Er hun forstyrret eller misforstået?

jeg vil kort fortælle at jeg har været sammen med denne kvinde 1 år. jeg mødte hende i byen , vi havde det vildt sjov. Jeg fik hendes nummer og dannede et forhold derfra.
Fra starten af vores forhold har der været problemer. Vi har skændtes meget , mest bagateller. jeg fik tidligt nogle alarmklokker, under sex begyndte hun at græde men ville ikke forklare mig hvorfor, har faktisk aldrig fået snakket om det yderligere, men gråden stoppede. Hun smed mig tit ud af hendes lejlighed når hun var kørt op under diskussioner...jeg har prøvet ikke at forlade når hun bad mig om det men der blev hun blot mere agrresiv , voldelig 1 gang. Hun havde mange humør svingninger, ignorerede mig og var spydig. Jeg har aldig hidset mig irrationelt op men har prøvet at opnå dialog og spurgt ind til tingene for at for enten forklaring eller forståelse. Hun har en søn som jeg har taget til mig, mødt faderen og der er ingen problemer.
Summa sumarum vi stod i en situation hvor vi enten skulle flytte sammen eller hun skulle finde en lejlighed selv da hun var nød til at flytte. Vi flyttede sammen for 3 uger siden. Derefter er det gået ned at bakke, der har været mange alarm klokker nogle har jeg spurgt ind til andre har jeg skudt hen. For det meste er forklaring blevet til "Det er en følelse - jeg kan ikke forklare den" - andre gange er hun gået i aggresivt forsvart og følt at jeg dunker hende i hovedet. For god en 2 uger siden var hun i byen en tordags men en veninde - jeg puttede knægten og sendte hende godt afsted på tur, vi smsede lidt indtil hun tog fra veninden og i byen. jeg skulle på arbejde om fredagen og knægten i børnehave, vores sms slutte ca kl 01.30. Jeg vågner fredag morgen kl 7 , hun er ikke kommet hjem, jeg følger knægten i børnehave, jeg er godt hidset op, jeg har ikke lyst til at ringe til hende og spørge hvor hun bliver at men vælger at vente. jeg hører fra hende kl 8.30 pisse fuld hvor hun spørger mig om jeg er stået op. jeg er hidsig og spørger hende hvor fanden hun er , hun er på værtshus, hun spørger mig hvad jeg føler da ender jeg samtalen og siger hun skal sove brandert af. Hun bliver ved med at ringe til mig, jeg vælger at tage en ½ fridag for at få snakket tingene igennem. Når jeg kommer hjem ok konfrontere hvordan hun kunne glemme hendes knægt og mig bliver hun aggressiv defensiv og kan ikke forklare andet en hun mistede tid og sted sans. Hun ringede efter hendes mår det kom og hentede hende, jeg var rolig, havde ikke svinet hende til eller lign blot ønske forklaret og var sur. Hun tog hjem til hende mor, jeg var ikke glad for at hun forlod tingene men ok hun fik luft, hun følte sig ikke tryg i lejlighed.Jeg ringede til hende om aftenen for at sige godnat og håber at hun var kommet itl kræfter, vores samtale endte godt. Jeg valgte dagen efter at tage hjem til hendes mor for at få snakket tingene igennem, hun ville gerne vente en uge men det kunne jeg ikke, Jeg lagde ud og fortalte hende hvordan hendes ansvarløshed fik mig til at føle , jeg åbenede mig og ønskede at møde hende på midten. Fa jeg havde åbnet mig og ønskede feedbare og at hun kunne dele nogle af hendes tanker og følelser , fik jeg en kold afvisning at hun ikke følelsesmæssgit kunne overskue det. Jeg smuttede samme aften, jeg følte mig forrådt.
Hun har aldrig været den mest kærlige men såen er vi alle forskellige.
For en uge siden fortalte hun mig at hende og knægten ville flytte, jeg sagde Ok så vil jeg gerne ha dig ud så hurtigt som muligt. Hun trak det tilbage senere på aftenen. Igen prøvede jeg at forklare hende hvilken effekt hende opførsel og udsagn har haft på mig men hun ville ikke møde mig på midten, blot ha at vi holdte om hinaden. I fredags sagde jeg til hende at jeg ikke kunne rumme mere og vi mådte snakke om vores problemer om søndagen hvor vi havde ro og havde puttet knægten. Hun havde ikke overskud til at snakke, jeg pressede hende og sagde et det var der ikke noget der hed og det skulle hun. Hun nægtede. Jeg bad hende da flytte. Vi snakkede ikke sammen om lørdagen, vi var i byen hver til sit, hun havde skrabet en panik løsning samme og fået hendes mor til at passe knægten, som var det en hvis du skal i byen skal jeg også. Om søndagen var jeg til fødselsdag og ville ikke ha hende med, da jeg havde bedt hende om at flytte. Håbede hun ville åbne sig men intet. Da jeg kom for fødselsdag var næsten alle hendes ting pakket i kasser med hjælp fra en veninde, hun var ud med alle hende ting om aftenen. Jeg ved ikke hvor hun bor jeg har ikke taget fat i hende efterfølgende.
Dette er den korte historie, der er flere afvisninger udeladt
Nu kommer mine spørgsmål: Var jeg for blød/hård, krævede jeg for meget o.s.v
Hvad fanden er der galt?

Er mærkelige!! De vil have modstand ogalligevel ikke for meget modstand...

godt du fik hende ud af vagten. Du vil vist kun få problemer med hende. Utroligt at hun er mor med så barnligt et reaktionsmønster.

For det første er det en ordentligt smøre uden linjeafstand, det er ikke nem at læse!!
Du spørger om du er for blød/hård eller krævede for meget, nej overhovedet ikke, hun er bare en uopdragent dum gås. Du skal droppe hende i en vældig fart.

Der virker du som en mand,med begge ben solidt plantet på jorden.
Det lader til du vil tage din del af ansvaret for at få et forhold til at køre, men det vil hun ikke.Hun undviger og det kan du ikke gøre ret meget ved.
Hun skal selv nå frem til at de er hende der begår de største fejl her.
Nu har du ikke røbet hvor gammel hun er , men hun lyde umoden/ansvarsløs.
Det er altid en god ide at tage alarmklokken alvorlig, for det er mange gange tegn på at du inderst inde godt ved at~ det går ikke.

Og du kan nok ikke ændre hende, det skal hun selv.
At hun græd under sex, er fordi der er helt åbent ind til alle følelser, og så kan det godt ske.
Hun må have brændt sig godt og grundig siden hun har bygget det panser op af afvisninger.
Der findes desværre ikke en brugevejlednig på hvordan man tackler en kvinde som hende.
Og du kan ikke gøre andet end hvad du har gjort undervejs,prøve at få hende i tale.Lad hende selv tage initeritiv til det.Ikke presse.
Giv hende lidt plads til at komme til at savne dig, og finde ud af i er nød til at respektere hinanden for det kan fungere.
Pas på jer.
Håber det hjalp lidt

Hun er ikke nødvendigvis en dum gås, men derimod sikkert blot en person som ikke er blevet opdraget på en omsorgsfuld måde/haft sikkerhed eller, som det også skrives andetsteds, har brændt fingerene (meget) engang.
Opdragelse uden synlige følelser kan ofte være det svært for folk at tackle følelsmæssige problemer og endnu værre tage konfrontationer og diskutioner hele vejen til enden. ......ikke dum som en gås, men nok nærmere en usikker konfliktsky person med en fortid!?! Hader den slags kvinder.....Jeg har selv mødt min andel af kvinder som man ønskede at få det til at fungerere med......men uden held

Godaften.
Vil blot tilslutte mig de øvrige kommentarer, der alle, på den ene eller den anden måde, beskriver, at du hverken har været for hård eller krævende. Egentlig vil jeg nok mene tværtimod. Selvfølgelig hører man jo her kun historien fra din side, men jeg tænker, at som du beskriver hende, så lader det til at hun virkelig har brug for at finde sig selv, da ingen har fortjent at blive behandlet, sådan som du og barnet.
Det der med, at man, aldrig ved om man har hinanden eller ej, det er virkelig noget der kan ødelægge alt og gøre enhver skør. Jeg tror egentlig det er en virkelig fornuftigt beslutning du har fået taget dig. Du skal se, der venter sikkert, en skøn kvinde, på dig i den nærmeste fremtid, der vil sætte denne beslutning i et endnu bedre lys.
Pas godt på dig selv - og find dig selv :)
Kh
Musen

Jeg beundrer dig, at du har holdt ud så længe. Du har hørt alarmklokkerne ringe adskillige gange og har indtil nu overhørt dem, men du har gjort det helt rigtige.
Jeg kan selvfølgelig kun skrive til dig ud fra de ting og situationer, som DU beskriver, men for mig lyder hun som en person, der virkelig har brug for professionel hjælp - og det kan/skal du ikke kunne gøre.
Du lyder, som om du at har gjort et stort arbejde for at få det til at fungere, men hun har ikke været samarbejdsvillig og har modatbejdet dig i det arbejde, det er at få et forhold op at stå, så partnerene er ligeværdige i forholdet.
Det, der mest chokerer mig i din skrivelse er, at hun går på druk på den måde uden at tænke på sit barn - der er noget helt galt her. Også at du skriver, at hun ikke er særlig kærlig - det lyder heller ikke godt - specielt lige i forelskelsesperioden - hvor man næsten ikke kan leve og ånden uden at den anden er lige ved siden af. Har du overhovedet været forelsket i hende - sådan rigtigt, rigtigt forelsket?
Har du spurgt hendes ex-mand, hvorfor de blev skilt? (Jeg ved godt, at det gør man ikke normalt, men dette er heller ikke en normal situation). Du jkan måske få en forklaring fra ham om, hvad det gjorde, at de gik fra hinanden. Hvad har hun selv fortalt om sin "skilsmisse"? Har hun fortalt en masse dårligt om sin ex? Det er også et tegn på umodenhed, hvis hun bliver ved med at beskylde ham for en masse ting.
Nej, efter min mening har du gjort det helt rigtige - og lad nu være med at falde i igen; jeg tror ikke på, at sådan et forhold nogen sinde kan blive godt - hun vil ende med at udnytte dig og din godhed ud over alle grænser.
SÅ helt og lykke i fremtiden - og find dig så en ordentligt kæreste.
Kvinde50

Hej midt30
Nej jeg synes bestemt ikke du virker som en krævende mand. Ikke som du beskriver situationen her. Det virker sgu meget reelt.
Når det så er sagt, så virker din ex-kæreste syg. Hun virker følelsesmæssigt svag og jeg har fornemmelsen af, at der foregår ting inde i hendes sind/hoved, som trænger til at blive taget hånd om. Dermed kan man sige, at de ting du forventede af hende, var for store til en som hende. Ikke til en "normal" kvinde...der ville dine krav være helt acceptable. Man kan jo ikke sige, at du ikke vidste hvad du gik ind til, da dine alarmklokker jo tydeligt har advaret dig flere gange. Men sandheden er jo....if it walks like a dog, if it talks like a dog...then it's most likely a DOG! Også selv om man håber på at det er en smuk fugl...hvis du forstår. Hun er jo som hun er og derfor kan man ikke forlange af hende, at hun pludselig skal være anderledes.
At I gik fra hinanden var nok det klogeste du kunne have gjort. For I passer simpelthen ikke sammen. Hendes problemer og følelesesliv er simpelthen så store og komplicerede, at hun skulle være sammen med en, som havde fuld ud forståelse for dem. Og det er eddermame noget der kræver tålmodighed og fordybelse. Hun skulle ikke have været sammen med en, som i stedet krævede noget af hende, hun simpelthen ikke var i stand til at give, grundet sine psykiske problemer. Jeg tror det havde slået hende ihjel, hvis I to var blevet sammen.
Nej, du var slet ikke for hård....bare på en helt anden frekvens end hende ;o) Du må op på hesten og finde dig en sød, normal pige, som kan give dig det du har brug for ;o)
Held og lykke herfra
Knus
-A

Sådan oplevede du det. Men noget tyder på hun ikke har følt sig elsket. Hun er den type kvinde, der skal have en mand, der er mere vild med hende, end du nok har givet udtryk for. Vi kender kun din version. En kvinde med barn der opfører sig så uansvarligt, burde have noget professionel hjælp. Hvis du elsker hende så vis det så hun forstår det. Hun leger med dig, fordi hun er usikker på dig og i sidste ende usikker på sig selv.

Det der slog mig i din beretning var: "det er en følelse hun ikke kan forklare" - bingo! Terapi! Vel og mærke professionel. Det kan du ikke løfte selv. Jeres kommunikation har end ikke været på bølgelængde og det vil tage år, at hive hende op i den stolehøjde, hvor du befinder dig.
Jeg opfatter dig som en aldeles okay gut!
Hvad vil du med hende? Gider du vente på hun bliver i stand til at leve sammen med et andet menneske? Der er så mange skønne kvinder derude i den rigtige alder, hvorfor begynde at "bøvle" med en dysfunktionel. Det er godt nok hårdt sagt, men kendsgerninger er sjældent bløde.
Det er synd for hendes søn, det ikke blev dig! Pas på dig selv.

Jeg skrevet til hende at hun havde været lidt for hurtig med at pakke, jeg manglede kamera og noget gps udstyr og desuden kunne hun godt ha efterladt noget sengetøj.
Hun har nu brugt svaret og i svaret bruger hun knægten som våben og skrevet at det reelt ses er mig der har smidt et barn på gaden og at jeg snakker om sengetøj når hun ingen lejlighed har, som hun om søndagen fortalte hun havde. Hold kæft hvor har jeg lyst til at give tilbage men jeg holder mig tavs, for hun er jo sin egen værste fjende og brænder sig selv op når jeg ikke hælder benzin på bålet!
Jeg skriver herinde hvis presset blier for meget :-)
Tak for alle de gode svar indtil videre, der hjælper meget at få sat tingene i perspektiv når man søber lidt rundt i sine tanker.

Det lyder nemlig sådan. Desuden lyder det osse som om hun er ekstremt umoden og måske sexuelt misbrugt, som barn. Jeg tror hun har psykiske problemer og efter hvad jeg har læst fra dig, lyder det ikke som om du magter at tage dig af dem. Hvilket er helt okay, man skal kende sine begrænsninger, det skal ikke opfattes som kritik. Den største taber i dette her er dog knægten og her må du finde ud af hvad du vil gøre. Sådan at du får afsluttet forholdet til ham på en ordentlig måde. Lad være med at begynde med hende igen, det gavner dig ikke, kom videre. Pøj pøj med det.

Hun er ikke på stoffer og mistænkter det ikke.Sexualt misbrug, har spurgt hende tidligt i forholdet men hun svarere at "nej".
Jeg ved ikke om jeg ikke magter at tage mig af dem, men hvis hun har psykiske problemer, puha, den bliver svær at sluge...
Enig at det største offer er barnet som hun idag har prøvet at give mig skyldfølelse at der reelt set er mig der har sat et barn på gaden.
Du har fuldstændig ret, jeg skal være loyal overfor mig selv først og fremmest og jeg tror nu da jeg ikke har været det får jeg en følelse af at være blevet brugt men jeg har brugt mig selv når alt kommer til alt.
Kritik er altid velkommen så længe den er konstruktiv.
Jeg leder ikke efter forsoning, mudderkast eller lign, jeg ønsker blot at lufte mine tanker. Jeg ignorerede hende skyldsprojektion og har ikke svaret. agter det heller ikke.
Tak

Hvorfor hun reagerer, som hun gør, kan skyldes forskelligt. Det er ikke længere så relevant, da hun ikke ønskede at åbne sig for dig. Faktisk betød det mere for hende ikke at involvere dig end jeres forhold gjorde.
Så nu er hun flyttet, og det var så desværre det !
Med hensyn til din måde at tackle det på, så synes jeg da umiddelbart det var rimelig fornuftigt.