Det kniber med potensen - hvad bringer fremtiden?
MC Einar sang på pladen "AHR DÉR"
"Men det kniber / med potensen for mange elefanter i mit liv / kniber / med konsistensen, fordi jeg er så hamrende stiv"
Bortset fra at MC Einar synger om de elefanter, som Carlsberg sælger på flaske, så er der noget rammende relevant ved den tekst. Jeg er impotent og må nok i en alder af 35 år affinde mig med det resten af livet. 😮
Da jeg var ung troede jeg, at jeg ville forblive viril som en anden Charlie Chaplin. Der var simpelthen for meget lyst, til at den kilde nogensinde skulle blive tømt. Men sådan gik det som bekendt ikke. Det er sket gradvist igennem de sidste 5-8 år. I starten fik jeg ikke rejsning selvom jeg havde lyst. Den kunne endda dø undervejs, selvom det var lige så sjovt. Og det er pinligt, for selvom jeg sikrede mig, at hun opnåede et klimaks, så er det ikke godt nok. Hun synes jo også det er pinligt, for er hun ikke lækker og fræk nok til at jeg er interesseret? Der ryger noget maskulinitet, noget af det dyriske. Senere har det så også handlet om at jeg mistede interessen. 😖
I virkeligheden burde impotensen være kommet langt før. Jeg havde et hårdt brud med en kæreste da jeg var i starten af 20erne. Da jeg var i alderen 18-21 fik jeg mange afvisninger i min ”jagt”. Og jeg må sige, at jeg også har haft et par kærester, som ikke altid har været lige interesseret i lagengymnastik. Det var først efter jeg blev færdig med uddannelsen og fik fast job og havde haft samme kæreste i mere end et år, at det begyndte...
Jeg har ofte tænkt, at jeg kunne gøre noget ved det. Jeg begyndte at dyrke motion (hvilket jeg stadig gør) og senere opsøgte jeg en psykolog (hvilket jeg droppede efter 2 samtaler). Jeg har forsøgt at ændre kostvaner og både kigget efter rødhårede, asiater og lidt ældre erfarne sygeplejersker. Men intet lader til at virke. I værste fald er jeg blevet ligeglad med kvinder? [:*(]
Noget af det mest interessante jeg har bemærket er, at mit forhold til kollegaerne har forandret sig. Og vennerne. Det er som om jeg svinger bedre med mændene end nogensinde før. De kender ikke til mit lille problem, men fortroligheden er større, venligheden mere grænseløs og tilliden nærværende. Men skulle det betyde, at jeg tænder på mænd? Nej, heller ikke løsningen. Faktisk slet ikke 😉
Reklamer og film med sex- og kyssescener er for meget et rent æstetisk anliggende. Jeg bliver nok aldrig bonert og fornærmes svært af folks fetish. Men jeg er holdt op med at opfatte ting som sex eller erotik. Det er blot en del af livet.
Er sex passé i vores moderne samfund. Nu hvor forplantningen kan ske på så mange andre måder, indrettes vi moderne mennesker så anderledes og flytter os fra de tidligere primordiale stadier?
Eller har I nogle tips til hvordan jeg slipper af med tilfredsheden med mit liv, ligegyldigheden omkring min sexlyst og kommer op på hesten, hoppen, krikken igen?
[f]
"Men det kniber / med potensen for mange elefanter i mit liv / kniber / med konsistensen, fordi jeg er så hamrende stiv"
Bortset fra at MC Einar synger om de elefanter, som Carlsberg sælger på flaske, så er der noget rammende relevant ved den tekst. Jeg er impotent og må nok i en alder af 35 år affinde mig med det resten af livet. 😮
Da jeg var ung troede jeg, at jeg ville forblive viril som en anden Charlie Chaplin. Der var simpelthen for meget lyst, til at den kilde nogensinde skulle blive tømt. Men sådan gik det som bekendt ikke. Det er sket gradvist igennem de sidste 5-8 år. I starten fik jeg ikke rejsning selvom jeg havde lyst. Den kunne endda dø undervejs, selvom det var lige så sjovt. Og det er pinligt, for selvom jeg sikrede mig, at hun opnåede et klimaks, så er det ikke godt nok. Hun synes jo også det er pinligt, for er hun ikke lækker og fræk nok til at jeg er interesseret? Der ryger noget maskulinitet, noget af det dyriske. Senere har det så også handlet om at jeg mistede interessen. 😖
I virkeligheden burde impotensen være kommet langt før. Jeg havde et hårdt brud med en kæreste da jeg var i starten af 20erne. Da jeg var i alderen 18-21 fik jeg mange afvisninger i min ”jagt”. Og jeg må sige, at jeg også har haft et par kærester, som ikke altid har været lige interesseret i lagengymnastik. Det var først efter jeg blev færdig med uddannelsen og fik fast job og havde haft samme kæreste i mere end et år, at det begyndte...
Jeg har ofte tænkt, at jeg kunne gøre noget ved det. Jeg begyndte at dyrke motion (hvilket jeg stadig gør) og senere opsøgte jeg en psykolog (hvilket jeg droppede efter 2 samtaler). Jeg har forsøgt at ændre kostvaner og både kigget efter rødhårede, asiater og lidt ældre erfarne sygeplejersker. Men intet lader til at virke. I værste fald er jeg blevet ligeglad med kvinder? [:*(]
Noget af det mest interessante jeg har bemærket er, at mit forhold til kollegaerne har forandret sig. Og vennerne. Det er som om jeg svinger bedre med mændene end nogensinde før. De kender ikke til mit lille problem, men fortroligheden er større, venligheden mere grænseløs og tilliden nærværende. Men skulle det betyde, at jeg tænder på mænd? Nej, heller ikke løsningen. Faktisk slet ikke 😉
Reklamer og film med sex- og kyssescener er for meget et rent æstetisk anliggende. Jeg bliver nok aldrig bonert og fornærmes svært af folks fetish. Men jeg er holdt op med at opfatte ting som sex eller erotik. Det er blot en del af livet.
Er sex passé i vores moderne samfund. Nu hvor forplantningen kan ske på så mange andre måder, indrettes vi moderne mennesker så anderledes og flytter os fra de tidligere primordiale stadier?
Eller har I nogle tips til hvordan jeg slipper af med tilfredsheden med mit liv, ligegyldigheden omkring min sexlyst og kommer op på hesten, hoppen, krikken igen?
[f]