EN HUNDS HJERTE - En Frankenstein parabel
Tanker omkring Mikhail Bulgakov roman ”EN HUNDS HJERTE”[l]
Fortællingen er blevet fortolket som en satire over det sovjetiske forsøg på at højne den menneskelige natur. Som sådan ses historien som en kras spot at Sovjetunionen og det er også sådan bogen forstås i vesten. En mand med en hunds intelligens havde let ved at blive en del af systemet, men med en huns hjerte kunne han ikke leve op til den menneskelige moral (læs: borgerlige moral). Vi har hæftet os ved systemkritikken men overset en implicit antihumanistisk side af bogen. Sharikov er mere ind en billede på en kommunistisk kommissær, han er samtidig billede på proletaren. Det viser hans saftige sprog, dårlige manere og elendige smag. Set fra denne vinkel er fortællingens omdrejning proletariatets forsøg på at blive borgerskabet lig (hunden bliver menneske). Projektet mislykkedes for proletarerne kan ikke løfte opgaven, de opfører sig stadig som proletarer selvom de sidder i zarens palæer. Til sidst bliver den menneskegjorte hun igen hun, eller den menneskeligegjorte proletaren bliver igen proletar. Idyllen er genoprettet!
Det er muligvis denne pointe der fik kammerat Stalin og de andre smagsdommere til at forkaste værket.
Fortællingen er blevet fortolket som en satire over det sovjetiske forsøg på at højne den menneskelige natur. Som sådan ses historien som en kras spot at Sovjetunionen og det er også sådan bogen forstås i vesten. En mand med en hunds intelligens havde let ved at blive en del af systemet, men med en huns hjerte kunne han ikke leve op til den menneskelige moral (læs: borgerlige moral). Vi har hæftet os ved systemkritikken men overset en implicit antihumanistisk side af bogen. Sharikov er mere ind en billede på en kommunistisk kommissær, han er samtidig billede på proletaren. Det viser hans saftige sprog, dårlige manere og elendige smag. Set fra denne vinkel er fortællingens omdrejning proletariatets forsøg på at blive borgerskabet lig (hunden bliver menneske). Projektet mislykkedes for proletarerne kan ikke løfte opgaven, de opfører sig stadig som proletarer selvom de sidder i zarens palæer. Til sidst bliver den menneskegjorte hun igen hun, eller den menneskeligegjorte proletaren bliver igen proletar. Idyllen er genoprettet!
Det er muligvis denne pointe der fik kammerat Stalin og de andre smagsdommere til at forkaste værket.