Det største tudefjæs

Jeg er 27år og har aldrig haft en kæreste?! og det går mig meget på.
Håbløst forelsket har jeg været et par gange, men det er aldrig blevet gengældt, og nu er jeg ved at give op. Jeg vil understrege at det ikke handler om sex, for jeg er bestemt ikke jomfru, men det var bare altid været nogle meget tvivlsomme bekendtskaber :-/ Det er omsorg og det at have en at dele alle ting med, som bare ikke findes.
Jeg har gennem det sidste år forsøgt at bilde mig selv ind, at det nok skal lykkes en dag, og jeg bare skal tage det roligt og være mig selv, men sikke noget pjat.
Engang imellem går jeg i byen for at møde mennesker, men det ender altid med jeg går slukøret hjem, jeg føler mig bare ikke godt tilpas på diskoteker osv, det er ikke mig.
Jeg ved snart ikke hvad jeg tro på mere , men kærlighed er bare ikke for alle.
For at gøre det værre var jeg alene nytårsaften, det havde jeg valgt, da jeg ikke var sikker på at jeg kunne klare at være opgivet af en masse par, der nød hinanden og kyssede når klokken slå 12. og så står jeg bare der og er en stor taber.
Nytårsfortsæt fik jeg dog lavet, nu havde jeg jo en masse tid den dag til at tænke :-)
Der skulle ske nogle ændringer, bla noget med at ville gense en masse gamle bekendtskaber... det mente jeg i min åbenlyse forvirring ville være en god mulighed for at møde en sød pige.
Og glæden var stor da jeg tilfældigt på nettet møder en gammel venninde, som jeg har været smask forelsket i, endda i meget lang tid. Vi skriver lidt sammen, og et par dage efter skriver jeg til hende at jeg meget gerne ville se hende, og invitere hende ud af spise en aften. Det viste sig at hun gerne vil med i byen, og bare det gjorde mig til den lykkeligste mand på jorden, jeg var helt oppe i skyerne.
Men jeg fik en besked fra hende igår, hvori hun spurgte om der kom andre eller det bare var os to?....
Jeg havde kort nævnt mit nytårsforsæt for hende, og hun havde nok tolket det som om det var en slags "middag for gamle skolekammerater" jeg holdte.... selvom da jeg invitede hende ud kunne det ikke misforstås at det var HENDE jeg ville se, og at jeg INVITEDE hende ud, ikke bare invitede hende til fest som en anden gæst.
Det slog mig helt ud, hvordan kunne jeg være så dum... at føle glæde og lykke ved at hun også gerne ville se mig igen??!!??
Nu sidder jeg så her og skriver denne meget laaaange smører, i håb om den er nogen der læser det, jeg ved ikke hvad formålet var med dette indlæg, men havde brug at fortælle det til nogen.
Puha, det er ikke nemt at skrive sine tanker ned, uden det gør ondt.
Hilsen den naive

Hejsa den naive..
Jo men altså synes helt bestemt at det var en god ide at invitere den heldige pige ud på middag, men at hun ligefrem troede at det var en "gammelven-middag" er jo ikke det fedeste.
jeg mener at du skal være åben over for hende og side at det ikke var din hensigt at det skulle lyde som om det er en alle-er-velkommen-middag.
Fortæl hende at det ikke er en tilfældighed at det er netop hende der er blevet inviteret, men at der ligger noget bag det.
Det vil nok ændre hendes syn på tingene, og forhåbentlig for hun mere i tankerne end bare venskab.. Spring ud i det :)
Håber det måske kunne hjælpe lidt..
Venlig hilsen mig..

Men så hudløs bliver man måske. Andre ville bare have korrigeret hendes opfattelse og så glemt spørgsmålet.
Gør du det samme.

Jamen, det var da en udmærket ide at invitere hende! Ville hun så ikke alligevel? Man er altid ekstra sårbar overfor afslag, hvis man ikke har været vant til at invitere nogen ud - og få et JA TAK!..... Men frisk mod! Det skal nok lykkes en dag, verden er fuld af søde piger! Og en del af dem trives faktisk heller ikke med diskoteker osv, så hvad med at finde en, som du deler fritids-interesse med? Måske skulle du oprette en profil på en datingside, hvor man er lidt seriøs og fortæller om interesser og holdninger, ikke bare en score-side? Det gjorde jeg, og efter mange fejlslagne førsøg er det endelig lykkedes.
Held og lykke til dig også!

Tak for svaret, jeg har gjort som du forslog.
Jeg skrev til hende at det var tænkt det bare var os to... så håber jeg hun indser at det faktisk var en date jeg ville ha hende med ud på, og stadig har lyst.

Ja, men er ikke ligefrem fyldt med selvtilid når man er i min situation, men arbejder på det. Kan ikke rigtig ignorere det,da jeg venter på at hun giver besked om fredag eller lørdag er bedst for hende... så er måske også nervøs for at virke for anmasene, ved at invitere hende ud efter kun have skrevet sammen kort, men har jo været gamle venner med hende, og føler ikke det var upassende.

Jeg afventer hendes svar på om det var bedst fredag eller lørdag? men nu er jeg bare ked af, og nervøs for at hun melder ud hun ikke har lyst, fordi jeg svarede at det var tænkt at det bare var os to alene.
Datingsider.. kender ikke nogen særiøse sider, synes dating.dk osv er rent kødmarked.

kun er hende og at lørdag iøvrigt - viser sig nu - passer dig bedst. Så tager du den derfra. Altså teten. Lad være med at krybe, men vis dem hvor skabet skal stå, så føler de sig trygge og godt tilpas.
Kan du få hende til at grine 5 gange - ikke småle, men grine er du en succes og rigtig godt på vej.

og nu har vi holdt sølvbryllup

Ja, faktisk næsten 28, da hun mødte sin kæreste. Aldrig før har hun haft en seriøs kæreste... Og hun er altså hverken dum eller grim eller noget, tværtimod.
Men til en fest hos noget familie faldt hun i snak med en fyr, det er godt 2 år siden, i dag er hun flyttet til den anden ende af landet for at være sammen med ham, de har købt en grund, det lyser ud af hende, at hun er glad nu! Det er virkelig som om der er noget indeni hende, der er "faldet på plads". Min før så reserverede søster er pludselig sprudlende, grinende og snakkende. Det er fedt, og jeg er så glad på hendes vegne!
Min pointe er blot, som du også selv er inde på, at det kan komme når man mindst venter det, og nogen er 20 når det sker, andre er altså lidt ældre. Don't give up! Du lyder jo til at være fornuftig nok, og det var stort af dig at invitere din gamle veninde ud. Hvis ikke det bliver til noget, så er der sikkert en anden heldig pige, der render med dig i sidste ende!
Held og lykke.
PS... Min stedfar har et motto... Lidt plat måske, men meget opmuntrende alligevel. Han siger: "Der er et låg til alle gryder!"
Kærligst Anne

At invitere hende men lad nu være med at tage sorgerne på forskud.

tak for svaret, det skal jeg huske. Jeg føler heller ikke at jeg vil krybe, og jeg skal nok gøre en indsats for at gøre et godt indtryk på hende, men er blot usikker på om hun har lyst til at gå ud med mig.

Håber også jeg selv nå der til en dag

tak for svaret... Der er et låg til alle gryder, ja hvorfor ikke. :-)
Men synes bare det lader vente på sig, jeg føler jeg går glip af noget, og jeg har en masse at dele ud af, og give.

Jeg forstår godt, du føler, at du går glip af noget. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at du virkelig har en masse at bde en pige... Men kan du i stedet prøve at tænke på, at du har noget til gode???