De kulturradikales 10 bud
1) Du må ikke kritisere religioner. I hvert fald ikke minoriteternes
Modstanden mod Jyllands-Postens tegninger, og anden efterfølgende afprøvning af ytringsfrihedens grænser, er mestendels udgået fra kulturradikale meningsdannere og politiske sympatisører. Også selvom religionskritik fra Brandesbrødrene og frem har været en fast bestanddel af det kulturradikale DNA.
2) Du må ikke ødelægge den gode tone debatten
Den konstante reference til toner og stil i debatten har også primært været ytret fra denne kant. Her skal man tale pænt til hinanden og ikke ophidse gemytterne ved at kalde folk navne eller gå retorisk til stålet.
Men den kulturradikale bevægelse har altid stået for en overordentlig bramfri og direkte tone.
Er man i tvivl kan man med fordel konsultere kilderne: Poul Henningsen og Georg Brandes var stridslystne mænd, der ikke lagde fingrene imellem. Tonen var hårdere før end nu.
3) Du må ikke gå hjemme med dine børn, hvis du er kvinde
Den kulturradikale position handler om frisættelse og retten til at gøre som man personligt har lyst til. Dette inkluderer også at gå hjemme med egne børn, hvis det er det man lyster.
Men denne anvendelse af sin personlige frihed er åbenbart ikke hvad de nye kulturradikale tiltænkte.
4) Du må ikke gå til prostituerede
Seksuel frihed var ellers en hjørnesten i den kulturradikale bevægelse. Man måtte gøre med sit underliv hvad man lystede. Når kritikken i dag rettes imod både det at købe eller tilbyde sin krop til salg, så affyres den for det meste fra venstre.
5) Du må heller ikke se porno
For hvad kan være mere foragteligt end plasticbryster og stereotyp leg med de mest primitive kønsroller? Det er kunstigt, plat og kvindeundertrykkende.
6) Du må ikke ryge og drikke
Det Radikale Venstre har her traditionelt ført an imod selskabelighed og sjov. For dette parti har igennem årene perfektioneret en slags perverteret rationalitet, hvor alt vurderes ud fra tabeller og sundhedsstatistikker.
Men kulturradikale har altid kigget dybt i flasken og indset, at livet er fuldt af laster, der forkorter vores liv, men som også gør tilværelsen en anelse sjovere end hvis vi alene fulgte sundhedsstyrelsens anbefalinger.
7) Du må ikke kritisere, at staten støtter kunsten
For hvis ikke, er du en snæversynet rindalist, der ønsker at åndeligt forarme landets befolkning.
Men kulturradikale klarede sig i starten udmærket uden statsstøtte og så det som deres fornemmeste pligt at bruge kunsten til at udfordre statens magt.
I dag er kunstnere mestendels ansat af staten. Enhver ægte kulturradikal ville vende sig skarpt imod denne usunde afhængighed, men centrum-venstre, hylder den.
8) Du må ikke elske genteknologi
Det er uhyggeligt, unaturligt og kommercielt. Kulturradikalismen er traditionelt et barn af moderniteten.
Her skrev man hyldester til teknologi, flyvemaskiner og storbyen. Man drømte sig ikke ud på landet men væk fra det. Teknologi og viden var både mål og middel.
9) Du må ikke køre i store biler
Rigtige progressive ønsker bilen ud af centrum og køber sig en Nihola.
De fnyser af prangende køretøjer og sætter en ære i knap at kunne huske det mærke de har.
Men kulturradikalismen classic elskede maskinen. Rifbjerg brugte som bekendt sit 3-årige legat fra Statens Kunstfond til at erhverve sig en sportsvogn
10) Du må ikke spise konventionel mad
Den må ikke være for billig eller for let at producere. Burhøns er bandlyste, fast food er for svage sjæle og økologi en selvfølge.
Alle der ikke følger disse regler gør sig skyldig i både sundhedsmæssige og moralske forbrydelser mod sig selv og andre.
De er squ sjove disse sjovere!
🙂
Modstanden mod Jyllands-Postens tegninger, og anden efterfølgende afprøvning af ytringsfrihedens grænser, er mestendels udgået fra kulturradikale meningsdannere og politiske sympatisører. Også selvom religionskritik fra Brandesbrødrene og frem har været en fast bestanddel af det kulturradikale DNA.
2) Du må ikke ødelægge den gode tone debatten
Den konstante reference til toner og stil i debatten har også primært været ytret fra denne kant. Her skal man tale pænt til hinanden og ikke ophidse gemytterne ved at kalde folk navne eller gå retorisk til stålet.
Men den kulturradikale bevægelse har altid stået for en overordentlig bramfri og direkte tone.
Er man i tvivl kan man med fordel konsultere kilderne: Poul Henningsen og Georg Brandes var stridslystne mænd, der ikke lagde fingrene imellem. Tonen var hårdere før end nu.
3) Du må ikke gå hjemme med dine børn, hvis du er kvinde
Den kulturradikale position handler om frisættelse og retten til at gøre som man personligt har lyst til. Dette inkluderer også at gå hjemme med egne børn, hvis det er det man lyster.
Men denne anvendelse af sin personlige frihed er åbenbart ikke hvad de nye kulturradikale tiltænkte.
4) Du må ikke gå til prostituerede
Seksuel frihed var ellers en hjørnesten i den kulturradikale bevægelse. Man måtte gøre med sit underliv hvad man lystede. Når kritikken i dag rettes imod både det at købe eller tilbyde sin krop til salg, så affyres den for det meste fra venstre.
5) Du må heller ikke se porno
For hvad kan være mere foragteligt end plasticbryster og stereotyp leg med de mest primitive kønsroller? Det er kunstigt, plat og kvindeundertrykkende.
6) Du må ikke ryge og drikke
Det Radikale Venstre har her traditionelt ført an imod selskabelighed og sjov. For dette parti har igennem årene perfektioneret en slags perverteret rationalitet, hvor alt vurderes ud fra tabeller og sundhedsstatistikker.
Men kulturradikale har altid kigget dybt i flasken og indset, at livet er fuldt af laster, der forkorter vores liv, men som også gør tilværelsen en anelse sjovere end hvis vi alene fulgte sundhedsstyrelsens anbefalinger.
7) Du må ikke kritisere, at staten støtter kunsten
For hvis ikke, er du en snæversynet rindalist, der ønsker at åndeligt forarme landets befolkning.
Men kulturradikale klarede sig i starten udmærket uden statsstøtte og så det som deres fornemmeste pligt at bruge kunsten til at udfordre statens magt.
I dag er kunstnere mestendels ansat af staten. Enhver ægte kulturradikal ville vende sig skarpt imod denne usunde afhængighed, men centrum-venstre, hylder den.
8) Du må ikke elske genteknologi
Det er uhyggeligt, unaturligt og kommercielt. Kulturradikalismen er traditionelt et barn af moderniteten.
Her skrev man hyldester til teknologi, flyvemaskiner og storbyen. Man drømte sig ikke ud på landet men væk fra det. Teknologi og viden var både mål og middel.
9) Du må ikke køre i store biler
Rigtige progressive ønsker bilen ud af centrum og køber sig en Nihola.
De fnyser af prangende køretøjer og sætter en ære i knap at kunne huske det mærke de har.
Men kulturradikalismen classic elskede maskinen. Rifbjerg brugte som bekendt sit 3-årige legat fra Statens Kunstfond til at erhverve sig en sportsvogn
10) Du må ikke spise konventionel mad
Den må ikke være for billig eller for let at producere. Burhøns er bandlyste, fast food er for svage sjæle og økologi en selvfølge.
Alle der ikke følger disse regler gør sig skyldig i både sundhedsmæssige og moralske forbrydelser mod sig selv og andre.
De er squ sjove disse sjovere!
🙂