er det fair eller skal jeg finde mig i det?

siden jeg i nød flyttede ind hos min svigerfar, og kæreste er forholdet virkeligt blevet trykket på alle leder og kanter.
det startet mig der var lidt stresset at bo 2 steder, på skift mellem min mor og svigerfar.
da det var billigst med transport for kæresten af hensyn til hans skole, gik jeg med til at flytte ind hos ham og svigerfar.
det gik da også godt til at starte med, de første 2 måneder.
der efter er det gået ned af bakke.
jeg føler virkelig både jeg og kæresten bliver behandlet som lort.
da jeg kort tid var arbejdsløs pga arbejds skift, så skulle svigerfar lige udnytte det.
han bestilte hele tiden nogle "vigtige" personer som skulle det ene og andet med huset.
og en af dagende skulle jeg noget vigtigt på kommunen hvor den afdeling lukket kl 11.
nej jeg måtte ikke gå før ham der manden havde været her.
jeg boedet jo i hans hus, han bestemmer og jeg skal blive hjemme til han havde været der.
så mine aftaler må altså vente til hans aftale er gået igennem.
når der skal laves bare en lille ting i huset må hverken jeg eller min kæreste forlade huset indtil det blevet lavet, sådan en simpel ting som at skære 1 lille liste som hans far har gjort så mange gange før, nej nej det skal hans søn da lave mens han bare står og glor og kommender.
jeg havde en forleden morgen travlt med at komme ud af døren, for at nå på mit nye arbejde, så havde jeg stillet tallerken skyllet i håndvasken med de berømte ord, jeg tar den når jeg kommer hjem, men nej det måtte jeg ikke det svineri ville svigerfar ikke se på, på trods for han selv stiller meget ud i håndvasken og får os til at rydde op efter ham.
til min og min kærestes egen fødselsdags fest skulle vi tvinges til at svigerfar havde inviteret gæster som vi slet ikke bryder os om, og vi skulle tage alt opvask og rengøring, og vi havde også gjort rent til hans fødselsdags fest. hvor han heller ikke hjalp til.
tit koster svigerfar rund med min kæreste, og hjælper ikke selv til.
når vi skal havde hjælp så det kun hvis han selv kan få nået ud af det. og når vi har gjort rent eller gjort noget andet, andre bemærker om roser, ja så er det jo ligepludselig svigerfar der har gjort det hele og med en lille smugle hjælp.
og her til aften blev jeg mere tosset, ud over vi har en fast aftale med at jeg tager mig af vask af mit eget tøj, fordi svigerfar er mester i at få mit tøj ødelagt, eller misfarvet, der ryger noget stort set hver gang han vaske og han gider da ikke erstatte det, nej nej jeg kan da bare selv vaske det, også næste gang han vil vaske tager han igen mit tøj. men her til aften sidder jeg overpå, og kan høre alt neden under for jeg sidder lige til trappen, så ringer min kærestes mobil tlf, jeg kalder lige så forsigtigt på ham fordi han nogen gange måske ikke bemærker den. så svare svigerfar straks "han sover! LAD HAM VÆRE!!!"
jeg har søgt på lejlighed og kan desværre først flytte til midten af december.
men jeg er ved ikke at kunne holde det her ud mere, konstant har man ham på nakken, og kæresten tør ikke sige noget igen for sådan har det altid været siden han var lille, min kæreste er meget underkuet af sin far fra lille af hvor han fik tæsk hvis han ikke gjort som der blev sagt, nu er vi begge 21 og nu ser han det som normalt.
men i svigerfars øjne burde vi ikke flytte over i lejlighed, hvis vi skal flytte sammen, nej det dyrt, vi flytter først når vi køber et hus, så det med jeg har skaffet lejlighed holder vi skjult, så længe vi kan. ellers skal svigerfar nok brokke sig mere.

nu er situationen meget presset fra min side, jeg bliver med vilje på arbejdet så længe jeg kan for at undgå svigerfar og hans dobbelmoralske ting at gøre tingne på.
det har givet spændinger i forholdet, hver aften tænker jeg om jeg bare skulle midlertidigt flytte tilbage til min mor, men det koster jo dyrt for transport til arbejde så. og kæresten vil hellere bliver hos sin far pga katten, som nok også i mine øjne er det eneste lyspunkt her i huset.
der efter tænker jeg også.
når vi flytter sammen om svigerfar så stadig vil booke min kæreste til åndsvage ting, som han godt selv kan lave men bare ikke gider fordi han er jordens mest dovne person, og kun gider noget når det hans eget arbejde.
han har ingen respekt for dem om sig, ikke engang sin egen mor på 81 år han efterlader alene hjemme i hans hus fordi han lige skal noget andet.
alt handler om penge, penge og atter penge, og der skal spares, selvom han tjener over 30.000 om måneden og på en god måned 90.000
jeg har hobby med at tage billeder af både folk og natur og har også et okay halv prof kamera, da jeg så brugte nogle af mine fødselsdags penge på at købe en linse til det, så beklaget svigerfar sig til min svigerinde mens hverken mig eller min kæreste hørte det, at det var da bare penge ud af vinduet og jeg kunne ikke andet end dårlig køb og blah blah, og jeg bliver en økonomisk undergang for min kæresten (selvom jeg støtter ham økonomisk med bil, og andre ting fordi han har en lav SU pga sin fars indtægt, og hans far syns det er latterligt at den er lav fordi det egnet til så han støtter sin søn, som han jo nægter at gøre). heldigvis er min svigerinde fornuftig og sagde det til os, men hun syns heller ikke så godt om sin far som hun har gjort.
har tænk på at forladet stedet, men jeg elsker min kæreste vi har været sammen i 2½ år og det er kun pga hans fars jeg bliver drevet til vanvid.
jeg kan jo eller godt lide resten af den smugle familie jeg har set, fordi den er meget splittet efter hans far og mor blev skilt. og min kæreste har slået hånden af sin mor, og hans far er jo det eneste han har ud over sin søster og farmor.
men frygter lidt når vi flytter sammen at svigerfar masser på og skal også prøve bestemme der.
nogen råd til at kommer gennem lidt over en måned????
kan ikke flytte før, og kan ikke flytte hjem til mor, både pga længere og dyre at komme til arbejde, og hun er i mellem tiden flyttet til noget mindre.
og nej der er ikke noget andet familie i nærheden. jo 120 km væk.

Det lyder jo ikke ligefrem som en fest.
Mit bedste råd er, at du virkelig vælger dine kampe med omhu her. Og holder ud til den bitre ende. Uden at konfrontere ham. Jeps! Og det er mest fordi, at det på længere sigt kan komme jeres forhold til gode. Det kan godt være, at han er en pain in the arse, men han er din svigerfar og du skal, om du vil det eller ej, have ham som en del af dit liv. Med mindre du skærer ham af og laver drama ud af det. Der er ingen grund til at skabe mere drama, end jeg fornemmer at HAN allerede gør. Han kan så åbenbart ikke være den voksne i det her, men så må du være det og tage det med oprejst pande.
Var det fordi du skulle være der i riiigtig lang tid, så ville jeg foreslå dig, at I fik snakket om det, så alle parter kan holde det ud, men det er jo heldigvis ikke tilfældet.
Om han kunne finde på at booke din kæreste til flere meningsløse opgaver, kan jeg slet ikke svare på. Men måske gør han det muligvis også, fordi han har gode intentioner med det så. Familiære, vi-hjælper-hinanden-intentioner. Det er selvfølgelig slet ikke til at vide...
Men nu har du fået luft. Så kan du jo bare skrive dine frustrationer ind her og tælle dagene. Heldigvis ikke så mange...
Det er mit råd 😉

ja det er dejligt at komme ud med frustationerne.
an
men at snakke med ham har kæresten prøvet og han hører på ingen måde efter, såvel skulle jeg igen fortælle ham i går aftes da jeg vasket mit arbejdstøj at jeg på ingen måder ville havde det ind i selve huset pga tobaks røg, det noget vås mente han, men han har dog ikke slæbt det ind endnu. men han gør det nok i løbet af dagen når jeg har taget kæresten med på museum som han vil se.
kæresten tog lige en snak med ham dengang med farmor hvor han bare havde efterladt hende der hjemme fordi (svigerfar vil i bukserne på naboen, og hun udnytter at hun kan koste rundt med ham mens han bare savler efter hende) så han skulle hurtig ud med trailer og hjælpe hende med at hente sofa på trods for han havde inviteret sin mor.
hvor hjulet på hende bil var taget af så hun kunne ikke køre hjem og hun i deperation ringet efter min kæreste. da vi begge så hvor ked af det hun var da vi kom og hvordan hun bare skulle hurtig hjem fordi hun var så ked af det.
(p´s pænt godt gået at hun i en alder af 81 går uden hjælp og stadig køre bil)
men der sagde min kæreste "nu tager vi afsted og kommer ikke før i aften også snakker vi med ham"
da vi så kom hjem var og min kæreste fortalte hvor ked af det hun var over det og hvor svinsk gjort det var af svigerfar. han var kold i røven over det min kæreste havde sagt og svaret bare "når?"
så tage snakken med ham hjælper ikke og har han haft en dårlig dag, så får vi det straks at mærke når han kommer hjem og vi skal finde og i han sviner os til og tiltaler os som var vi slaver og intet må vi sige igen, har vi haft en dårlig dag skal vi smile og værne sødt om ham, og næsten servere maden for ham.
og laver man mad, som han godt kan spise som bare ikke er hans livret (han spiser stort set kun junkfood og grillmad)
hvor jeg en forleden dag lavede, forårs ruller, sursødsovs og ris til, så nægtede han at spise andet end sursødsovs og rullerne.
og har jeg lavet stor middag syns han det iorden at tage kæresten med sig og holde sig væk fra maden en time efter maden er færdig.

Læste ikke lige det hele, men læste nok..
Hvorfor f***** flytter I ikke? Og nej I skal ikke finde jer i det, men I er nødt til at finde jer i det indtil I ikke bor hos ham længere.
Flyt! Det er det eneste råd jeg har.

Ok efter at have læst resten af dit indlæg..
Det er en svær situation. Første punkt efter min mening er at snakke med kæresten om det. Du er nødt til at gøre det klart for ham at du ikke kan holde din svigerfar ud, og at du ikke vil have at han blander sig i jeres liv, heller ikke efter i er flyttet i egen lejlighed.
Hvis din kæreste ikke kan løsrive sig fra sin tydeligt misbrugende far, så, ja, den er hård, men måske det bliver svært at få forholdet til at fungere. Men det er selvfølgelig ikke noget der er rart at høre hvis man elsker hinanden. Men I bliver nødt til at fjerne det meste af kontakten til din svigerfar hvis i vil have et godt liv sammen. Hold kontakten til de store højtider osv.

Nu bliver du så nød til at tage en beslutning og bide tænderne sammen til at du eller i kan flytte.
Du skriver du kan flytte omkring december.
Jeg har nu læst 3 af dine indlæg om hvor synd det er for dig at svigerfar er en utrolig egoistisk mand og din kæreste har en rygrad som en regnorm.
Fint, fint.
Løsningen for dig er at du flytter og i får jeres eget.
Hvis det er så grelt, kan i så ikke bo hos din mor til kan få noget selv?
Og su skriver i over skriften
Er det fair skal jeg finde mig i det?
Det vælger du fuldstændigt selv om du vil vælge at finde dig i.
Når du nu har fundet ud af at manden er en egoist af kaliber.
Du kan ikke ændre hans adfærd.
Men du kan sørme ændre dine egne betingelser og hvad du vil finde dig i.

det store problem er at de har faste ting sammen, hver tirsdag er det gril aften.
og hver onsdag er farmor aften.
ingen af de 2 dage er lette at holde ham fra, fair den med farmor aften, da hun er 81 og hun har været ved at stille skoene før, og hun er en dejlig elsket person selvom hun har nogle underlig holdninger 😉
men han ville jo helt sikkert blive ved med tirsdags aftnerne fremover i sær fordi vi desværre kun flytter 8-10 km væk fra hans far, og hvis jeg tog bilen til træning den dag så ville hans far bare hente ham.
men det jeg frygter mest ved vi flytter sammen og eventuel den dag vi får børn, det ville nok være når diskutionen når "farfar" skal passe barnebarn, han gav selv tæsk til min kæreste derfor han er underkuet i dag, hvad så hvis han gør det til den tid, jeg har efter meget lange diskutioner med kæreste sagt det ville jeg aldrig tillade selvom kæresten siger "se på mig jeg opføre mig pænt pga de røvfulde"
og hans far gør jo alt for at være "midtpunktet" / vil ha rettighederne til ALT!
har forslået at flytte længere væk men så vi også langt væk fra farmor også vil kæresten ikke væk fra den smugle familie han har kontakt med her (hans far, søster og farmor)
har haft den skidte tanke om at gå fra ham men jeg holder enorm meget af ham, og det jo ham jeg elsker, men hans far blander sig og maser sig ind (føles det) føler tit at jeg bare skal ud af familien fordi jeg ikke gør præcis som han vil ha og jeg ikke følger de leveregler han syns vi skal leve. og han gør meget ud af at hans søn skal være en kopi af ham. "gør som mig" "du skal gøre som jeg gør" "jeg gjord det,derfor skal du også gøre det" kan godt se det ville hjælpe at komme langt væk for en stund men desværre er det ikke mugligt især fordi jeg nu også har arbejde i byen hvor vi flytter til 🙁 [???] 🙁

og hvordan skulle jeg fortælle ham at han burde holde lidt afstand til sin far for en stund????
det jo hver tirsdag og der jeg jo alligevel til træning. også kan han jo lige så godt teknisk set komme til det.
det jo an tradition de har haft nogle år nu.
og det jo også en aften hvor de kan tage en øl eller 2. og svigerfar har jo præget ham med at sprut er godt bare læs mit andet oplæg (også lang) http://www.sol.dk/debat/72-kaerlighed/2637143-darlig-indflydelse-
så kommer der en lang liste over dårlig ting svigerfar præger ham til at skal gøre næsten.
jeg ved snart ikke, hvis jeg går fra ham så flytter han hjem til sin far indtil han er færdig uddannet (hvilket han ikke bliver med den far der præger ham til at give for hurtigt op) også først flytter ud når han har kontant til hus. det jo RIGTIG mange år.
jeg elsker virkelig min kæreste og det PINER! mig at se hvordan han bliver behandlet, og fejl i hans fars måde at såkaldt hjælpe ham.
som lille mente han at slik nok skulle gøre ham glad så han blev overvægtig og blev så mobbet mere, så gik det ikke så godt med den ene skole og inden der blev fundet en fælles løsning blev han rykket til mange skoler indtil han havnet på en skolen hvor 90% af de andre elever var narkomisbruger. hvor han nemt kunne havde endt som dem også. og han drøm om at blive mekaniker har hans far sørge for han ikke rigtig får lov til at søge mere, nej nej han skal ikke bruge tid på at søge praktik pladser han skal starte nyt grundforløb. så han har nu 4-5 forskellige grundforløb, hvor den sidste han er i gang med nu. for det med at tage praktik uger er ikke godt i svigerfars verden selvom det har givet mig en læreplads nu. så min erfaring er ikke noget man skal se på for den gang i 60erne da svigerfar var lærling der gjor man altså det og det og hvis man ikke fik plads så det jo ikek noget for en så.

Giv svigerfar dette link http://www.empowernetwork.com/almostasecret.php?id=reason4everything
så hører i ikke længere ffra ham :p

nu tror jeg, at når i får flytte væk hjælper det hele, tror du glemmer, at se på, at din svigerfar jo nok gør de ting han gør i en god mening, at i har fået lov til, at bo hos ham da det kneb visser jo, hvor meget han vil gøre for jer.
At det hele måske ikke er godt, jo sådan er livet, i sin tid da min svigermor og jeg lærte hinanden, at kende, var vi ikke helt enige om mange ting, så en dag fik vi snakket ud og hun sagde, du vil geren ha at jeg skal være badste mor for børnende og du vil gerne bestemme hvordan jeg skal passe dem ( og hun havde ret) så måske ville det hjælpe hvis du blander det uden om hvad jeg gør, til gengæld ville hun gøre det samme og siden da har vi haft en fantastisk forhold.
så mit råd er træk vejret og måske kunne du hver anden uge sige, at i dan springer du over, så får de lidt tid sammen uden dig.
Ang, børn ville jeg ikke være bekymret, vi både mor og far får nogle store beskytter instinkt til vores børn lige så snatr, vi har dem.

problemet er bare til den tid med børn 😮
er at han er så fast besluttet på at røvfuld er det eneste der hjælper på børn, og kan jo tydelig se hvordan hans søn er blevet underkuet af det og ikke tør sige en skid til sin far, selvom hans far til tider er rigtig grov over for ham.
men det nye problem er nu, at efter vi er flyttet over i lejligheden, så klemmer han på med at han bare vil se vores lejlighed her og nu, og siger "jamen jeg kommer over på søndag" også finder jeg hurtig en undskyldning for at han ikke skal.
men har sagt han ikke kommer ind i lejligheden før han har forklaret mig hvorfor jeg skulle svines uberettet til af ham, og kaldes en masse jeg ikke er.
og han gerne også måtte erstatte alle de ting han har ødelagt den korte tid jeg har boet hos ham.
indtil da ville jeg da havde lov til at bestemme at han ikke kommer ind for lejlighedens døre før han har som minimum forklaret hvorfor. det er jo mig der betaler hele gillet for lejligheden indtilvidere.
men en af de mange grunde til jeg heller ikke ville havde ham ind for døren er, at han lider kraftig af ejer indstink over for andres ting, hvis det ikke lige er som han mener det skal være så fortæller han det også og prøver ændre vores holdning. og han bliver ved indtil han får sin vilje.
min mor er lidt astrolog og siger det meget normalt for folk der er i Løvens tegn at leve efter.
se mig, hør mig, elsk mig, og gør hvad jeg siger. og forvent ikke noget tilbage.
og efter det hun har fortalt så passer det også godt på svigerfar.
han rendte jo også fra en del aftaler i forbindelse med flytningen.