Enten er man ren, eller også er man ikke ren.

Da jeg blev døbt som vidne, fik jeg at vide, at nu havde jeg påført mig en kridhvid ren klædning, og måtte sørge for, at holde den uplettet.
JW/WTS fortæller gang på gang, at de holder sig rene og uplettede og er IKKE en del af verden. De er i verden men ikke en del af den.
Derfor generer det mig ufattelig meget, at vidnerne ikke kun her på sol, pludselig syntes det er helt okay, at man figurerer på en medlemsliste over NGO'er.
JV er ikke en del af FN, men er de det, er det helt i orden, JV ved hvad de gør. Sådan lød udsagnet fra en af de vidner, der skriver her på sol.
Og det til trods for, at JW/WTS i mange af deres artikler udråber FN, som værende Satans organisation her på jorden.
Og det generer mig virkelig.
Det er virkelig virkelig mærkeligt at I ikke forlader JV på stedet. Det havde jeg og min mand gjort. Vi sidder lige og taler om det. Vi var gået på sekundet, om vi havde vist det dengang. Og jeg havde ikke været år om, at afgøre med mig selv at JV IKKE har sandheden.
I, "kære" vidner, tror virkelig i lever i et åndeligt lys. Men det der er lagt frem her de sidste par dage, viser mere end tydeligt at I levet i et åndeligt mørke.
Hvordan kan I på nogen måde, under nogen omstændigheder forsvare, at I står op ført og har stået opført på div. lister siden 1992.
Om det kun var for at benytte et bibliotek, hvorfor i alverden var der så grund til at afmelde sig den service, da det kom frem? Var der rent mel i posen ville det have været så nemt at forklare. Og især af en organisation som JW/WTS, der normalt ikke spørger nogen om lov til noget.
Men endnu værre er det, at det er blevet bevist, at man IKKE behøvede at være medlem af noget som helst, for at benytte biblioteket.
Når man så graver lidt dybere, som der er gjort i lang lang tid, viser det sig, at JV stadig er opført som NGO medlemmer. Og at de åbenbart medvirker i politisk lobbyarbejde som NGO/DPI.
Men nej da, ikke hvis det står til troende JV'ere. Nope, aldeles ikke, fantasier, drømme og Hans og Grethe. Eventyr.
Så nu hjælper det IKKE ENGANG at lægge links ud fra FN's NGO's egne hjemmesider. Hvor JV figurerer på. Nope, jamen du godeste, hvordan kan vi dog komme i tanke om, at dagdrømme sådan, os der tillader os, at lægge faktuelle beviser ud om, hvordan det fungerer når man er NGO/DPI medlem.
Dette indlæg her som Billen76 har skrevet, syntes jeg virkelig er både sobert og reelt og ærligt:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1780352
Det er som sagerne står.
Ufatteligt, at man som vidne, skøjter hen over div. facts og forsvarer, at den organisation der afskyr FN og udråber dem som værende Satans organisation her på jorden, kan forsvare, at man inddirekte giver dem sin støtte og opbakning samtidig med.
Et ordsprog siger, at man kan ikke både blæse og have mel i munden. Dette ordsprog er lige blevet modbevist af JW/WTS. De kan åbenbart både udråbe FN som Satans organisation og samtidig, mere eller mindre inddirekte støtte det.
Mvh
Manjana

Jeg sidder og tænker...hvordan kan et menneske som Ajv2 nægte - når der ligger så meget dokumentation, som der gør her på sol 😮
Det viser virkelig HVOR alvorligt det er - Jehovas vidner er fanget og bundet på hænder og fødder, af løgnens fader - han har taget ALT sund fornuft fra dem, de kan ikke tænke en selvstændig tanke - ikke bedømme sandhed fra løgn [:|]
Jeg tror, at Ajv2 ville fornægte sin egen mor, hvis det kom dertil.
Og dog - HELDIGVIS er det IKKE lykkedes vagttårnet, at "hjernevaske" alle vidner - mange kan stadigvæk både se og høre og forstå - og tak Jesus for det [l]
Tak for hver eneste, der kommer ud i friheden - må Jesus være med dem, og læge alle sår, både på krop og sjæl.
Og stor tak til jer eks.vidner - ude i verden og her på sol, for det store oplysningsarbejde - og den hjælp og støtte i yder hver især.
[f][l][f]

Kære Lyjse
Ja ved ikke, jeg føler meget afmagt, og ved godt, det er ikke mit ansvar eller problem. Men sidder bare og tænker, gang på gang, at jeg intet fatter af, hvordan benægtelsen bare vokser og vokser op til et skyhøjt tårn.
Som du skriver, der er lagt så mange mange links ud.
Så nu må det være op til den enkelte læser selv at bedømme. Om Gud vil det, så skal de nok se, hvor falsk det hele er. For det er falskt.
Og ja, også en stor tak fra mig, til hver enkelt eks-vidne i verden, der gør et kæmpe stykke arbejde, for at afsløre løgnen bag den såkaldte sandhed.
Mange har siden starten af 1990'erne, ja endda før, gjort et kæmpe stykke arbejde. Hvorfra, vi nu kan hente mange informationer. Og de er der endnu og hænger på. Det er utrolig flot, så vedholdende de er. Så ja stor tak til dem.
Og for internettet. 🙂
Knuzzz
Manjana

Fandt lige et stykke frem fra de glade 70'ere. Bemærk hvordan at Den Katolske Kirkes NGO-aktiviteter bliver beskrevet og bedømt:

Vagttårnet 1977 1/3 s. 102-103 Kan et billede skabe fred og sikkerhed?
(...)
Man kan kun undgå denne ulykke ved at holde sig adskilt fra verden og ikke have nogen andel i dens bestræbelser for at skabe „fred og sikkerhed“ uden om Gud og Bibelen. Dette fremgår tydeligt af det Bibelen derefter siger til sande kristne: „Men I, brødre, I er ikke i mørke så dagen skulle overraske jer som den ville overraske tyve.“ — 1 Tess. 5:4.
Nogle vil mene at de ikke har noget at frygte. Da de er medlem af en religiøs organisation, føler de måske at de ikke vil blive indhentet af ulykken. Men dette ræsonnement kan blive skæbnesvangert. Bibelen viser at Gud ikke godkender alle former for religion. I et brev til sine medtroende skrev den kristne discipel Jakob: „Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ (Jak. 1:27) „Ægteskabsbrydersker, ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud?“ (Jak. 4:4) De religiøse organisationer som kun er kristne af navn og som ikke holder sig ubesmittet af verdens indstilling og handlemåde, er faktisk at betragte som skøger eller prostituerede i Guds øjne. De er utro mod den Gud som de hævder er deres Herre.
Derfor er det interessant at Bibelen taler om en skøge i forbindelse med ’det skarlagenrøde vilddyr’. Vi læser: „Jeg fik øje på en kvinde der sad på et skarlagenrødt vilddyr som var fuldt af gudsbespottelige navne og som havde syv hoveder og ti horn. Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og smykket med guld og kostbare sten og perler og havde i sin hånd et guldbæger som var fuldt af afskyeligheder og hendes utugts urenheder. Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: ’Babylon den Store, moderen til jordens skøger og afskyeligheder’.“ — Åb. 17:3-5.
Hvordan optræder verdens religiøse systemer som et hele? Handler de ikke ligesom denne skøge der kaldes „Babylon den Store“? Ser de ikke hen til De forenede Nationer som menneskets eneste håb om fred og sikkerhed, og derfor som en nødvendighed for at de selv kan bestå? Stoler disse religiøse organisationer ikke på De forenede Nationer ligesom en rytter stoler på sin hest? Kendsgerningerne taler for sig selv.
Den romersk-katolske kirke og de 250 kirker som er med i Kirkernes Verdensråd har gentagne gange erklæret at De forenede Nationer er „det vigtigste jordiske håb om verdensfred“. New Catholic Encyclopedia siger: „De seneste paver har betonet betydningen af internationalt samarbejde og har fremhævet principperne for et sådant samarbejde, og de har lovprist FN for dets målsætning og forskellige programmer og resultater. Pavestolen har en fast observatør ved FN og yder såvel økonomisk som moralsk støtte til mange af FNs økonomiske, sociale, videnskabelige, kulturelle og humanitære programmer. Den deltager som fuldt medlem eller som observatør i flere af FNs særorganisationer og deltager i diplomatiske konferencer og andre konferencer som afholdes af FN. Seksten internationale katolske organisationer er rådgivende medlemmer af ECOSOC og forskellige særorganisationer, og katolske grupper og enkeltpersoner bidrager i forskellige lande til udformningen af disse landes politik og holdning i forbindelse med FN.“ — Bind. 14, s. 423.
Vil et sådant venskab med verden kunne hjælpe kirkesamfundene? Nej, Bibelen siger at „Babylon den Store“, det skøgelignende religiøse imperium, vil blive ødelagt. Åbenbaringen 17:16 siger: „De ti horn som du så, og vilddyret, disse vil hade skøgen og gøre hende øde og nøgen, og de vil æde hendes køddele og opbrænde hende med ild.“
Det er altså meget risikabelt at have forbindelse med ’det skarlagenrøde vilddyr’. Det vil aldrig kunne indføre virkelig fred og sikkerhed. Derimod vil det slippe sin ødelæggende harme løs mod de religiøse organisationer der har set hen til det som menneskenes „vigtigste jordiske håb om verdensfred“. Dette skulle ikke overraske os. Allerede i dag siger mange af De forenede Nationers medlemmer åbent at de er imod Gud. Når ’det skarlagenrøde vilddyr’ med dets „ti horn“ vender sig mod religionen, er det altså ikke af kærlighed til Gud. At det går imod religionen vil være et udtryk for dets gudløse holdning. Selv om det måske tilsyneladende får indført fred og sikkerhed, fortjener det at blive ødelagt fordi det modstår Jehova Gud. Derfor vil de der støtter FN når det påberåber sig at have skabt „fred og sikkerhed“, gå undergangen i møde, også selv om de ikke sympatiserer med „Babylon den Store“.
Handler du i overensstemmelse med dette forhåndskendskab? Har du skilt dig ud fra verden og dens indstilling og handlemåde? Viser du at du ser hen til Guds rige ved Kristus som det eneste middel der kan indføre varig fred og sikkerhed? Kun ved fortsat at gøre dette, kan du gøre dig håb om at undgå at knytte forbindelser der kunne betyde at du mistede Guds godkendelse og selve livet.

Jeg tror at man kan sige det sådan:
WT fortrænger ånden og fokuserer på det jordiske.

Ved at lade DSR være samvittighed og ånd for een, er der kun tilbage for individdet at spekulere på de jordiske ting. Her er der også en masse vejledninger, der fokuserer på hvad man bør gøre, så man heller ikke behøver at have indre konflikter om, hvad man vil gøre med sit liv. Livet er tilrettelagt og defineret. Ansvaret er taget bort.
Men livet er et eventyr, der skal mærkes, føles, leves. Ikke lukkes inde i et bur, hvor man kan sygne hen, blive afhængig af den falske tryghed tremmerne giver. Mens man kigger ud og betragter livet uden selv at mærke det.
Hvor tit har jeg ikke haft med vidner at gøre, som helst bare ville have et arbejde med at feje kældre og gå og nusse for sig selv. Ingen lyst til udfordringer, bare lyst til at gemme sig væk fra konflikter. [:*(]
Jeg har oplevet hele menigheder, hvor stort set alle vidnerne led af kroniske sygdomme.
Nogen finder en rimelig måde at klare sig på, mange andre tager virkeligt skade.
Vile gerne leve, men tør ikke og ved ikke hvordan.

mvh
Billen76

citat:
Ved at lade DSR være samvittighed og ånd for een, er der kun tilbage for individdet at spekulere på de jordiske ting. Her er der også en masse vejledninger, der fokuserer på hvad man bør gøre, så man heller ikke behøver at have indre konflikter om, hvad man vil gøre med sit liv. Livet er tilrettelagt og defineret. Ansvaret er taget bort.
Du rammer meget plet, i alt dette du skriver om ansvaret. For det er så frustrerende for det enkelte vidne, der får at vide: Du gør nok noget, Jehova ikke kan velsigne. Når noget går galt i et vidnes liv. Ansvaret, ja. Der er vejledninger, der fokuserer på, hvad man bør og må og skal gøre. Og man kan gøre alt det man orker, for at følge disse vejledninger.
Når det så alligevel går galt, ligger ansvaret, iflg. de ældste, altid hos en selv. Du gør noget Jehova ikke kan velsigne.
Gå mere i forkyndelsen, kom til alle møder, forstuder noget mere, så skal du se, så løser det hele sig.
Ansvaret er lagt hos det enkelte vidne, der igen står dybt frustreret tilbage, fordi vidnet har kæmpet for at følge alle vejledninger, men ikke godt nok. Nej fejlen ligger hos vidnet selv. De ældste har vasket deres hænder.
Holdt organisationen udenfor konflikten.
Så ikke at sige til, at mange vidner oplever dybe indre konflikter, kroniske sygdomme, og et liv, hvor man blot har lyst til at gemme sig selv væk.
For kan man ikke leve op til organisationens regler og vejledning, kan man forhåbentlig leve op til, at feje et gulv.
Og når man ikke kan leve op til organisationens regler og vejledning, så kan man nok heller ikke leve op til noget andet. Man tør ikke fordi man ikke tror man kan.
Nøj, det er trist og sørgeligt dette her. Ved fra mig selv, at du har ret.
Derfor har jeg skrevet en del om, at man skal give et menneske LOV til at blomstre og udvikle sig. Eller ender det sådan her. Med meget meget lavt selvværd og selvtillid.
Mange hilsner
Manjana
Ps, tak for nogen gode indlæg, der sætter nogen ting på plads i mig.