digt til sille <3

Et trist liv
et sort hul
jeg havde givet op
jeg kunne ikke finde håb

Håbet var væk
var forsvundet
var begravet
var dødt

Men så skete der noget
som en engel kom du fra himlen
med alt hvad jeg manglede
alt hvad jeg havde brug for

Du kom med håbet
med glæden
med varmen
med livet

Jeg kunne li dig fra første sekund
kemien var der bare
som om det var skæbnen
at du og jeg skal være sammen

Være sammen om glæden
om sorgen
om hinanden
om alt

Der er så meget fantastisk ved dig
men det mest fantastiske
og det mest specielle
er at jeg ikke behøver at være bange

Være bange for smerten
for savnet
for ensomhden
for det sorte hul

Og det er grunden til jeg gør det
selv om jeg ved jeg ikke bør
men uden frygten er det ligegyldigt
og derfor er jeg din

Derfor kan jeg skrive digte til dig
sige søde ting til dig
drømme om dig
elske dig


kommenter!! jeg vil rigtig gerne høre jeres kommentarer (:

hvad Sille føler for dit kærlighedsdigt?
Personligt tror jeg nu at hun bliver rørt og glad 😉

ja, det håber jeg oz på!
men nej, jeg mente bare til digtet i det hele taget (:

den der tror jeg lige jeg misforstod, så overskriften hørte med til det du skrev? det er da oz forvirrende😉hmm, men jo, det er det vel, men jeg ville alligevel gerne høre jeres mening om det, og hvis der eventuelt er ting i sys ska rettes (: