De fantastiske røde blodlegemer
De mest almindelige celler i menneskets blodbane er dem der giver blodet sin røde farve, og som derfor kaldes de røde blodlegemer. Blot en enkelt dråbe blod indeholder flere hundrede millioner af disse celler. Hvis man betragter et rødt blodlegeme i et mikroskop, vil man se at det ligner en flad bolle med en fordybning i midten. Hvert eneste røde blodlegeme indeholder flere hundrede millioner hæmoglobinmolekyler. Et hæmoglobinmolekyle har en smuk, kugleformet opbygning og består af omkring 10.000 brint-, kulstof- ilt- og svovlatomer samt fire tungere jernatomer der gør blodet iltbærende. Hæmoglobin sørger for at transportere kuldioxid fra vævene til lungerne, hvor det fjernes ved udånding.
En anden vigtig del af de røde blodlegemer er deres overflade, eller membran. Denne forunderlige overflade gør det muligt for blodlegemerne at ændre form så de bliver så tynde at de kan passere gennem de mindste blodkar og give næring til alle dele af kroppen.
De røde blodlegemer dannes i knoglemarven. Når et nyt blodlegeme er kommet ind i blodbanen, kan det cirkulere i kredsløbet og passere hjertet over 100.000 gange. Modsat andre celler har røde blodlegemer ikke nogen cellekerne. Det levner dem mere plads til at transportere ilt og gør dem lettere, så hjertet har nemmere ved at pumpe billioner af røde blodlegemer rundt i kroppen. At de ikke har nogen cellekerne, forhindrer dem til gengæld i at kunne forny deres indre dele. Efter cirka 120 dage er de røde blodlegemer derfor helt svækkede og har mistet deres elasticitet. Store, hvide blodlegemer der kaldes fagocytter, 'æder' disse slidte røde blodlegemer og frigør deres jernatomer. De fåtallige jernatomer binder sig derefter til plasmaproteiner som transporterer dem til knoglemarven, hvor de bruges til at danne nye røde blodlegemer. Hvert sekund sender knoglemarven to eller tre millioner nye røde blodlegemer ud i blodbanen.
Hvis de billioner af røde blodlegemer vi har i os, pludselig holdt op med at fungere, ville vi dø i løbet af få minutter. Vi har derfor grund til at være Jehova Gud dybt taknemmelige for disse blodlegemer, som gør det muligt for os at eksistere og nyde livet! Du er sikkert også enig med salmisten, der sagde: "Jehova, du har undersøgt mig og kender mig. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde." - Salme 139:1, 14.
En anden vigtig del af de røde blodlegemer er deres overflade, eller membran. Denne forunderlige overflade gør det muligt for blodlegemerne at ændre form så de bliver så tynde at de kan passere gennem de mindste blodkar og give næring til alle dele af kroppen.
De røde blodlegemer dannes i knoglemarven. Når et nyt blodlegeme er kommet ind i blodbanen, kan det cirkulere i kredsløbet og passere hjertet over 100.000 gange. Modsat andre celler har røde blodlegemer ikke nogen cellekerne. Det levner dem mere plads til at transportere ilt og gør dem lettere, så hjertet har nemmere ved at pumpe billioner af røde blodlegemer rundt i kroppen. At de ikke har nogen cellekerne, forhindrer dem til gengæld i at kunne forny deres indre dele. Efter cirka 120 dage er de røde blodlegemer derfor helt svækkede og har mistet deres elasticitet. Store, hvide blodlegemer der kaldes fagocytter, 'æder' disse slidte røde blodlegemer og frigør deres jernatomer. De fåtallige jernatomer binder sig derefter til plasmaproteiner som transporterer dem til knoglemarven, hvor de bruges til at danne nye røde blodlegemer. Hvert sekund sender knoglemarven to eller tre millioner nye røde blodlegemer ud i blodbanen.
Hvis de billioner af røde blodlegemer vi har i os, pludselig holdt op med at fungere, ville vi dø i løbet af få minutter. Vi har derfor grund til at være Jehova Gud dybt taknemmelige for disse blodlegemer, som gør det muligt for os at eksistere og nyde livet! Du er sikkert også enig med salmisten, der sagde: "Jehova, du har undersøgt mig og kender mig. Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde." - Salme 139:1, 14.