1tilføjet af

En historie om skyld

Min mors forældre havde aldrig været Jehovas vidner. Min morfar var en gammel konservativ forretningsmand og frimurer, min bedstemor en standsmæssig god kristen. På trods af, at det måske var på kanten af, hvad vi som en familie af Jehovas vidner kunne tillade os, tog vi med mellemrum imod invitationen fra mine bedsteforældre og tilbragte nytårsaften sammen med dem. Det var en sådan aften, at min lillesøster kom til verden.
Jeg har været 7 år dengang. Min mors mave bulede ud og jeg fik indimellem lov til at mærke min lillesøster bevæge sig indeni maven. Vi sad altså allesammen ved selskabsbordet hos mine bedsteforældre, hvor der pludselig kom et råb fra min mor. Vandet var gået!
Og så blev der panik på. Ambulancefolkene kom og hentede mor, som skreg højt mens hun blev kørt til ambulancen på båren (frygten var hun skulle føde ved kejsersnit. Dvs. der var "risikoen" for blodtranfussion og de ældste skulle tilkaldes).
Far gik i panik og mens alt foregik tog han fat i bedstemor og erklærede:
"Det er ikke min skyld. Jeg kan ikke gøre for det. Det er IKKE MIN SKYLD!"
Her blev bedstemor så helt stram og kiggede koldt på ham:
"Allright, så siger vi det. Det er ikke din skyld. HVIS skyld er det så?!"
Tjae 😉...... 😖

mvh
Billen
tilføjet af

En historie om skyld

Den var god 🙂 [(:]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.