En ukendt vej... Og en afslutning...

Din hvisken skærer i mørket,
Selv i tomheden,
Ser jeg din skyggeagtige skønhed,
Lyse på min vej.
En vej kun jeg kan se,
Og som stille viskes bort,
Af en endnu ukendt fremtid,
For dig og mig...
Jeg er den jeg er,
Fordi jeg har elskede dig for meget til at lade være...

at gemme alt hvad du har sagt. Sidder nu og bare læser og summer....kan ikke sige mere nu....men jeg tror, det kommer.
Go'nat du ukendte forløsende poet.

Hej , jeg har lige læst dine digte her på debatsiden. Dine digte gik lige ind i mit skrøbelige univers ,og udtrykte mit hjertes usagte ord........... Det er nogle meget udtryksfulde digte, fyldt med smerte og længsel...
fortsæt endelig med at skrive..... vend din sjæl ud på vragen og forløs den med ord... Kærlig hilsen "naturelskeren"....