Dødsdom

Hvad ville du bruge din sidste tid til, hvis lægerne gav dig en dødsdom ??
Grunden til at jeg spørger, er at jeg hørte en historie om en kvinde, som havde fået dødsdommen. Hendes reaktion, var at nu ville hun leve livet, i den tid hun havde tilbage (fuld forståeligt). Derfor drønede hun alle tøj butikker igennem og købte dyrt ind af tøj. Tøj som de ikke havde råd til, og som hun aldrig ville få brug for. Se det var hendes opfattelse af hvordan man levede livet (totalt uforståeligt for mig).
Er det kvinders opfattelse af hvordan man lever livet..power shopping ??
Manden skulle jo leve videre efter hun var væk, men istedet for penge, havde han så skabe, som bugnede af ubrugt kvindetøj.
Var hun egoistisk, en stakkel, eller er der en skjult logik i hendes handle/tanke måde ????

Til "manden med leen":
Reaktionen er ret forståelig. Vi træder på myrer, klasker fluer med fluesmækkeren. Men selv mener vi os berettiget til udødelighed. Kuvøsebørn, kvinder der kan føde som 60 årige osv...
Vi vil som homosabiens skabelse ikke accptere, at døden er en forudsætning for liv. (Hvis alle boller, og ingen dør, vil der opstå madmangel/pladsmangel.).
Mange - godt hjulpet af pensionsselskaberne (PFA/Danica med værre) - for os til at pue penge sammen.
Men livet har en ende. Mange dør, og bliver således det rigeste lig på kirkegården.
Morale: Dem der gemmer til natten, ... katten - osv osv.
Med venlig åndelig hilsen
Profeten af Teide

jeg ville udnytte min tid sammen med familien, vennerne og kæresten.. prøve ting som jeg ellers ikk turde at gøre.. som fx hoppe ud i en faldskærm osv.. og fyre den total af.. nyde livet, som jeg så havde tilbage..

Lægen Elisabeth Kubler-Ross beskriver i sin bog "On Death and Dying" en række stadier som mennesket går igennem efter at han/hun opdager at døden er nær. Første stadie er chokstadiet som varer højst et par dage. Herefter FORNÆGTELSE som er stadie 2.
Kvinden i din historie kunne ligeså vel befinde sig i fornægtelsesstadiet. Ved at købe masser af tøj, prøver hun at glemme nyheden fra lægen. Hun køber masser af tøj, fordi hun agter at bruge dem og leve et langt liv. Altså fornægter hun sin tidlige død.
Det er min fortolkning.

Hugo - du har fuldstændig ret. Jeg havde en far, der levede livet farligt. Selvfølgelig rammer døden kun naboen - ikke en selv !! ??? !!.
Men da han fik konstateret cancer - Malignt melanom (ondartet hudkræft), gik han fuldstændig amok med fødemidler. Alt skulle være økologisk og sterilt.
Men med diagnosen, er det jo et ret sent valg.
Som profet vil jeg nødigt give brugsanvisninger på den bedste måde at komme herfra. Men er det ikke bedst at sove ind i døden, af en blodprop, end at få en diagnose, som man ikke kan ændre på - døden - tids-udefineret ?
Min konklussion er derfor, at vi - i modgang/medgang - trods alt kæmper og elsker livet. På godt og ondt!.