2tilføjet af

Er du gen-testet?

Jeg vil gerne spørge om nogen her er blevet gen-testet for brystkræft?
Jeg spørger fordi jeg idag har fået en henvendelse fra (endnu) en kvindelig slægtning som har fået sygdommen konstateret. Det er alvorligt, fremskredet og hun skal både opereres og have kemo-behandling hurtigst muligt.
Hun er nummer 3 i lige linje fra mig og derfor har hendes læge sagt, at jeg bør gentestes, da jeg måske har en øget risiko for selv at udvikle denne type kræft. Tidligere må jeg indrømme at jeg ikke har været så nervøs omkring det, da de to tidligere tilfælde faktisk er opstået på baggrund af andre kræft-former, dvs. at brystkræften er opstået som metastaser af andre kræfttyper.
Men nu er jeg en anelse nervøs. Jeg har altid sagt at jeg ikke ville have lavet den test, men når nu lægen har anbefalet at jeg får den ved jeg ikke hvordan jeg skal forholde mig.
Derfor vil jeg gerne høre om nogen af jer har erfaringer i vil dele om emnet? Er i blevet testet, har i valgt at lade raske bryster fjerne og den slags?
Lige nu forsøger jeg bare at forstå at endnu én af mine kære er ramt af den ækle sygdom, men jeg skal jo også tage en beslutning om mig selv, og helst snart.
tilføjet af

snart gen-test

I min familie har alle kvinderne 3 gennerationer tilbage haft kræft 1 - 2 gange og nu hvor min mor har fået konstateret æggestokskræft, så er der ingen tvivl om, at jeg også vil lade mig gen-teste....
Jeg vil ikke pt have fjernet brysterne og æggestokkende på nuværende tidspunkt.
Jeg ved, at bryst og underliv hænger sammen, når vi taler kræft...
Jeg kender en overlæge, som kender professoren på Odense universitets hospital og hun vil gerne hjælpe mig..
Jeg synes helt bestemt ikke, at du skal tvivle på, at få lavet en gen test, hellere forebygge, end helbrede...
Ta´til din læge og få en henvisning til Odense universitets hospital, for de skulle være de dygtigste læger mht behandling osv af kræft...
tilføjet af

Tak for svar

Jeg vil gerne sige tak for svar til dig. Det gør mig ondt at høre at i er så hårdt ramt.
Jeg er stadig meget i tvivl om jeg skal vælge testen. På en måde ved jeg jo på forhånd at jeg nok får en eller anden form for kræft, for der er virkelig mange tilfælde i vores familie. Jeg er bange for at jeg, i tilfælde af at jeg bærer genet, vil blive fuldstændig skræmt fra vid og sans og få svært ved at leve normalt uden angsten. Samtidig har jeg det sådan, at jeg altså ikke vil have fjernet raske bryster eller et raskt underliv. Jeg er stadig ung, jeg vil have flere børn og jeg nægter simpelthen at lade min krop skamfere før det er nødvendigt.
Det ville under alle omstændigheder blive OUH jeg skulle henvises til, idet mine øvrige slægtninge er behandlet der, men tak for rådet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.