Ensrettet forelskelse

For 13 år siden slog jeg op med min dengang kæreste fordi forholdet ikke fungerede, og fordi jeg mistede mine følelser for hende. Nu er hun så flyttet ind sammen med sin datter på 4 år, i samme række som jeg bor i. I starten kunne jeg ikke rigtig finde ud af hvordan jeg havde det med at hun boede så tæt på mig nu, efter så mange år. Lidt efter lidt begyndte vi at tale sammen og høre hvad den anden har oplevet i de sidste 13 år. Hun har været gift, men er også blevet skilt igen,og har som sagt fået en utrolig sød datter.
Nu har vi spist middag sammen hos hende og hos mig og virkelig hygget hinandens selskab, men jeg er så blevet meget forelsket i hende igen. Det er jo også en dejlig ting, men jeg kan ikke finde ud af om hun har det på samme måde. Jeg har direkte fortalt hende hvad jeg føler for hende. Hun ved godt at jeg er forelsket i hende, men det virker som om hun er meget forsigtig fordi hun har sin datter, og det kan jeg godt forstå.Hun har sagt at hun også har gået og tænkt lidt over sitiuationen og har også snakket med sin søster, men jeg er ikke blevet klogere. Jeg tror ikke det ville hjælpe hvis jeg spurgte hende direkt.
Nu ved jeg bare ikke hvordan jeg skal være overfor hende. Jeg vil ikke miste hende som ven, men kan nu heller ikke gå og vente på hende forevigt. Er fuldstændig rundforvirret og kunne godt bruge en andens mening.

Når hun fortæller dig at hun har tænkt over det og til med talt med sin søster om det, så betyder det hun er meget optaget af dig. Det var jo godt for dig.
Og så tager du dig sammen og begynder at gøre kur til damen - MAND!!!
Ved siden at kurmageriet får du lige et godt råd, helt gratis: Når du tager barnet ved hånden tager du moderen om hjertet.

som Dulkis, du skal koncentrere dig meget om hendes barn, og det er jo skønt, at du synes så godt om barnet.
Kan godt forstå, at moderen er forsigtig, men.. det er da måske ikke helt tilfældigt, at hun har slået sig ned i nærheden af, hvor du boede?
Hun har måske tjekket dig ud først, så ...... hun er nok stadig interesseret i dig.
Masser af held og lykke.

Jeg mener naturligvis også, at du skal koncentrere dig om din tidligere kæreste.
Men det er meget korrekt, hvad Dulkis skriver om mødre og børn.
Kan nu rigtig godt forstå, hvad din tidligere kæreste er bange for.
Kan du miste følelserne for hende én gang, kan du sagtens gøre det igen.
Hvis du er typen, hvor jagten er det bedste?
Det kan være rigtig fedt at blive kæreste med en ekskæreste igen, men det kan også være det modsatte.
Jeg ville også være forsigtig, hvis jeg var hende, og især hvis jeg havde et barn.
Du skal nok være lidt tålmodig, ikke?

Jeg har sagt til hende at jeg ikke bryder mig om de sommerfugle jeg har i maven og at det er derfor jeg har været så åben overfor hende. Vidste ikke hvordan hun skulle få det af vide, hvordan jeg følte for hende, så derfor valgte jeg at fortælle det til hende. Har også sagt at jeg aldrig har følt noget så rigtigt som jeg gør med hende nu. Og derfor kan jeg med sikkerhed også sige at jeg ikke mister mine følelser for hende igen. Jagten ville jeg gerne undværre. Hun er simpelthen alt jeg har manglet. Selvfølgelig skal hun være forsigtig hvilket jeg også har snakket med hende om. Forleden da jeg kom hjem til Dem, tog hendes datter mig i hånden og sagde at vi skulle sidde i sofaen. Vi gik så ind og legede, så jeg føler at hendes datter ikke har noget i mod mig. Lige til sidst - har sagt til hende at hvis vi fandt ud af noget, så blev det efter hendes tempo, jeg ville bare være glad for et kram i ny og næ. Også mere for hendes datter så hun ikke bliver forvirret.

Du vil ikke miste hende som ven.... Men det har du allerede gjort ved at forelske dig i hende. Så er den normale rolle som ven væk.
Du bruger det blot for at have en undskyldnign for at kunen se/være sammen med hende på et minimalt niveau. Det vil ikke tilfredstille dine kærlighedsfølelser, og vil tilsidst gøre dig tom og kædelig indvendigt.
Du siger også at du tror ikke det vil hjælpe at sprøge direkt. Hvorfor tror du det? Spørgsmålet må være, hvad ville ske hvis sanhedenslys blev kastet ind på dette, andet end at tingene fik deres rette værdi og man kunen handle fornuftig efter det.
At gå rundt og lave antagelser, og baserer sine hnaldinger på antagelser gør bare at de handlinger man laver er fuld af usikkerheder.
Så hvorfor ikke vælge at lave nogle handlinger som baserer sig på "sanheden" og ikke gætterier?
/t