"Den kendsgerning at der er mange falske religioner havde en vis virkning på mig."
I begyndelsen af det nittende århundrede var videnskab og religion ikke uforenelige. I bogen Darwin: Before and After siges der for eksempel: „Selv i videnskabelige skrifter tøvede skribenterne ikke med at tale om Gud på en naturlig og ægte måde.“
Darwins Arternes Oprindelse var med til at ændre dette. Videnskab og evolution indgik en forbindelse der lod religion — og Gud — ude af billedet. Sir Julian Huxley har udtalt: „I den evolutionistiske tankegang er der ikke længere behov eller rum for det overnaturlige.“
Evolutionsteorien anses i dag for at være en uadskillelig del af videnskaben. Fysikeren Fred Hoyle nævner hvad en af hovedårsagerne er til dette: „Ortodokse forskere er mere optaget af at forhindre en tilbagevenden til fortidens religiøse excesser end af at spejde fremad efter sandheden.“ Hvilke excesser eller yderliggående holdninger er det der har gjort religion så afskyelig i videnskabens øjne?
Angiveligt i et forsøg på at stå op for Bibelen, har ’kreationister’ — som oftest i forening med fundamentalistiske protestanter — hævdet at Jorden og universet er yngre end 10.000 år. Dette yderliggående synspunkt forekommer latterligt for geologer, astronomer og fysikere, for det modsiger deres opdagelser.
Men hvad siger Bibelen egentlig? „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Der er ikke nogen tidsangivelse. Den første skabelsesdag nævnes ikke før Første Mosebog 1:3-5. „Himmelen og jorden“ var allerede skabt da den første „dag“ begyndte. Himmelen og jorden kan derfor godt være milliarder af år, som videnskabsmændene hævder. Bibelen nævner ikke hvor lang en tidsperiode der er tale om.
Et andet religiøst yderpunkt drejer sig om den måde hvorpå nogle fortolker de seks ’skabelsesdage’. Nogle fundamentalister hævder at det er bogstavelige dage — og begrænser dermed skabelsen til en periode på 144 timer. Dette gør videnskabsmændene skeptiske fordi det er i direkte modstrid med videnskabelige opdagelser.
Det er fundamentalisternes fortolkning af Bibelen — ikke Bibelen selv — der er i modstrid med videnskaben. Bibelen siger ikke at hver skabelsesdag var på 24 timer; den inkluderer disse dage i den meget længere „dag [på hvilken] Jehova Gud frembragte jord og himmel“. Dette viser at en ’dag’ i Bibelen ikke altid er på 24 timer. (1 Mosebog 2:4) Nogle kunne have været på flere tusind år.
Tanken om en skabelse har altså fået et dårligt ry af ’kreationister’ og fundamentalister. Deres læresætninger om universets alder og om længden af skabelsesdagene er hverken i overensstemmelse med fornuftig videnskab eller i overensstemmelse med Bibelen. Der er imidlertid også andre yderliggående holdninger der har gjort religion afskyelig i videnskabsmænds øjne.
I tidens løb har religion været ansvarlig for megen uretfærdighed. I middelalderen blev læren om skabelsen for eksempel ændret for at retfærdiggøre kirkens støtte til de europæiske magthavere. Det blev antydet at mennesker befandt sig i en bestemt position, som rige eller fattige, ved guddommelig beslutning. Bogen The Intelligent Universe fortæller: „De yngste sønner af de rige fik at vide at det var ’Guds ordning’ for dem at de kun skulle modtage lidt eller intet af familiens ejendom, og arbejderen blev til stadighed opfordret til at være tilfreds med ’den stand Gud havde kaldet ham i’.“
Det er ikke så underligt at mange frygter en „tilbagevenden til fortidens religiøse excesser“! Frem for at dække menneskets åndelige behov har religionen udbyttet menneskene. (Ezekiel 34:2) En leder i bladet India Today siger: „Med det synderegister som religionen har opbygget gennem årene, er det et under at den overhovedet har nogen troværdighed tilbage. . . . I den højeste Skabers navn . . . har menneskene begået de mest afskyelige grusomheder mod hinanden.“
Det rystende register af falske religioner har i høj grad haft indflydelse på Darwins tankegang. „Efterhånden mistede jeg troen på kristendommen som en guddommelig åbenbaring,“ skrev han. „Den kendsgerning at så mange falske religioner har bredt sig ud over hele jorden som en steppebrand, havde en vis virkning på mig.“
Religiøst hykleri er ikke noget nyt i denne verden. Jesus sagde til de magtsyge religiøse ledere på hans tid: „Således ser I . . . udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ — Mattæus 23:28.
Ægte kristendom er imidlertid „ikke en del af verden“. (Johannes 17:16) De kristne tager ikke del i korrupt religion eller politik; de lader sig heller ikke vildlede af nogen filosofi som benægter eksistensen af en skaber. Apostelen Paulus skrev: „Denne verdens visdom er nemlig tåbelighed i Guds øjne.“ — 1 Korinther 3:19.
Dette betyder dog ikke at sande kristne er uvidende om videnskabelige fænomener. Nej, tværtimod er de sande tilbedere meget optaget af videnskab. ’Løft dine øjne mod det høje og se,’ lød befalingen til profeten Esajas. „Hvem har skabt disse?“ (Esajas 40:26) Også Job blev indbudt til at udforske naturens og universets undere og derved lære Skaberen bedre at kende. — Jobs Bog, kapitlerne 38-41.
Ja, de der tror på en Skaber betragter skabelsen med stor respekt og ærefrygt. (Salme 139:14) Og de tror på det som Skaberen, Jehova Gud, har sagt om et vidunderligt håb for fremtiden. (Åbenbaringen 21:1-4) Gennem studium af Bibelen har millioner lært at hverken menneskets fortid eller dets fremtid afhænger af tilfældigheder. Jehova havde en hensigt med at skabe mennesket, og den hensigt vil blive gennemført — til velsignelse for alle dem der vil lytte til ham. Jeg vil gerne indbyde dig til at undersøge dette nærmere.
Darwins Arternes Oprindelse var med til at ændre dette. Videnskab og evolution indgik en forbindelse der lod religion — og Gud — ude af billedet. Sir Julian Huxley har udtalt: „I den evolutionistiske tankegang er der ikke længere behov eller rum for det overnaturlige.“
Evolutionsteorien anses i dag for at være en uadskillelig del af videnskaben. Fysikeren Fred Hoyle nævner hvad en af hovedårsagerne er til dette: „Ortodokse forskere er mere optaget af at forhindre en tilbagevenden til fortidens religiøse excesser end af at spejde fremad efter sandheden.“ Hvilke excesser eller yderliggående holdninger er det der har gjort religion så afskyelig i videnskabens øjne?
Angiveligt i et forsøg på at stå op for Bibelen, har ’kreationister’ — som oftest i forening med fundamentalistiske protestanter — hævdet at Jorden og universet er yngre end 10.000 år. Dette yderliggående synspunkt forekommer latterligt for geologer, astronomer og fysikere, for det modsiger deres opdagelser.
Men hvad siger Bibelen egentlig? „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mosebog 1:1) Der er ikke nogen tidsangivelse. Den første skabelsesdag nævnes ikke før Første Mosebog 1:3-5. „Himmelen og jorden“ var allerede skabt da den første „dag“ begyndte. Himmelen og jorden kan derfor godt være milliarder af år, som videnskabsmændene hævder. Bibelen nævner ikke hvor lang en tidsperiode der er tale om.
Et andet religiøst yderpunkt drejer sig om den måde hvorpå nogle fortolker de seks ’skabelsesdage’. Nogle fundamentalister hævder at det er bogstavelige dage — og begrænser dermed skabelsen til en periode på 144 timer. Dette gør videnskabsmændene skeptiske fordi det er i direkte modstrid med videnskabelige opdagelser.
Det er fundamentalisternes fortolkning af Bibelen — ikke Bibelen selv — der er i modstrid med videnskaben. Bibelen siger ikke at hver skabelsesdag var på 24 timer; den inkluderer disse dage i den meget længere „dag [på hvilken] Jehova Gud frembragte jord og himmel“. Dette viser at en ’dag’ i Bibelen ikke altid er på 24 timer. (1 Mosebog 2:4) Nogle kunne have været på flere tusind år.
Tanken om en skabelse har altså fået et dårligt ry af ’kreationister’ og fundamentalister. Deres læresætninger om universets alder og om længden af skabelsesdagene er hverken i overensstemmelse med fornuftig videnskab eller i overensstemmelse med Bibelen. Der er imidlertid også andre yderliggående holdninger der har gjort religion afskyelig i videnskabsmænds øjne.
I tidens løb har religion været ansvarlig for megen uretfærdighed. I middelalderen blev læren om skabelsen for eksempel ændret for at retfærdiggøre kirkens støtte til de europæiske magthavere. Det blev antydet at mennesker befandt sig i en bestemt position, som rige eller fattige, ved guddommelig beslutning. Bogen The Intelligent Universe fortæller: „De yngste sønner af de rige fik at vide at det var ’Guds ordning’ for dem at de kun skulle modtage lidt eller intet af familiens ejendom, og arbejderen blev til stadighed opfordret til at være tilfreds med ’den stand Gud havde kaldet ham i’.“
Det er ikke så underligt at mange frygter en „tilbagevenden til fortidens religiøse excesser“! Frem for at dække menneskets åndelige behov har religionen udbyttet menneskene. (Ezekiel 34:2) En leder i bladet India Today siger: „Med det synderegister som religionen har opbygget gennem årene, er det et under at den overhovedet har nogen troværdighed tilbage. . . . I den højeste Skabers navn . . . har menneskene begået de mest afskyelige grusomheder mod hinanden.“
Det rystende register af falske religioner har i høj grad haft indflydelse på Darwins tankegang. „Efterhånden mistede jeg troen på kristendommen som en guddommelig åbenbaring,“ skrev han. „Den kendsgerning at så mange falske religioner har bredt sig ud over hele jorden som en steppebrand, havde en vis virkning på mig.“
Religiøst hykleri er ikke noget nyt i denne verden. Jesus sagde til de magtsyge religiøse ledere på hans tid: „Således ser I . . . udvendig retfærdige ud for mennesker, men indvendig er I fulde af hykleri og lovløshed.“ — Mattæus 23:28.
Ægte kristendom er imidlertid „ikke en del af verden“. (Johannes 17:16) De kristne tager ikke del i korrupt religion eller politik; de lader sig heller ikke vildlede af nogen filosofi som benægter eksistensen af en skaber. Apostelen Paulus skrev: „Denne verdens visdom er nemlig tåbelighed i Guds øjne.“ — 1 Korinther 3:19.
Dette betyder dog ikke at sande kristne er uvidende om videnskabelige fænomener. Nej, tværtimod er de sande tilbedere meget optaget af videnskab. ’Løft dine øjne mod det høje og se,’ lød befalingen til profeten Esajas. „Hvem har skabt disse?“ (Esajas 40:26) Også Job blev indbudt til at udforske naturens og universets undere og derved lære Skaberen bedre at kende. — Jobs Bog, kapitlerne 38-41.
Ja, de der tror på en Skaber betragter skabelsen med stor respekt og ærefrygt. (Salme 139:14) Og de tror på det som Skaberen, Jehova Gud, har sagt om et vidunderligt håb for fremtiden. (Åbenbaringen 21:1-4) Gennem studium af Bibelen har millioner lært at hverken menneskets fortid eller dets fremtid afhænger af tilfældigheder. Jehova havde en hensigt med at skabe mennesket, og den hensigt vil blive gennemført — til velsignelse for alle dem der vil lytte til ham. Jeg vil gerne indbyde dig til at undersøge dette nærmere.