En "præmie-perker"?!
De indvandrere og efterkommere, som klarer sig godt, kaldes ofte for "præmieperkere" eller ”dårlig perker” af andre med anden etnisk baggrund end dansk.
Selv oplevede jeg at en af mine venner med tyrkisk/kurdisk baggrund blev omtalt på den måde af en anden med ind.baggrund forleden dag. Men hvorfor er det sådan?
Forklaring er desværre simpel: Oftest benyttes nedrakningen af invandrere, der klarerer sig godt i det danske samfund, oftest af de indvandrere og efterkommere, som udgør ”proletariatet” blandt indvandrerne i Danmark.
Dvs. det er de indvandrere og efterkommere, der står uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det er de indvandrere og efterkommere, der derfor føler sig ydmyget og magtesløse, hvorfor de kaster al stolthed og selvrespekt overbord og kalder sig selv for latin-amerikanske gangster-ord de har hørt i film og musikvideoer.
Denne påtagede identitet suppleres så med en overdreven kærlighed overfor deres forældres hjemland, hvilket samtidig virker som effektivt skjold mod at tage stilling til, og ansvar for, deres tilværelse i Danmark.
Praktisk og effektivt. Men problemet er bare den dag proletariats-danskeren med udenlandsk baggrund indser at han/hun i virkeligheden er dansker og aldrig vil rejse fra Danmark (ferier undtaget naturligvis).
Så gør det nemlig ret ondt at man har spildt livet med at lege "hustler", "player", "tyrker" eller ”gangsta´” i Danmark i den tid man ellers kunne have uddannet sig eller bidraget positivt til udviklingen i sit nærområde.
Og så øget jalousien naturligvis overfor de ressourcestærke indvandrere- og efterkommere, der så naturligvis må kaldes ”præmieperkere” og andre latterlige udtryk da deres egen identitet alene er bundet op på at være i et modsætningsforhold til Danmark/Vesten/danskerne/.
Heldigvis er mit uindtryk at gruppen, af det ”proletariatet” nedladende kalder for ”præmie-perkere” vokser dag for dag.
Men hvordan vender vi udviklingen for de mange som føler sig ydmyget og har deponeret deres identitet i en tom Hollywood-ganster attitude i Danmark?
Mvh.
Michael
Selv oplevede jeg at en af mine venner med tyrkisk/kurdisk baggrund blev omtalt på den måde af en anden med ind.baggrund forleden dag. Men hvorfor er det sådan?
Forklaring er desværre simpel: Oftest benyttes nedrakningen af invandrere, der klarerer sig godt i det danske samfund, oftest af de indvandrere og efterkommere, som udgør ”proletariatet” blandt indvandrerne i Danmark.
Dvs. det er de indvandrere og efterkommere, der står uden for uddannelses- og arbejdsmarkedet. Det er de indvandrere og efterkommere, der derfor føler sig ydmyget og magtesløse, hvorfor de kaster al stolthed og selvrespekt overbord og kalder sig selv for latin-amerikanske gangster-ord de har hørt i film og musikvideoer.
Denne påtagede identitet suppleres så med en overdreven kærlighed overfor deres forældres hjemland, hvilket samtidig virker som effektivt skjold mod at tage stilling til, og ansvar for, deres tilværelse i Danmark.
Praktisk og effektivt. Men problemet er bare den dag proletariats-danskeren med udenlandsk baggrund indser at han/hun i virkeligheden er dansker og aldrig vil rejse fra Danmark (ferier undtaget naturligvis).
Så gør det nemlig ret ondt at man har spildt livet med at lege "hustler", "player", "tyrker" eller ”gangsta´” i Danmark i den tid man ellers kunne have uddannet sig eller bidraget positivt til udviklingen i sit nærområde.
Og så øget jalousien naturligvis overfor de ressourcestærke indvandrere- og efterkommere, der så naturligvis må kaldes ”præmieperkere” og andre latterlige udtryk da deres egen identitet alene er bundet op på at være i et modsætningsforhold til Danmark/Vesten/danskerne/.
Heldigvis er mit uindtryk at gruppen, af det ”proletariatet” nedladende kalder for ”præmie-perkere” vokser dag for dag.
Men hvordan vender vi udviklingen for de mange som føler sig ydmyget og har deponeret deres identitet i en tom Hollywood-ganster attitude i Danmark?
Mvh.
Michael