Er børnechecken bestemmende for antallet af børn?

Det det virkelig børnechecken der bestemmer om folk får 1, 2, 3, 4 eller flere børn?
Jeg har kun et barn. Det er nu hverken størrelsen på børnechecken, fuld betaling af institutionen eller manglende far eller evne til at føde flere børn, der har gjort, at jeg kun har fået et barn. Det er ganske simpelt fordi, samfundet ikke er indrettet til børn.
Når institutionernes åbningstider er så stramme, at det kan være svært at have fuldtidsjob, og stadig nå at hente barnet - så bliver det næsten umuligt at få enderne til at hænge sammen.
Indret samfundet så der er plads til børnene. Ikke ved særlige ordninger med nedsat arbejdstid, flere børnepenge osv., men med institutioner der tilgodeser behovet for åbningstider. Så skal familierne såmænd nok få flere børn.
Som vi har set i dagspressen, så er det jo ikke storfamilierne - altså de der er dyre i drift mht. børnechecken - der lader sig begrænse af institutionernes åbningstider. De vælger jo at skrotte jobbet, og leve af børnechecken. En temmelig proletarisk tilgang til samfundet.
Giv plads til børnefamilierne. Ikke på restauranterne, i busserne eller i Tivoli - men i institutionernes åbningstider. Så skal børnene såmænd nok blive født.

Nu ved jeg ikke hvad du laver, men langt de fleste daginstitutioner har åben fra 6/7 om morgenen til 17/18 om aftenen, så med mindre du har en arejdsdag på over 10 timer, burde det ikke være et problem at få barnet passet...
Noget helt andet er, at jeg ikke forstår, hvorfor man overhovedet får børn, hvis man bygger sin hverdag på at barnet skal være i vuggestue/børnehave/fritidshjem/fritidsklub over 10 timer om dagen!!
Hvis man så oven i købet er 2 - mor og far - i hjemmet, kan jeg slet ikke forstå, at de stakkels børn skal være uden for hjemmet så mange timer om dagen!!
Og jeg tror det er de færreste som kan leve af børnechekken, ligemeget hvor mange børn man har!!
Mis

- er med til at gøre livet lidt mere tåleligt for eksempelvis de 60.000 børn vi har der lever under fattigdomsgrænsen. Ikke at det er nok, men det er værre at undvære dem. Nu har man så valgt at ramme 405.000 børn med det her indgreb. Det er altså børn, der allerede er her.
- Jeg skrev i går i et indlæg herinde, at man ikke får børn i det her land FORDI, men på TRODS AF, og dermed mente jeg netop eksempelvis åbningstiderne.
- Jeg bryder mig meget lidt om din " De vælger jo at skrotte jobbet, og leve af børnechecken. En temmelig proletarisk tilgang til samfundet" - hvor ville grænse gå for dig selv? Hvor mange børn ville du kunne nå at hente i forskellige instutioner inden lukketid? Kunne man forestille sig, det ikke var det du kalder "proletarisk tilgang", men sund fornuft, hvis man ønsker sig mere end to børn? Det er da fanden til form for børnebegrænsning og dermed det rene tilsæt for samfundet og armodsfremmede for den enkelte familie.
- Jeg havde slet ikke fantasi til at se det komme i den her udgave. At skære ydelsen væk, til de der alligevel hele tiden proklamere at de sagtens kan undvære dem, er sund fornuft at reducere en eksisterende families økonomiske grundlag med eksempelvis 70.000 som familien på Ærø hvad er det andet end idioti?

Hvad med pædagogerne? Skal de slet ikke have lov at være sammen med deres familier. udvid åbningstiderne, og der vil være færre til at passe dine børn... 😮

- der hvor du opholder dig. Jeg kender ingen - eksempelvis børnehaver - der har åbent længere end til 16.30. Tidligere var det til kl. 17, - kl. 18 har jeg aldrig hørt om andre steder end i forsøgsordninger, så butikspersonale her eksempelvis aldrig kunne bruge kommunale pasningsordninger, hvis de har være enlige forældre, men det gælder da også alle former for forskudte og skiftende områder.
- Børnehaverne er sådan set indrettet efter offentligt ansatte.

Nu bringer du også det helt vilde eksempel - som også er den måde sensationspressen i dette land elsker at bringe og sælge historier. Det er nu altså de færreste familier, som har så mange børn. Og jo - det bliver hårdt for dem.
Men det er jo ikke det generelle billede. En familie med et barn på 0-2 år og et på 3-6 år mister 840 kroner. Det er nok mere generelt i dagens Danmark.
Og nej - at få børn er en gave, en rigdom i sig selv - og børnefamilieydelsen er ikke grund til at få, eller ikke at få, børn. Det må det aldrig blive.

Har du nogen som helst belæg for at sige, at de 60.000 børn, der lever under fattigsdomsgrænsen kommer fra familier, der rammes af beskæringen i børneydelsen?
Kommer de alle fra familier med 3-4 børn under 6 år? Eller hvordan får du din påstand til at hænge det sammen?

- ikke at forglemme. Da en masse kvinder ikke får børn, må de der gør altså få nogle flere, og den opfordring har det bestemt ikke skortet på, så skal man da ikke tage fusen på folk på den her måde.
- De 840 kroner OM MÅNEDEN du taler om vælter ikke en familier i den den skattelettede kategori, men det kan meget nemt være af vital betydning for den familie, der ikke deltog i festen. Er det anstændigt?

- nej, det kan sagtens være samtlige 60.000 er enebørn eller fra tobørns familier, men når du rammer 400.000 i ét hug, så der der nok stor sandsynlighed for at gruppe vokser sig større end 60.000 - eller var den for logisk for dig?

De 840 kr. er det man mister om ÅRET!. Og ikke pr. måned.

Eller tre børns familier, i den skolesøgende alder ( så er der heller ikke nogen væsentlig forskel i bidragene.) Og sådan kan vi blive ved.
Der skal gøres en aktiv og målrettet indsats for de børn under fattigdomsgrænsen - det kan vi blive enige om - men din måde at debattere på er popularistisk, og uden substans når du slynger om dig med tal uden sammenhæng.

- 3-børns familier med børn i den skolesøgende alder, de rammes væsentligt mindre, så hvor blev den fremsatte argumentation af - jeg mener ikke din men de ansvarshavende for det her møj - at det skal være alle? Alle hvad? Det er da tilfældighedernes spil.
- Havde de lavet det indtægtsbestemt havde det være en hel anden sag. Det er jo nærmest ulideligt at høre på, når nogen fremturer med hvor lidt de har brug for pengene. Der er rigeligt med familier der ikke bare kan bruge dem men også er taknemmelige for de er der.
http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/article979490.ece

Hvad med sygeplejerske? Kassedamen i netto? Buschaufføren?
Der er tusindevis af mennesker der arbejder uden for institutionernes åbningstider - hvis de magter et familieliv ved siden af, så kan pædagogerne nok også finde en løsning. Institutionerne har snart samme åbningstider som kommunekontoret - 9-14:30! Men det er eddermanme svært for alle de der arbejder uden for den korte åbningstid, at finde tid til både arbejdstid og familieliv. For reelt set, er der kun plads til familien.

Det lyder sådan.
En familie der vælger at kun den ene går på arbejde - og naturligvis får overført den andens personfradrag, så skattebelastningen bliver endnu mindre - og så iøvrigt leve af børnetilskud... de har jo sådan set valgt en meget dårlig løsning for forsørgelsesgrundlag.
Børnefamilieydelsen er en hjælp til børnefamilier - ikke et livsgrundlag.
Der har i årevis været talt om at nedsætte den ydelse, så det kan da ikke komme som en chok for nogen, at det rent faktisk også sker?
De 60.000 børn der lever under fattigdomsgrænsen - hvor mange af dem kommer fra storfamilier? Hvor mange af dem mister noget som helst?
405.000 børn bliver påvirket af denne plan, siger du. Er det ikke snarere deres forældre der bliver ramt? Er det ikke forældrene der har baseret deres forsørgelsesgrundlag på noget så spinkelt som en offentlig ydelse?
En storfamilie der baserer hele deres livsgrundlag på offentlige ydelser, og en lille, nærmest ikke eksisterende medvirken til fælleskassen - hvis ikke det er proletarer, hvad er det så?

Er det virkelig børnechecken der bestemmer om folk får 1, 2, 3, 4 eller flere børn?
Jeg er nu stadig - uanset dulkis-korets himmelråbende socialistiske vanvid - af den overbevisning, at folk får de børn de har lyst til, og mener de kan magte med de ønsker og håb de har for eget afkom.
Jeg ville aldrig kunne give 8 børn den opmærksomhed de har brug for. Jeg ville heller ikke kunne forsørge 8 børn. Der er langt fra 1 til 8 børn, og jeg kunne sagtens have magtet 2 eller 3 børn, både hvad angår kærlighed, opmærksomhed og økonomi. Jeg oplevede bare ikke, at institutionerne - vuggestue, børnehave, SFO - er indrettet så JEG havde lyst til at få flere børn. Det ville bringe mig og det barn jeg har ud i en tidsmæssig stressperiode hver eneste eftermiddag, og jeg gider bare ikke være sådan en mor der råber efter mine børn, fordi jeg selv er stresset. Ulvetime er et totalt ubekendt begreb for min familie. Vi har hørt om det, men heldigvis aldrig oplevet det.
At jeg dertil mener at man selv børn kunne forsørge de børn man sætter i verden, er så en helt anden sag.

sit erhverv af en årsag. Som sygeplejerske er der utrolig mange der vælger arbejde på plejehjem netop pga. at de ikke ønsker de skiftende vagter. Så den må du længere ud med..
Langt de fleste institutioner har da åbent til kl. 17 mandag til torsdag. Hvis du virkelig er så egoistisk at skulle have et job, hvor du er afhængig af en institution, hvor dine børn skal kunne være 10 timer hver dag, burde du skamme dig.
Børn har også brug for at holde fri.

Din viden om plejehjem er uendeligt lille. Der har de skam også døgnbemanding, og det er primært SO-SU hjælpere og assistenter der arbejder på plejehjem, ikke sygeplejersker.
Gu' fanden skal jeg da ikke skamme mig over at jeg passer et fuldtidsjob, og bidrager til fælleskassen med høje skatter.
Samfundet skal skamme sig, når de tror at alting kan klares vil at lave orlovsordninger, og utallige tilskud i form af kontanter til børnefamilierne.
Hvis du virkelig er så egoistisk at du vil have børn, som du ikke selv vil forsørge, så skulle DU skamme dig. Er du klar over hvad et barn koster de offentlige kasser? Fødsel, vaccinationer, institutioner, skolegang? Det er væsentligt mere end de fleste betaler i skat.

at kræve pasning fra før åbning til efter luk. En af delene er vel slem nok. Hvis mor eks. skal møde kl. 06.00 eller først er færdig kl. 18.00 har hun et problem. Og det behøver hun vel ikke at skamme sig over.
Din bemærkning om at være "så egoistisk at skulle have et job" lader jeg stå helt for sig selv. Lige i disse dage med nedskæringer på hist og her er den måske en smule malplaceret.

I 1960erne fik vi to adoptivbørn, og for det første fik jeg ikke barsel, det fik man ikke som adoptivmor.
For det andet fik man heller ikke børnepenge før papirerne var underskrevet, og det kunne gå et år.
For det tredie måtte jeg heller ikke arbejde, børnene måtte ikke komme på institution, og hvorfor skulle de da også det??? Jeg havde jo ønsket dem.
Min mand var bare postbud, og tjente bestemt ikke meget, men vi klarede os med de gratis glæder, såsom cykelturer, og telt, og så det allervigtigste kærlighed, men dog med opdragelse, så som kæft trit og knus.
Så I unge lad være med at pibe, hvis i elsker børn, så tænk ikke på cheken, og man behøver ikke at have pc til alle eller tv, eller til udlandet, børnene plejer at være glad for at vi voksne leget med dem, og så ikke at være venner med børnene, men være den voksne der tager ansvaget for de kære unger, det kan de godt lide.Mine to børn delte da også værelse. [l] [l]