at finde det hensigtsmæssigt at lade datoen for Guds søns fødselsdag falde sammen med solens fødselsdag. Den hedenske højtid med dens ståhej og lystigheder var så populær at de kristne var glade for at have en undskyldning for at kunne fortsætte med at fejre den på næsten samme måde og i stort set samme ånd.“
Kunne en sådan udvikling foregå uden modstand? Samme opslagsværk siger: „Kristne præster i Vesten og i Det Nære Østen protesterede mod den upassende munterhed hvormed Kristi fødselsdag blev fejret, mens de kristne i Mesopotamien beskyldte deres vestlige brødre for afgudsdyrkelse og soltilbedelse fordi de som kristne havde antaget denne hedenske højtid.“ Der var tydeligvis noget galt lige fra begyndelsen. Opslagsværket tilføjer: „Festen vandt dog hurtigt indpas og var til sidst så dybt rodfæstet at end ikke den protestantiske revolution i det sekstende århundrede kunne fjerne den.“
Solgudens festdag, der oprindelig ikke var en del af den sande kristendom, blev antaget af den herskende kirke. Højtiden fik navneforandring, men dens hedenske islæt forblev det samme. Den bidrog til at bringe hedenskabet ind i de navnkristne kirker og ødelægge folks åndelighed. Historien viser at efterhånden som kristenheden udviklede sig, blev den oprindelige indstilling med at man skulle ’elske sin næste’, erstattet med moralsk fordærv og frygtelige krige.
Med tiden stod det klart at selv om julen mentes at have tilknytning til Jesus, afspejlede den sin hedenske oprindelse ved umådeholdent drikkeri, morskab, dans, gaveudveksling og dét at udsmykke hjemmet med stedsegrønt. For at nå kommercialismens endelige mål — større omsætning — er julen blevet udnyttet på enhver tænkelig måde. Massemedierne priser den, og den brede befolkning bliver underholdt. I Seouls centrum blev en undertøjsforretning nyhedsstof i fjernsynet fordi der i dens udstillingsvindue var et juletræ pyntet udelukkende med undertøj. Julestemningen var tydelig nok, men der var ingen som helst antydning af at man bød Kristus velkommen.
Hvad Bibelen siger om julen?
Hvad kan vi lære af julens historiske baggrund og udvikling? Hvis en skjorte eller en bluse er blevet knappet forkert allerede fra starten, kan man kun rette fejlen ved at begynde forfra. Alligevel fremfører nogle det argument at selv om julen har rod i hedensk soldyrkelse, er den blevet antaget af kristendommen. De mener derfor at denne højtid er blevet godkendt som Jesu fødselsdag og har fået ny betydning.
Vi kan lære noget vigtigt af en historisk begivenhed der fandt sted i fortidens Juda. I 612 f.v.t. indførte judæerne hedensk soltilbedelse i templet i Jerusalem. Kunne en sådan afgudsdyrkelse retfærdiggøres med at den foregik på det sted der var viet til den rene tilbedelse af Jehova Gud? Bibelskribenten Ezekiel skrev om den soldyrkelse der blev praktiseret i Jerusalems tempel: „Se, ved indgangen til Jehovas tempel, mellem forhallen og alteret, var der omkring femogtyve mænd med . . . ansigtet mod øst, og de bøjede sig mod øst, for solen. Og han sagde videre til mig: ’Har du set dette, menneskesøn? Er det for let for Judas hus at øve de vederstyggeligheder som de har øvet her, siden de må fylde landet med vold og igen må krænke mig? Og se, de rækker skuddet frem til min næse.’“ — Ezekiel 8:16, 17.
Frem for at blive godkendt satte denne hedenske tilbedelse af solen hele templet i fare. De afguderiske handlinger bredte sig i hele Juda og bidrog til volden og det moralske fordærv i landet. Noget lignende gør sig gældende i kristenheden, hvor skikke der har rod i soldyrkernes saturnaliefest, træder tydeligt frem ved julen. Det er værd at bemærke at Jerusalem blev ramt af Guds dom få år efter at Ezekiel fik dette syn, idet den blev tilintetgjort af babylonierne. — 2 Krønikebog 36:15-20. Men faktum er at denne mands reaktion, på trods af hans manglende kendskab til Jesus, i høj grad var berettiget. Den burde få folk der holder jul, til at gøre sig nogle overvejelser. Hvorfor? Fordi julen giver en forkert fremstilling af Kristus. Faktisk tilslører den hans sande stilling i dag. Jesus er ikke længere et lille barn i en krybbe.