Er dét en sjæleven?

Jeg har aldrig rigtig gjort det så meget i det med den eneste ene, sjælevenner og den slags.
Men har for et halvt år siden, mødte jeg en mand, på et kursus, som vi stadig deltager i.
Jeg synes han så rar ud og vi begyndte straks at tale. Men det vilde er, at så snart jeg træder ind af døren, så kan han mærke hvordan jeg har det og siger de ting jeg lige skulle til at sige osv osv.
Det er som om han læser mig som en åben bog. Det er lidt mærkeligt, for normalt er jeg en lukket bog, indtil jeg har lært folk virkelig godt at kende.
Men han er bare vadet ind.
Det er sgu lidt mærkeligt.
Har du selv en af den slags sjælevenner, whatever it´s called?🙂

tillykke :0) og du er åbenbart opmærksom på det også - pas ham og plej det , for nogen mennesker tager det et helt liv at finde deres soul mate .
bliver han ikke en kæreste , så sørg for at han bliver en god ven , for selvom i går hver til sit , så vil i alligevel mødes igen og den tid er tabt i mellemtiden 😉

Min far og pap-mor mødtes lidt skæbne agtigt, efter min mening..
Min far var inde i en kiosk og stod og spillede på nogle enearmede.. og så møder han den skønne kvinde som han falder i snak med, kærlighed ved første blik, og de snakkede utrolig godt sammen.. De fik ikke hinandens numre, da min far og pap-mor begge var for generte, men min far kunne ikke lade være med at snakke om hende i et stykke tid efter :)
Et halvt år går, og han glemmer efterhånden den skønne kvinde, men tænker da på skuffelsen over at de ikke har mødt hinanden igen..
Men han savner en kæreste og går i gang med at lave en datingprofil.. Et stykke tid efter skriver hun på datingsiden, hun havde tilfældigt fundet ham, og så mødtes de et par dage efter til kaffe..🙂De har så været sammen lige siden..
Desværre fandt min far ud af, for nogle uger siden at han ikke elsker hende mere, men jeg mener stadig at det må være skæbnen at de skal være sammen.. :)