Det går godt

Verdenserklæringen om menneskerettigheder (Vedtaget den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling)
Blev til som et resultat af en erfaring, der viste det barbariske potentiale i menneskets handlinger. De er ment som en umistelig rettighed for alle mennesker på jorden uanset oprindelse og køn.
Et par af dem lyder således:
Artikel 1
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Al den stund vi ikke behandler ”den anden” ordentligt, overholder vi ikke denne artikel. Er der en klokke der ringer?
Artikel 5
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.
Den er heller ikke så god, al den stund vi er allieret med en stat, der praktiserer alt i denne artikel, eller hur?
Artikel 6
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.
USA har erklæret denne her for ugyldig, ikke? Man har nemlig givet folk tilfangetaget under terrormistanke en ny status, så de ikke kan opretholde denne rettighed. De kan nu holdes fanget på ubestemt tid. Det er den samme fremgang i de stater vi ikke kan lide og nu bekæmper.
Artikel 9
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.
Den er ikke så god herhjemme for tiden, hvor politiet anholder folk uden anden begrundelse, end at de er grimme og dumme og hvad de nu kan finde på.
Artikel 12
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.
Ransagninger uden dommerkendelse lever ikke op til denne artikel. Danmark dumper også her.
Artikel 18
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Tørklædedebatten kan vist godt stoppe nu, eller hur?
Artikel 19
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.
I Danmark kan det hænde, at man fyrer og straffer folk for den slags, det er vist ikke så godt?
Artikel 30
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
Hmmm... jeg vil mene, at vi har nogle problemer i Danmark. Gode gamle Danmark, verdensberømt for tolerence social sikkerhed og velstand. Jeg erindrer plakaten med politimanden, der med venligt smil har stoppet trafikken for at lade far og mor rapand passere gaden i sikkerhed med alle deres ællinger.:) Det ser jo lidt anderledes ud i disse dage, men meget vand er jo løbet i åen siden dengang vi var anstændige og venlighed var det man mødte.
Vi har politiske partier, der udtaler sig i strid med disse menneskerettigheder, ja regeringen har endda lovgivet i strid med dem. Den offentlige debat flyder med holdninger, der end ikke kan komme i nærheden af disse rettigheder uden at falde helt igennem.
Ja vi har endda et parti, der gerne ser disse rettigheder fjernet, jeg tænker her på det tegneserieparti, der med ublu og enfoldig forholden har kaldt sig selv Dansk Folkeparti. De er jo som bekendt arbejdende fdor de svage i samfundet, medens de gerne ser netop disse rettigheder fjernet.
Man skal være en underlig størrelse for at finde det fornuftigt, ja man kan næppe have haft meget ud af den danske folkeskole, hvis man ikke kan se problemet.
Jeg tænker gode borgerlige stemmer ligeledes burde gentænke hvilket ”eventyr” man har ladet sig kaste ud i? Huh?
Jeg synes, at det er godt, hvis man inden man fyrer sine holdninger af, lige fedter rundt om disse bassale rettigheder, og afprøver, om man er i overensstemmelse med dem... ja latså med mindre man er ligeglad med dem som DF altså.
Rap

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.
Det er vist ikke det, der prægede København?
Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.
Artikel 17.
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.
Der var vist nogle der glemte dette?
Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.
Fredelige former blev vist glemt?

kommentar til den her, som du glemte at have en mening om:
Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.
?? :)

Er det ikke snarere "ønske tænkning" i kølvandet af 2. Verdenskrig?
Du skriver om "gode gamle Danmark", mener du hermed Danmark aldrig har forbrudt sig mod vedtagelserne?
Hvad har forandret sig siden 1948?
Kan de virkelig praktiseres i vores verden?

min gode mand.

Det er nemlig menneskeligt at fejle.:)
Rap

Jeg vil mene, at det skulle være en let sag, men virkeligheden ser jo lidt anstrengt ud.
Det behøver nu ikke være artiklernes skyld.:) De bliver for tiden anskuet som ideal, og noget stater skal arbejde sig hen imod og iagtage i den daglige lovgivningsprocedure.
Jeg konstaterer blot, at vi ikke forholder os til dem, og at nogen ligefrem vil af med dem. Jeg tænker, hvad rører der sig i mennesker, der ikke mener menneskerettighederne er en god ide?
Meget har forandret sig siden disse rettigheder blev til.
Rap

Den eksisterer ikke mere i Danmark:
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=871892

artikler har Danmark ikke ratificerede?

men implementeret!

De fleste lande i verden kan ikke overholde menneskerettighederne. Derfra er hvad vi mener om menneskerettighederne til virkeligheden, en lang vej at gå.
Der er ikke langt fra Menneskerettighederne og til et religiøst livssyn virkende som etiske retninglinier. Vi kan alle blive enige om de kan være gode etiske idealer. Idealer sikrer ikke en fuldstændighed, men kun en stræben. Idealer er i sig selv en fuldstændighed, men som subjekter er vi ikke.
Lande og grupperinger som kæmper mod en udvendig eller invendig fjende, har menneskerettighederne intet formål i sig selv, hvis det ønskede objekt ikke hedder demokrati og menneskerettigheder. Her bliver menneskerettighederne hurtig en hindring for det de ønsker skal dominere. For de demokratiske europæer synes menneskerettighederne mere en luksus. Mens magthavere i andre verdensdele eller med et andet ideal er på et helt andet stadie, mener menneskerettighederne er for dyre at efterfølge.
I mine øjne har efter krigstiden ikke forandret sig ved de vedtagelser, tiden synes blot at skifte "årstider" med en anden kulør. "Farverne" forandrer sig, men synes ikke at blive udlignet over et større område, fordi love og vedtagelser ikke ændrer menneskehedens natur som sådan.
Måske er menneskerettighederne en "fis i en hornlygte", der munder ud i hykleri.

Der er jo intet i menneskerettighederne, der spærer for en helt almindelig og "normal" menneskelig aktivitet.
Det er som jeg ser det, derfor ikke et spørgsmål om vi ikke kan overholde dem, men hvorvidt vi insisterer på at overholde dem.
Alt hvad vi kunne tænke os at gøre i dag og i fremtiden, kan planlægges, gøres og nås, uden at vi overtræder disse rettigheder, der jo i virkeligheden blot udtrykker respekt for det enkelte individ.
Derfor er det, at hvis vi synes det er svært, skal vi måske vende skråen, og se på, om det der gør det "nødvendigt", at bevæge os i en konfrontationsretning i forhold til rettighederne, nu også er nødvendigt.
Selv kan jeg ikke komme på noget som helst, der ikke kan gøres eller klares indenfor de, om jeg så må sige, beskedne begrænsninger menneskerettighederne er udtryk for.
Menneskerettighederne er ikke engang tilnærmelsesvis i nærheden af et ophøjet religiøst projekt. De er alene rundet af et humanistisk syn på det enkelte individ, og skeler ikke til, om dette individ er brun, hvid eller skotsternet, tilbeder Odin og Thor, er kristent, budist eller muslim.
Rettighederne bliver ikke mindre værd, blot fordi der er lande, der ikke efterlever dem, de er ikke irrationelle eller ødelæggende for noget som helst, de stiller blot det krav, at vi i vores aktiviteter, respekterer hinanden. Det er i mine øjne ikke et stort forlangende.:)
Den forandring jeg mener at kunne se, er netop centreret omkring disse rettigheders svagere og svagere stilling, selv i en retsstat som Danmark. Skøre kugler som lille jeg, der fastholder nødvendigheden af, at vi bekender os til dem, og iagtager dem hele tiden, er i dag at betegne som pladderhumanist, og det der er meget værre. Sådan var situationen ikke lige efter krigen, hvor folk stadig havde al den gru, krigen havde tilført mennesker i frisk erindring.
De kan endda operere fint i samhørighed med et kristent livssyn, hvis man altså ikke som Krarup og co forvrænger budskabet til noget helt andet, og langt mindre end det oprindeligt var tænkt.:)
Jeg finder det ufatteligt, at den vestlige verden er gået på kompromis med helt almindelig respekt for medmenneskerne, og lader deres ellers demokratisk opbyggede retsstater forvitre i autoritære opstramninger og afviklinger af basale rettigheder, hvad enten det er med en rabiat fundamentalistisk religiøs baggrund, eller som her i Danmmark på baggrund af manglende almendannelse og anvendelse af fornuft.
Menneskerettighederne forhindrer jo ikke, at vi skælder himamdem ud. Vi kan endda bekæmpe fjender, uden at volde dem.
Det er ikke et spørgsmål om vi kan, men om vi vil.
Rap