En vision

Hej alle her på Sol
Jeg har et spørgsmål, som jeg gerne vil have besvaret. Hvordan kan det være, at der er sådan en indædt kamp om at definere sine synspunkter vedrørende højre- og venstrefløj, mens ingen taler særlig meget om visioner for dette lands fremtid?
I stedet for at koge suppe på indvandrerdebatten, som altid er ganske hot her på de her sider, ville det måske være en idé at definere, hvor man egentlig ønsker, at dette land skal bevæge sig hen i fremtiden. Hvad er det, vi gerne vil med det her land?
Er det velfærd, er det skattelettelser, er det bedre integration eller et bedre sygehusvæsen? Er det privatisering eller bedre offentlig sektor? Og hvorfor?
Alle meninger er naturligvis velkomne.
Hvis et lignende indlæg er blevet postet før, undskylder jeg. I er naturligvis velkomne til at linke, så jeg kan se svarende fra lignende spørgsmål.
Mange tak.

Må være det højeste ønske !........ Væk med alle de forbandede forbud der totalt har fjernet det personlige ansvar for det enkelte individ !......... alt er efterhånden så regelsat og reguleret at det er til at brække sig over, for at tækkes den ny puritanisme der skyller ind over både Danmark og særdeles de Vestlige lande for at tækkes specielt Religiøs fanatisme !.
Hvis vi fik friheden og ansvaret tilbage ville alle være nødt til at forholde sig til det liv vi alle lever sammen !......... i stedet for som nu, at alt der ikke er forbudt er tilladt, og det der ikke er mit behøver jeg ikke at respektere.

Det var da et glimrende indlæg. At debattere politik og samfund får ofte folk til at snakke subjektiv i stedet for objektivt. Jeg må da sige at spørgsmålet om visioner fik mig til at tænke længe over hvilke ønsker jeg havde for fremtiden men også hvilken frygt der findes for denne. I takt med globaliseringen af vores verden skabt af den nye teknologi, vælter alverdens problemer ind i vores hjem via medierne. Man kan jo nærmest føle at vores magthavere ønsker, denne frygt. Det er satanæde mig ikke mange solstråle historier disse medier kommer med.
Så i første omgang vil jeg da ønske at (og så kan man kalde det indskrænkning af ytringsfriheden) Etik blev sat øverst på listen, på journalisthøjskolerne. Betydningen for vores ve og vel, og kontrol med vores magthaveres skalten og valten med vores love og journalisternes skalten og valten med sandheden kom i første række. Ikke om syge fru Jensen fik barn med Lundin o.m.a. ligegyldigt ekskrement.
Desværre skal mennesker meget dybt ned i elendigheden for at få sympati for mennesker i elendighed. Sammenhængskraften i det danske samfund er desværre ved at gå i opløsning. Til dels den nuværende "liberale" politik med at udhule den offentlige sektor, ringere forhold for ansatte, flere børn i institutionerne o.s.v. o.s.v. Til dels de private ansattes højere levestandarder gør at Danskerne bliver mere egoistiske, mere kritiske over hvilke institutioner deres børn skal i, mere kritiske overfor sundhedsmyndighederne
samtidigt bliver de mere positive overfor privatisering på de områder der er ramt. De første privathospitaler og institutioner har set dagens lys, og de vil udbrede sig kraftigt. Det betyder at dem der har råd til den bedre service, tager den. De der ikke har råd til dem må nøjes med den skrabede udgave, der bliver tilbage i velfærdssystemet, måske intet.
Så er det at sammenhængskraften er væk, rig møder ikke fattig i skolerne og får sympati for dem, fattig møder ikke rig og lærer at stræbe efter det samme. I yderste konsekvens har de kun desperate muligheder for at få et bedre liv, nemlig kriminalitet Så for vi jo hvad vi ønskede, et lille mini USA hvor alle går med våben af frygt for sin næste.
Men det håber jeg da ikke bliver en realitet.
p.o.t