Er den 1 årig bryllupsdag vigtig ?!?

Tja... her sidder jeg så med en klump i maven af skuffelse. Min ellers dejlige mand, har lige meddelt at den weekend hvor vi har 1 års bryllupsdag, har han andre planer!!!
Jeg ved ikke, men tror sq at når det kommer til at tænke fremad, eller planlægge bare en smule, så mangler min mand sq et gen ;-)
Er det bare en pigeting at ens bryllupsdag (og så endda den første af slagsen) er noget specielt ?
Jeg har fortalt ham at jeg er skuffet over at han har lavet planer netop den weekend, og bliver mødt med en sætning.... "jamen hvis det betyder så meget for dig, så kan jeg da lave det om"
For h..... det gør næsten endnu mere ondt. Hva mener han med at "hvis det betyder så meget for DIG" Det er vel en anden måde at sige at det ikke betyder en hujende hat for ham?
Jeg ved godt at mænd og kvinder er forskellige...og hurra for det... men nogle gange bør man tænke lidt frem og tænke lidt på den anden part i forholdet.
Hva' siger i ?
/ den skuffede

Jeg ved at vi har sølvbryllup engang i 08,men jeg kan da ikke huske datoen...må lige se efter,men kan jo altid holde en fest.
Det er en typisk kvindeting at huske den slags.
Kh.Drude

Kobber- sølv- og guldbryllup er vigtige - men sq da ikke 1-års bryllupsdag
Det er bestemt en pigeting !

klart en pigeting, men det der betyder noget er hvordan du har det med det, og det er jo også det han siger, " Jamen hvis det betyder så meget for dig, kan jeg lave det om ", så klart ville han ændre sine planer, for din skyld, ikke for en 1 års dag.. smil
Så på med vanten og op på hesten... det er dit behov, ikke hans...
god tur....

men vel ikke hele weekenden (når nu det falder i en weekend).
Min mand og jeg markerede den 1. bryllupsdag, ved at spise det sidste af bryllupskagen, som havde været nedfrosset af samme årsag. Den kom endda med på campingtur til Prag!!
Men ellers et kys, en buket eller bare et spicielt: "jeg elsker dig" på dagen. Min verden ville ikke bryde sammen, hvis han skulle noget andet.

og det står jo ikke at ændre, medmindre han ændre planer, så sig til ham, at det vil du gerne han gør, så I kan gøre noget sammen.
Jeg kan ikke se det er en "forbrydelse" gerne at ville fejre sine årsdage med hinanden og alene. Det er vigtigt at holde romatikken i forholdet, at passe på hinandens følelser, for de gror ikke op af sig selv. Det gør man ikke ved at disponere som han har gjort - indtil videre.
Jeg synes det er en naturlig dag at afsætte til hinanden.
Nogle mænd kan sagtens selv. Min søster fik f.eks en alliancering af sin mand på deres ét år bryllupsdag og efterfølgende har hun fået en diamant hvert år til at lægge i den. Det er både sødt og dejligt. Hvem kunne finde på at rynke ad næsen af det?

Kan sagtens se hvad du mener.... måske udspringer min skuffelse også af, at jeg selv havde pønset på at overraske ham med en weekendtur eller noget i den stil.... og det kan jo ikke rigtig lade sig gøre nu.... Så måske jeg har sag forventningerne alt for højt...

er helt enig med dig.
Vi har været gift i 35-år - jeg har ALDRIG glemt hverken vores bryllupsdag, forlovelsesdag eller "kom-sammen-dag" - men glemmer som regel alle andre "specielle dage", f.eks når min kone skal på firmarejse, til læge osv.
Jeg synes, at netop de dage, der har med forholdet til min partner at gøre, er utrolig vigtige - det kan godt være, at det ikke er så vigtigt for MIG - men jeg føler at det er vigtigt for OS.
Jeg synes, at det er utroligt egoistisk af ham at værdsætte JERES dag så lidt. Når det er sagt, vil jeg også nævne, at skulle hans aftale blot være nogle timer i løbet af weekenden (også på selve bryllupsdagen), så vil jeg synes, at det er helt i orden - og jeg ville nu heller ikke afsætte hele weekenden (2 dage) til at fjere det - MEN dén specielle aften (og nat) ville jeg synes, at det var helt naturlig at reservere - KUN TIL JER.
Håber at du kan bruge svaret.
God fornøjelse.

Jeg vil ikke tvinge ham til at ændre planer pga. det JEG synes er vigtigt. Men det der så gør mig ked af det og skuffet, er jo nok at HAN ikke kunne prioritere denne ene weekend sammen med mig.
For mig er det også helt naturlig at sætte denne dag af til hinanden, som du skriver er det da vigtigt at passe og pleje forholdet....... men jeg ved godt at mennesker er forskellige på det område, måske især mænd og kvinder....

at den aftale han har, kunne være en overraskelse til dig.
Måske er det ham, der har planlagt en weekend for JER.
Det håber jeg for dig.
Held og lykke

Vil også tilføje diamant og krondiamat bryllupper. Der er måske ikke så mange der når sidstnævnte, men begge mine hold bedsteforældre nåede da at fejre diamantbryllup.

Tak for dit svar.
Min mand spiller i et band i sin fritid, og det er i den forbindelse han har sagt ja til anden side.
Det er ganske vidst lørdag aften de skal spille.... men som regel så går hele fredagen med at øve ekstra med bandet, lørdagen går med at stille gear op og holde lydprøve og så selvfølgelig at spille lørdag aften/nat. Og søndag går meget af tiden med at sove, da man er kommet sent i seng lørdag.
Derfor må jeg regne med at han er væk det meste af weekenden.
Vores bryllupsdag er faktisk om mandagen, men pga. arbejde, børn og alt andet praktisk kan vi ikke rigtig finde tiden denne dag til at fejre.... Det var derfor jeg havde i tankerne at overraske ham med en weekendtur af en eller anden slags. Jeg har ennda været inde og undersøge nogle ting omkring det. Men ville lige vente med at bestille noget, da der er lidt tid til endnu. Og det var jo så heldigt at jeg ikke gjorde det kan man sige...

Gid det var..... men det er jeg ret sikker på at det ikke er... desværre :-(

Kunne vel fejres således:
- børnene passes hos bedsteforældre (e.lign.)
- når I kommer hjem fra arbejde, så et bad sammen (ikke noget hanky panky her) og omklædning til noget lækkert tøj
- ud og spise
- hjem og hygge (og så hanky panky, hvis I orker)
God fornøjelse

Hvornår skal I så begynde at tage med i planlægningen, hvad der er vigtigt for dig? Er det meget vigtigt for ham, det han har planlagt? Once in a lifetime-ting?

du skal bede ham om det! OG det skal han glad gøre for dig.
Læs noget af John Gray, f.eks "Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus".

Hej igen.
Ja, hvis det havde været en mulighed var det da at foretrække.... at fejre det på selve dagen :-)
Men som sagt er vores hverdag skruet sådan sammen at det ikke rigtig lader sig gøre. Bedsteforældre bor desværre alt for langt væk til at passe....
Men tak for alle dine inputs :-)

Hej igen,
Jeg kunne sagtens bede ham om at droppe sine planer for min skyld. Og jeg er sikker på at han ville droppe dem med det samme. MEN ! Ideen i at fejre bryllupsdagen er jo netop at det skal være vigtigt for os begge to, og ikke kun for mig... ellers kan det i min bog være ligemeget.
Hvis han dropper sine planer, skal det være fordi HAN har mere lyst til at fejre bryllupsdagen med mig.... ikke fordi jeg ber' ham om at gøre det for min skyld.
Forstår du hva jeg mener ?

og at børnene skal have en barnepige!
En ét års dag ville jeg heller ikke holde hen over en weekend, med tilbehør, men sådan havde jeg ikke opfattet det fra begyndelsen, at det var en "for-kobberbryllup", der skulle løbe af stablen.

Men hans "følelse" kan du ikke bede ham ændre, kun hans handling. Som Skakkatten siger, så er det DIG og MIG og OS i et forhold - det der er godt for OS, er det valget skal falde på, når man er i tvivl, hvis det handler om at passe på sit forhold.

Som sagt, så er det desværre ikke en mulighed for os at fejre det mandag.... (det er både min mand og jeg enige om)
Det skulle nødvendigvis heller ikke holdes over hele weekenden, det var blot mig der ville overraske ham med en weekendtur. Men mindre kunne sagtens gøre det ;-)
Men pga min mands planer bliver der ikke tid på noget tidspunkt i løbet af weekenden.... derfor min skuffelse...

Det vigtigste er at markere, at I er glade for hinanden. At I værdsætter hinanden og at I den dag, tager Jer tid til at kigge hinanden lidt dybt i øjnene. Det kan gøres på mange forskellige niveauer.
Han er væk i weekenden, så du har tid til planlægning og forberedelse. Jeg går ud fra, Jeres børn er små, siden det er ét års dag, men det kan selvfølgelig godt være Jeres 3. ægteskab og sammenbragte teens, men så må du sige det.
Ungerne (dem jeg tror er små) bliver spist af og lagt i seng mandag aften og I udskyder Jeres middag til efter deres sengetid.
Lav det simpelt men dødlækket. Sæt stearinlys overalt også i badeværelset. Spis og drik vin se hinanden i øjnene og tal om alt det gode der er sket i årets løb. Få kontakt til ham der, du forelskede dig i. Det er DET der er formålet med at fejre en bryllupsdag. Ikke at se et dødsygt hotel med 200 gæster på weekend opholde - MED de andre familiers børn. Bliv hjemme i Jeres egen rede. Det er det I har den til.
Det betyder intet at det er kort, men det skal være intensivt.

Hej og tak for dit indlæg.
Det er begge vores første ægteskab, men vi kommer fra tidligere forhold begge to. Vi har en hjemmeboende teenager, og to mindre børn hveranden weekend og hver onsdag.
Vores teenager kan vi jo ikke spise af og lægge i seng kl. 20.00 og så hygge resten af aftenen.
Vore "alene weekender" er i forvejen meget sparsomme, ligesom vores hverdag er travl som så mange andres.
Derfor kan vi ikke rigtigt fejre det alene om mandagen. Selvfølgelig kan jeg lave lækker mad og hygge os med vores teenager... men det bliver ikke rigtig det samme vel ?
Jeg må nok bare se i øjnene.... at når det kommer til mærkedage er mænd og kvinder bare forskelligt indrettet ;-)

I weekenden kunne du jo gøre noget lækkert mad klar til at varme om mandagen - så I ikke skal "bøvle" med det (det er bedst med en ret, der bare skal varmes i ovnen).
Om mandagen kun du/I måske gå fra arbejdet lidt tidligere end normalt - så kan du/I hente børn lidt tidligere - sørg for at alle indkøb o.lign. er foretaget i weekenden
Kom hjem i ro og orden - smør madpakker til tirsdag - lad din mand lege med børnene (sørg for, at de bliver trætte) - hvis børnene ikke er for store så bad dem og giv dem nattøj på
Sæt maden i ovnen - og send din mand i bad - og lad ham tage noget pænt tøj på
Så spiser I alle sammen og hygger jer - så rydder I af bordet
Herefter putter din mand børnene i seng og DU går i bad - og tager noget lækkert tøj på
Nu serverer du den efterret, du gjorde klar i weekenden (evt. sammen med en flaske Asti eller Champagne) - og så nyder I maden og hinanden resten af aftenen og natten.
RIGTIG GOD FORNØJELSE - og tillykke med bryllupsdagen

Jeg har lige læst, at der også er en teenager - lad ham/hende tage over til en kammerat - og fortæl ham/hende, at I vil have denne aften til jer selv.
HYG JER

giv ham eller hende nattegn hos en kammerat - hvad er problemet her? Det virker som om du ikke vil, det skal kunne lade sig gøre, fordi det ikke bliver weekenden. Han spiller vel forøvrigt kun lørdag - så hvad blev der af søndagen? Søndagaften til lidt over midnat og en teenager jaget ud af huset.
Jeg har ikke flere ideer. Brug selv din fantasi.

Hej igen,
Og tak for dit sidste input.
Ja, der er som sagt en teenager i huset, dog kun 13 år - så når hun kommer hjem fra veninden kl. 21 (som er hendes hjemmetid i hverdagen) så vil der et afbræk i "hyggen" indtil hun går i seng ved. 22. tiden. Og da vi begge har været tidligt oppe - begrænser det hvor længe vi kan sidde og hygge efter kl. 22.00....
Derfor er vi også enige om at det ikke holder at lave sådan en intim stund en mandag aften, og det er bedre i weekenderne når vi er alene.
Men som jeg har skrevet et andet sted i tråden, så kan det selvfølgelig blive en anden form for hygge med hele familien. Men suk.... det var ikke lige det jeg havde håbet på ;-)
Men tak for dit svar - også selvom det var det sidste ;-)

Tak for dine ideer, men som sagt så dur det ikke for os at arrangere det om mandagen.
Det er ikke så simpelt bare at sende ens teenager andet steds hen og sove en hverdag.... det har vi ihvertfald regler om hjemme hos os.
Hun skal heller ikke føle at hun er "i vejen" i sit eget hjem. Det er netop derfor vi er enige i at vores "private stunder" foregår i de weekender vi er så priviligeret at være os selv i forvejen.
Men tak for forslaget.

som om du/I har kastet håndklædet i ringen.
I kan åbenbart kun leve og være sammen i weekenden - hverdage kan ikke bruges, ikke en gang én aften om året.
Hvordan skulle der kunne komme et godt, positivt og langvarigt forhold ud af det.
Mit bedste råd lige nu er : se at blive skilt, så I kan få et liv 7 dage om ugen.
VÅGN DOG OP - held og lykke

... vi har skam et dejligt liv sammen, også i hverdagene :-)
Men vi forsøger at planlægge når vi gerne vil noget der ikke inkluderer vores børn. Og det bliver som regel i de weekender hvor vi har "børnefri"
Som jeg skrev tidligere.... kan vi sagtens have en hyggelig aften med god mad og hygge med vores børn.... og fejre det på den måde. Og jeg er sikker på at det ville blive hyggeligt.
Men jeg havde bare "sat næsen op" efter en "alene voksen aften" hvor vi kunne fejre vores første bryllupsdag sammen.
Så jeg synes ikke jeg behøver at vågne op... er skam helt vågen ;-)

!!!!

"Er det bare en pigeting at ens bryllupsdag (og så endda den første af slagsen) er noget specielt ?"
Kort og godt: Ja!

Og DU er jo ganske enkelt PIGESUR !
Hvor har jeg dog ondt af mænd til tider - især en mand med en kone der "kun vil have at han dropper sine aftaler fordi HAN vil "
" Nej det er sandelig ikke i orden at han dropper sine aftaler for at glæde mig ( det mødsvin) - det skal KUN være hvis han vil"
NEJ vi kan ikke, og jeg gentager kan IKKE lave noget hyggeligt om mandagen - for det vil jeg bare ikke nu !!!!!!
Come on kvinde!!!!!!!!!!
Hvor gammel er du lige ???? Hvor moden er du lige ????
Du er skuffet over at han "svigter" jeres bryllupsdag, men det er jo ikke engang jeres bryllups dag !!!
MIN mand ville også ganske enkelt takke nej, til en hyggelig mandag og bryllupsdag sammen med mig, hvis jeg var så umulig at stille tilfreds!
LÆR dog at manden IKKE er tankelæser ! Og så SIG dog hvad DU gerne vil have !
Hvor må det være svært som mand at have en partner, der bliver fornærmet, og ikke vil det ene og det andet, og ikke vil bede om noget fordi hun har en ide om at han KUN gør det for hende skyld, og hele tiden skal kunne læse hendes tanker, hvilket han på ingen måde kan klarer.
Bliv dog skilt, og bliv istedet lesbisk, måske en kvinde ville kunne forstå dig bedre - JEG kan dog IKKE!!!

jeg griner...jeg kan ikke engang huske 25 års krigen.

- samme sted. Det her kan ikke lade sig gøre, af den simple grund; hun vil ikke!!!

- Og nå hun skal holde fest, så SKAL i være der og ikke føle i er i vejen... Hold da op!!
Der er børnesysler, på børnepræmisser, der er teenagesysler på forældrenes præmisser og så er der voksensysler, hvor børn pog teens ikke deltager - og det her er første gang og for den sags skyld eneste.
- Jeg tror på den der "pigesur"!!

... men som jeg snart har skrevet i de sidste 10 svar så kan det ikke lade sig gøre rent praktisk. Dette er ikke noget jeg har fundet på for at være på tværs - men noget både min mand og jeg er enige om.
Men det er selvfølgelig nemmere at lukke diskussionen med den påstand, istedetfor at forholde sig til spørgsmålet i den indledende tråd!!!

Selvom et-års bryllupsdagen måske ikke er så vigtig, kan man jo bruge den til at starte en tradition. Mine forældre tager altid fri på deres bryllupsdag, og tager i Tivoli og spiser frokost, og bruger resten af at hygge sig med hinanden.
Det var da en mulighed.
GusseG

Efter 30 forslag er alt stadig umuligt, så jeg forstår godt dulkis stod af.

Men det skal jo være et weekendophold for at hun ikke "er skuffet"!

... at det skulle fejres om mandagen ;-)

Prøv dog at læs tråden igennem før du ytrer dig om hvad det er jeg er skuffet over!!!! Det har overhovedet ikke noget med et weekend ophold at gøre!!!

Hej GusseG,
Ja det lyder som en rigtig hyggelig tradition de har der :-) Det kunne være rigtig dejligt at lave en fast tradition hvert år på denne dag - det tror jeg at jeg vil snakke med min mand om :-)

Nu ved jeg ikke lige, men for mig er det meget vigtigt.... jeg er selv en af dem der blev gift den 7.7.7 og har derfor første bryllupsdag her til sommer og vi tager en tur til Harzen sammen med vores to drenge... [s]
min kone vil nu nok stadig syntes at jeg ikke gør nok.. 😖