13tilføjet af

Da DU var barn???

Hejsa.
Her hos os har vi en slikdag i ugen. Så når vi kommer til lørdag skal der købes slik ind.
men HJJÆÆLP.....man kan jo snart ikke finde noget "normalt" slik som da jeg var barn (Den gang i 70 og 80erne)
Alt det der hedder familieguf, og pingvingblanding har sgutte noget med slik at gøre.Vingummien smager så syntestisk at selv børnene ikke vil have det.
Tit ender det med nogen nødder,chokolade og frugt istedet. Det slik man køber fra Haribo er snart det eneste der er vær og spise.
Hvorfor er det blevet så ringe????
Hvilken slik spiser du/I når I skal hygge????
tilføjet af

Masser af lækkert!

Hejsa!
Jeg synes nu stadig der er meget godt at få når min datter og jeg skal hygge foran en god familiefilm fredag lørdag.
Så er det Popcorn Cola og slik. Matadormix går man ikke fejl af, kæmpepiratos og superflyvere er ren guf. Bonbon er kommet med min farvorit en blanding af blød salt lakrids og vingummi jeg tror de hedder .......❓Kan nogen fortælle mig navnet. De er svære at opstøve. Heksehyl er også godt.
Popcorn laver jeg selv med en god olivenolie i stedet for friture ogf masser af groft salt. Kommer man for meget salt på, så ryster man bare bøtten.
Men det var mit bud på det rare slik. Noget helt andet er, det er da meget fornuftigt med en gang nødder og et frugtfad, det gør vi det også tit i.
Det skal tilføjes at vi normalt lever sundt og varieret, får masser af motion og ingen af os er overvægtige eller fed.
God knas
Hulla
tilføjet af

Det skal lige siges!

Sorry, det skal lige tilføjes at det ender med Haribos. Og det er rigtigt der findes utroligt meget skidt imellem, netop derfor griber man til det man ved er godt.
Der er mange om kampen og folk går jo som regel efter meget og billigt, derfor er der en masse som ikke er værd at sætte slikmunden i.
Hvad er der blevet af de gode gammedags spejderhagel?
Hulla
tilføjet af

Lakridsmåtter har hårde kår

Jeg var også barn i 70erne og 80erne🙂I min familie spiste vi slet ikke slik, når vi skulle hygge - men derimod masser af hjemmelavet kage. Lidt senere blev det dog bagerens kage :)
Det er faktisk først her efter at jeg mødte min nuværende kæreste, at jeg "lærte" at spise slik. Dog har jeg stadig ikke styr på alt det der findes af sjovt slik som hundeprutter og underlige navne som min kæreste kan på fingerspidserne.
Jeg husker at da jeg som barn var på ferie på mine bedsteforældres gård, så var der en eng ca. 1km fra gården, hvor der var et lille "lakridshus" som vi børn af og til kom på. Der havde min mors faster gemt nogle kagedåser med noget meget lækkert slik i. Det var de såkaldte "lakridsmåtter". Det var stort set det eneste slik jeg fik som barn🙂Istedet var jeg så meget kageglad (hvilket jeg stadig er *g*😉
Lakridsmåtter findes også idag, men det er nogle tynde discountversioner, det er meget svært at finde de "ægte" tykke lakridsmåtter idag. Undertiden skal man sjovt nok på udkig på nogle Shell-stationer der har bland-selv slik, for at finde disse tykke lakridsmåtter, men de er de seneste par år også blevet sjældne her, desværre :-/
tilføjet af

Lakrids

Joo men børn er jo ikke så vilde med dette stykke slik....men lyder ellers lækkert nok med alt det andet
tilføjet af

En kageopskrift*G*

Jammen jeg har da en rigtig god kageopskrift hvis du er intresseret*GG*
tilføjet af

Spiser ikke slik

Begynder helt deriøst at hoste når jeg får nutidens slik i munden. Det er meget få ting jeg gider at spise. Lakrids (den rigtige stærke, den er der normalt ikke så mange kemikalier i) og chokolade er det eneste jeg gider spise. Stærk lakrids har altid været min favorit og den er da heldigvis stadig at finde, men det er jo ikke sikkert at så mange små børn kan lide eller bør spise det. Er selv vokset op i 80´ erne, så jeg kender godt til det du taler om der
tilføjet af

Ih jamen tak :)

Jeg har altid været glad for at bage, så kageopskrifter tages imod med åbne kagearme! ;-)
Men kæresten og jeg har været på en kur der startede her for 14 dage siden, men måske engang til efter jul vil jeg hive opskriften frem :)
tilføjet af

god slik

apotheket laver stadig samiakruder(dem man ligger på hånden i en stjerne og slikker på.
selv kan man lave de lækreste karameller
eller karamelstænger med havergryn i
hjemmelavet chokolader er osse guf
men det er rigtigt slik er ikk hva det har været.
dog er haribi solgt i dk bedst...smager anderleder fra tyskland
tilføjet af

kageopskrift

Jammen så får du da hermed en rigtig god kageopskrift...Er rigtig god til de kolde vintertimer til en kop kaffe eller the.

225 g Margarine
460 g sukker
4 æg
5 stk modne bananer
50 g hakket hasselnødder
50 g havregryn
1 1/4 dl kærnemælk
½ tsk salt
2 tsk natron
2 tsk vanilliesukker
375 g mel
Bages ved 200 grader i ca 35 minutter
Når kagen er kold kan man hælde smeltet chokoladeknapper på eller glasur.
Jeg hakker altid nødder og havregrynene fint da nogen mennesker som regl ikke kan lide stykkerne i kage, men det er jo op til en selv
Og ja det er noget af en kaloriebombe men engang imellem skal man have et godt stykke kage.
Du får lige min mailadresse hvis du har spørgsmål:
Annette2@sol.dk
Velbekomme
tilføjet af

HOV

Min mail staves med lille a
annette2@sol.dk
tilføjet af

i min barndom

sidst i 60'erne og 70'erne var slik meget bedre og billigere end det er idag. Der var mange "slikmutter" butikker i den by hvor jeg er født og opvokset. Alle disse slikbutikker findes ikke mere.
Jeg Kan huske dengang, hvor der stadig fandtes 1 øre, 2 øre, 5 øre og 10 øre. Alle disse mønter er blevet afskaffet for mange år siden. Men dengang fik man meget slik for 1. krone. Hvis man fik 2 kroner at slikke for, så fik man en kæmpe pose. Man kunne selv vælge hvad man ville have. Det var herlige tider, at være barn i 60'erne og 70'erne.
Man kunne f.eks. få salmiakstænger, dem kan man ikke få mere. Man kunne få marcipan som lignede en leverpostejmad, spegepølse eller æggemad, det slik kan man hellere ikke få mere.
Chokolade som Pernille og Senator, var noget af det bedste chokolade. Men man kan da heldigvis stadig få Guld Barre, som er min ynglings chokolade. De har dog afskaffet den mørke med nødder og knas.
Gammeldags slik og bolcher er bedre end alt det nye. Gamle bolcher som spejderhagl, dameskrå samt lakrids og vingummi kan man heldigvis stadig få.
tilføjet af

Frellsen chololadebutikker

findes da vist i de fleste byer og de har slik der er værd at spise ikke at forglemme deres hjemmelavede chokolader...
tilføjet af

pernille og senatorchokolade.

de sælger da stadig pernille og senator chokolade i netto en gang imellem, til 2,50 kr pr. bar:)
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.