Er jeg blevet ligeglad eller opgivende?
min kæreste og jeg har været sammen snart 2 år, vores første år har været enormt turbulenst da der skete en masse ting, men vi blev sammen og kom igennem de hårde tider sammen. Jeg flyttede fra ham af for ca. 5 mdr siden, pga han ikke havde noget socialt liv og jeg havde brug for også at have noget alene tid.
Jeg flytter - han laver intet andet end at være sammen med sine venner og ryge sig skæv. Det med hashen har vi snakket om, og jeg prøver at acceptere det, selvom det er svært for mig. Men han ændre det ikke lige gyldigt hvor ked af det jeg bliver, jeg bliver bare mere såret hvis han lover at stoppe og så han ikke gør.
Mit problem lå i at han nu,når jeg er flyttet, godt kan passe sit sociale liv. At da vi boede sammen kunne han ikke, men når jeg er væk laver han ikke andet. Det syntes jeg er frustrende og forvirrende og kan på ingen måde forstå det. Men sådan er han vel bare, gider ikke og lave om på ham! Det har ingen nytte..
Grunden til jeg skriver herind til jer læsere, er fordi for ca. 2-3 uger siden fortalte han mig at han ikke vidste om han var forelsket i mig længere eller ej, men at han elskede mig og jeg var den eneste han ville være sammen med. Jeg blev faktisk ret ked af det, og brugte megen tid på at tænke og finde ud af hvad jeg kunne gøre for at han kunne blive forelsket i mig igen. Når jeg spurgte ham om der var noget jeg kunne gøre anderledes sagde han bare : nej alt var fint, jeg elsker dig.
Sikke en hjælp.
Nu er det bare sådan at jeg tror jeg er blevet ligeglad med om han er forelsket eller ej, ligeglad med hvad han laver, ligeglad med hvor meget hash han ryger, ligeglad med om han tager til fest eller ej, ligeglad med det hele faktisk, føler jeg selv.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det her 'forhold'. Jeg keder mig enormt meget i det, vi har ingen fælles venner, jeg kan ikke tåle hash eller lugten - bliver syg og dårlig.. Så jeg har ikke rigtig mulighed for at lære hans venner og veninder at kende da de alle ryger hash og åbenbart ikke kan undvære et par timer. Når jeg spørg ham om han har lyst til dit eller dat med en af mine veninder, og nogle af hans venner - jamen så har de andre planer , eller også er de på vej hver til sit. Så jeg har det utrolig nemt lige her og nu.
Aner ikke hvad jeg skal stille op, tanken om at slå op har strejfet mig nogle gange, men jeg kan ikke finde en løsning, jeg elsker ham jo.. Ville bare ønske så mange ting var anderledes.
Håber i kan hjælpe mig lidt
Jeg flytter - han laver intet andet end at være sammen med sine venner og ryge sig skæv. Det med hashen har vi snakket om, og jeg prøver at acceptere det, selvom det er svært for mig. Men han ændre det ikke lige gyldigt hvor ked af det jeg bliver, jeg bliver bare mere såret hvis han lover at stoppe og så han ikke gør.
Mit problem lå i at han nu,når jeg er flyttet, godt kan passe sit sociale liv. At da vi boede sammen kunne han ikke, men når jeg er væk laver han ikke andet. Det syntes jeg er frustrende og forvirrende og kan på ingen måde forstå det. Men sådan er han vel bare, gider ikke og lave om på ham! Det har ingen nytte..
Grunden til jeg skriver herind til jer læsere, er fordi for ca. 2-3 uger siden fortalte han mig at han ikke vidste om han var forelsket i mig længere eller ej, men at han elskede mig og jeg var den eneste han ville være sammen med. Jeg blev faktisk ret ked af det, og brugte megen tid på at tænke og finde ud af hvad jeg kunne gøre for at han kunne blive forelsket i mig igen. Når jeg spurgte ham om der var noget jeg kunne gøre anderledes sagde han bare : nej alt var fint, jeg elsker dig.
Sikke en hjælp.
Nu er det bare sådan at jeg tror jeg er blevet ligeglad med om han er forelsket eller ej, ligeglad med hvad han laver, ligeglad med hvor meget hash han ryger, ligeglad med om han tager til fest eller ej, ligeglad med det hele faktisk, føler jeg selv.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det her 'forhold'. Jeg keder mig enormt meget i det, vi har ingen fælles venner, jeg kan ikke tåle hash eller lugten - bliver syg og dårlig.. Så jeg har ikke rigtig mulighed for at lære hans venner og veninder at kende da de alle ryger hash og åbenbart ikke kan undvære et par timer. Når jeg spørg ham om han har lyst til dit eller dat med en af mine veninder, og nogle af hans venner - jamen så har de andre planer , eller også er de på vej hver til sit. Så jeg har det utrolig nemt lige her og nu.
Aner ikke hvad jeg skal stille op, tanken om at slå op har strejfet mig nogle gange, men jeg kan ikke finde en løsning, jeg elsker ham jo.. Ville bare ønske så mange ting var anderledes.
Håber i kan hjælpe mig lidt