Den historiske beretning om Jesus - 19

I den time kom disciplene hen til Jesus og sagde: „Hvem er egentlig størst i himlenes rige?“ 2 Han kaldte så et lille barn hen til sig og stillede det midt iblandt dem 3 og sagde: „Jeg skal sige jer sandheden: Medmindre I vender om og bliver som små børn, kommer I slet ikke ind i himlenes rige. 4 Så enhver der vil ydmyge sig som dette lille barn, han er den største i himlenes rige; 5 og enhver som tager imod et sådant lille barn på grundlag af mit navn, tager [også] imod mig. 6 Men enhver som bringer en af disse små som tror på mig, til snublen og fald, for ham er det bedre at få en af de møllesten der drejes af et æsel, hængt om halsen og blive sænket i det store, åbne hav. 7 Ve verden på grund af snublestenene! Jo, snublestenene må nødvendigvis komme, men ve det menneske ved hvem snublestenen kommer! 8 Hvis din hånd eller din fod bringer dig til snublen og fald, så hug den af og kast den fra dig; det er bedre for dig at gå invalid eller halt ind til livet end at have to hænder eller to fødder og blive kastet i den evige ild. 9 Og hvis dit øje bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig; det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at have to øjne og blive kastet i ilden i Gehen′na. 10 Se til at I ikke foragter en af disse små; jeg skal nemlig sige jer at deres engle i himlene hele tiden ser min himmelske Faders ansigt. 11 —— 12 Hvad mener I? Hvis det sker at en mand har hundrede får og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems i bjergene og gå ud for at søge efter det ene der er faret vild? 13 Og hvis det sker at han finder det, ja, jeg siger jer, han fryder sig mere over det end over de nioghalvfems som ikke er faret vild. 14 På lignende måde er det heller ikke min himmelske Faders ønske at en af disse små skal gå tabt. 15 Men hvis nu din broder begår en synd, så gå hen og blotlæg hans fejl mellem dig og ham alene. Hvis han hører på dig, har du vundet din broder. 16 Men hvis han ikke hører, så tag en eller to mere med dig, for at enhver sag kan blive stadfæstet ved to eller tre vidners mund. 17 Hvis han ikke hører på dem, så sig det til menigheden. Hvis han end ikke hører på menigheden, så lad ham være for dig som en fra nationerne og som en skatteopkræver. 18 Jeg skal sige jer en sandhed: Hvad I end måtte binde på jorden vil være noget som er bundet i himmelen, og hvad I end måtte løse på jorden vil være noget som er løst i himmelen. 19 Igen siger jeg jer en sandhed: Hvis to af jer her på jorden er enige om et eller andet vigtigt at bede om, så vil min Fader som er i himlene lade det ske for dem. 20 For hvor der er to eller tre forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.“ 21 Så kom Peter hen og sagde til ham: „Herre, hvor mange gange skal min broder synde imod mig og jeg tilgive ham? Indtil syv gange?“ 22 Jesus sagde til ham: „Jeg siger dig: Ikke indtil syv gange, men indtil syvoghalvfjerds gange. 23 Himlenes rige er derfor som et menneske, en konge, der ønskede at gøre regnskabet op med sine trælle. 24 Da han begyndte at gøre det op, blev en mand der skyldte ham ti tusind talenter [= 60.000.000 denarer], ført ind. 25 Men da han ikke havde så han kunne betale, befalede hans herre at han, hans hustru, hans børn og alt hvad han ejede, skulle sælges, og [gælden] betales. 26 Da kastede trællen sig ned og bøjede sig ærbødigt for ham, idet han sagde: ’Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale alt tilbage til dig.’ 27 Da fik denne træls herre inderligt ondt af ham og lod ham slippe og eftergav ham gælden. 28 Men denne træl gik ud og fandt en af sine medtrælle som skyldte ham hundrede denarer; og idet han greb ham og var ved at kvæle ham sagde han: ’Betal hvad du skylder.’ 29 Så kastede hans medtræl sig ned og bønfaldt ham, idet han sagde: ’Vær tålmodig med mig, og jeg skal betale dig.’ 30 Det ville han imidlertid ikke, men han tog hen og fik ham kastet i fængsel indtil han betalte hvad han skyldte. 31 Da nu hans medtrælle så hvad der var sket, blev de meget bedrøvede, og de gik hen og forklarede deres herre alt hvad der var sket. 32 Så kaldte hans herre ham til sig og sagde til ham: ’Onde træl, jeg har eftergivet dig hele denne gæld da du bønfaldt mig. 33 Burde du da ikke til gengæld have vist barmhjertighed mod din medtræl, sådan som jeg viste dig barmhjertighed?’ 34 Og vred som hans herre nu var blevet, overgav han ham til fangevogterne, indtil han betalte alt hvad han skyldte. 35 På samme måde vil min himmelske Fader også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres broder.“

´
VOGT DIG FOR EFTERLIGNINGER SÅSOM TRÅDSTARTEREN - Thi der står skrevet:
....... Åbenb. 22:18-19 .......
Jeg vidner for enhver, der hører profeterne i denne bog:
Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet
om i denne bog, v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud
fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

http://www.bibelselskabet.dk/BrugBibelen/BibelenOnline.aspx
MATTHÆUS EVANGELIET Kap. 18:
Den største i Himmeriget
v1 På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvem er den største i Himmeriget?« v2 Han kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem v3 og sagde: »Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. v4 Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget; v5 og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig

Advarsel mod at bringe til fald
v6 Men den, der bringer en af disse små, som tror på mig, til fald, var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb. v7 Ve verden for det, der fører til fald. Vel må der komme fald, men ve det menneske, som bliver årsag til fald. v8 Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så hug den af og kast den fra dig; du er bedre tjent med at gå lemlæstet eller vanfør ind til livet end med begge hænder eller fødder i behold at kastes i den evige ild. v9 Og hvis dit øje bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra dig; du er bedre tjent med at gå ind til livet med ét øje end med begge øjne i behold at kastes i Helvedes ild. v10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske faders ansigt. v11 For Menneskesønnen er kommet for at frelse det fortabte.

Lignelsen om det vildfarne får
v12 Hvad mener I? Hvis en mand har hundrede får, og ét af dem farer vild, lader han så ikke de nioghalvfems blive i bjergene og går ud og leder efter det vildfarne? v13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig, jeg siger jer, han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, der ikke fór vild. v14 Således er det jeres himmelske faders vilje, at ikke en eneste af disse små skal gå fortabt.

Myndighed og bøn i menigheden
v15 Hvis din broder forsynder sig imod dig, så gå hen til ham og drag ham til ansvar på tomandshånd. Hører han dig, så har du vundet din broder. v16 Hører han dig ikke, så tag én eller to med dig, for på to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres. v17 Hører han heller ikke dem, så sig det til menigheden, og vil han ikke engang høre efter menigheden, skal han i dine øjne være som en hedning og en tolder. v18 Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. v19 Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. v20 For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.«

Lignelsen om den gældbundne tjener
v21 Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« v22 Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.
v23 Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. v24 Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. v25 Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. v26 Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. v27 Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. v28 Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! v29 Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. v30 Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. v31 Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. v32 Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. v33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? v34 Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. v35 Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

Med venlig hilsen
jalmar

Så kan man sammenligne Ny Verden-oversættelsen af De Hellige Skrifter med det der står i den autoriserede oversættelse af 1992. Det er en rigtig god idé.
ANONYM