2tilføjet af

Efterløn eller ikke-vestlige indvandrere

Hvad har Danmark og danskerne mest brug for? Begge dele koster lige meget. Hvad vælger du ?
http://www.bt.dk/politik/indvandrere-koster-danmark-157-milliarder-hvert-aar
tilføjet af

Desværre får jeg ikke valget ellers var let.

😉
tilføjet af

det kan tænkes

at de siddende politikere i regeringen (Og Gud, hvor de sidder...) skulle interessere sig lidt mere for ungdomsarbejdsløsheden i stedet for. Jeg ved ikke, hvad VKO mener med verdens bedste folkeskole, men når der er 18 - 20% af en årgang, der ikke bliver stilet krav til og som ikke får en ungdomsuddannelse, har nationen et problem. Det er på længere sigt meget mere bydende nødvendigt at få gjort noget ved denne problematik end det er at diskutere om efterlønnen skal afskaffes eller om vi skal have fremmede ind i landet.
Da jeg skulle fra 1. klasse og op i 2. klasse blev der afholdt oprykningsprøve (jo, det er godt nok længe siden) og så fremdeles fra klassetrin til klassetrin.
Hvor er karaktergennenmsnittet fra folkeskolen til gymnasiet som adgangskrav blevet af??
Vi har at gøre med en stor gruppe af unge mennesker, der dalrer sig gennem skolesystemet uden der er tid endsige menneskeligt overskud til at få dem støttet i deres skoleforløb.
Skulle de være så heldige at være indstillet til skolepsykolog, ender mange af dem bare som endnu en sag i systemet, der for længst har spillet fallit.
Det er meget dyrere for landet ikke at få gjort noget ved disse problemer end de sølle 15 milliarder det ene eller det andet koster.
I landets pengetanke ligger der over 2800 milliarder kroner.
Man kunne forhåndsbeskatte nogle af disse midler og få sat lidt flere penge af end det skattestop, der har gjort rammebesparelser af hidtil usete dimensioner nødvendige i kommunerne. Men disse midler tør VKO nok næppe røre ved.
Det har åbenbart været vigtigere med skattelettelser for at øge udbuddet af stillinger til udlændinge med stor uddannelser. Det er ikke fra EU, Asien eller USA vi skal hente vores egen fremtid. Det sker først og fremmest ved at få uddannet den danske befolkning ordentligt.
I 1979 - da efterlønnen så dagens lys - var der også stor ungdomsarbejdsløshed, men der var de store årgange (krigsbørnene) kun 34 - 39 år. I dag er vi fra 64 til 69 år.
Jo. det går rigtig godt her hjemme. Man kan heller ikke finde ud af, at når man er født 3.11.1946, så fylder man 60 år den 3.11.2006. Politikerne kan i hvert fald ikke!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.