Den forvirrende kærlighed

Hvorfor skal kærligheden være så forvirrende ??
Hvorfor skal fyre være det ?? Sys simpelthen ikke jeg har haft andet end problemer. Hver gang jeg tror der sker noget i mit venneforhold som vi prøver at få til mere, sker der lidt, men så når det har varet et stykke tid vender det totalt tilbage til det gamle (venneforhold). Dvs. så kan jeg starte forfra, og jeg går og har det total elendigt fordi jeg tror at han ikke kan li' mig som mere end ven alligevel. Her på det sidste har mig og den fyr jeg så er vild med, haft lidt skænderier eller ret og sagt uenigheder,nytårsaften gik det helt galt og jeg har været ret nede siden ! Først brændte han mig af og efter midnat inviterede han mig alligevel, men der havde jeg jo lige fået lavet andre aftaler! fra kl.24 og frem efter, sad jeg så og var MEGA ked af det, og det gjorde det ikke bedre da mig og ham begyndte at diskutere endnu en gang over nettet ! siden har vi ikke rigtig snakket sammen (da han ikke har svaret tilbage). Jeg har så også fået at vide af ham at han åbenbart er træt af at JEG næsten altid bliver sur, men oki en skal vel have skylden. Jeg tror så at grunden til at jeg bliver "sur" er fordi at jeg er så smask forelsket i ham/ Elsker ham at der ikke skal noget til, når han gang på gang fyrer alt muligt af, og ødelægger det vi lige har fået "opbygget". Det er ret hårdt for det ene øjeblik er vi venner det næste "mere" det er forvirrende kærlighed ! Ved godt det ikke lyder som det vilde problem men har bare kendt ham i nogle år efterhånden og der har sq været en del ting! Jeg kan så tilføje at jeg opfører mig fuldstændig anderledes over for ham end for mine andre venner ! Er mere genert agtig og mere "seriøs" på en eller anden måde (dvs. jeg ikke helt er mig selv nok, men det er ubevidst).
Håber i kan hjælpe mig og endnu en gang tak for de svar i mit andet indlæg ! :D

man skal aldrig lave sig selv om for så bliver man en man ikke selv kender jeg siger altid jeg er som jeg er og det skal ingen lave om på jeg vil aldrig lave om på for så er jeg ikke mig og det er det da er mest vigtidt at man er som man er

Jeg synes du skal forlange at få afgjort en gang for alle hvorvidt han vil det samme som dig. Det er sørgeligt gang på gang at prøve at få det til at køre når det så bare ryger i vasken.
Hvis han ikke ligesom dig ønsker at I skal være kærester er der jo ikke noget du kan gøre. Du kan jo ikke bestemme hvad han skal eller ikke skal føle. Bed ham om at fortælle hvad han gerne vil og hvis han også gerne vil være kæreste med dig skal det jo nok gå. Det kræver jo altså en indsats fra begge parter at få det til at fungere. Hvis han derimod bare ønsker at fortsætte med et venneforhold skal du gøre op med dig selv om du vil kunne leve med dette. Det kan nemlig være meget svært at være venner når den ene egentlig ønsker noget mere.
Men jeg synes afgjort at du skal få snakket med ham om det. Måske er han slet ikke klar over hvor alvorligt du føler det.
Håber du kunne bruge det til lidt...
Mvh. en pige på 15

for ca et halvt år siden begynte jeg at snakke meget sammen med en pige som jeg har kendt hele mit liv... efter en stykke tid begynte jeg at blive meget forelsket i hende. Men hun ville ikke være sammen med mig fordi hun var bange for at vors venskab skulle gå i stykker hvis vi kom sammen... det tog mig et stykke tid at komme over mine føelser men det lykkedes til sidst... ca 4 måneder efter mødte jeg en rigtig sød pige som jeg elsker over alt på jorden... vi kommer stadig sammen og har gjort det i over 5 måneder...
mit gode råd er... det er ikke altid man er skabt for hinanden så det er ikke besværet værd at prøve på noget der ikke vil fungere... man er ikke i tvivl når man møder den rette... men snak med ham om det og hør hvad han føler... det kan jo være han har det på samme måde som dig...
held og lykke... håber det går godt... Fyren