Cypern: Fra optagelsesland til tyrkisk offerlam

Cypern er et EU-land under besættelse af et land, der forhandles optagelsesforhandlinger med.
Ikke nok med det har den lille ø måttet opleve den tort, at EU efter folkeafstemningen på øen besluttede at godkende en historisk stor økonomisk bevilling til den tyrkiske besættelsesmagt.
EU’s begrundelse for økonomisk støtte til en besættelsesmagt i et EU-land var angiveligt, at den tyrk-cypriotiske befolkning havde stemt ja til FN s freds- og genforeningsplan. Der er imidlertid ikke meget, der tyder på, at dette er den oprigtige begrundelse.
FN-planen var allerede inden afstemningen skarpt kritiseret for at begunstige den tyrkiske besættelsesmagt. Tyrkiske militære styrker kunne for eksempel blive på øen i op til 14 år.
Flere tyrkiske kommentatorer bekræftede da også inden afstemningen, at den tyrkiske side umuligt kunne have ønsket et bedre forhandlingsresultat, end det FN nu havde sat til afstemning på Cypern.
Til trods for ovenstående forhold lagde EU-landene et ensidigt massivt pres på græsk-cyprioterne for at få et ja i hus.
Græsk-cyprioterne stemte som bekendt nej med et overvældende flertal, og denne demokratiske tilkendegivelse burde have været et klart signal om, at FN s fredsplan ikke var tilstrækkelig gennemarbejdet.
På trods af dette signal besluttede EU at kritisere den legitime cypriotiske regering i så voldsomme vendinger, at man som måbende EU-borger nærmest glemte hvem, der havde besættelsesstyrker på øen.
Men ydmygelsen af græsk-cyprioterne stoppede ikke der. Umiddelbart efter afstemningen besluttede EU at belønne den tyrkiske besættelsesmagt med 259 millioner euro.
EU’s økonomiske bidrag til besættelsesmagten kom altså til udbetaling, til trods for at mere end hver tredje tyrkiske vælger blandt de 190.000 indbyggere (hvoraf intet mindre end 40.000 er tyrkiske besættelsestropper) stemte nej til FN-planen.
Sammenholdes dette med, at Tyrkiet siden 1. maj 2004 har været en besættelsesmagt i et EU-land, fremstår den økonomiske gavepakke fra EU som et tankevækkende monument over det kollektive fravær af politisk mod, som kendetegner EU"s regeringsledere, hver gang talen falder på Tyrkiet.
Spørgsmålet er nu bare: Vil EU tage skridtet fuldt ud og anerkende den tyrkisk besatte nordlige del af øen som en separat stat, eller skal EU finde sig selv igen og stå ved grundsynet om, at ingen besættelse er acceptabel – uanset om den finder sted i Israel eller på Cypern?
Med andre ord: Har EU ofret Cypern af frygt for Tyrkiet? Og er Fogh næste offerlam på EUs politiske menukort til Erodogan? NATO-posten sælges i hvert fald dyrt i disse timer 😮

Tyrkiet gik ind på cypern for at sikre den Tyrkiske befolkning på øen som blev undertrykt og forfulgt af grækerne.der er nok en grund til at tyrkerne ikke er rejst tilbage og at der ingen er som har kunne lægge pres på dem til at gøre det.
Nordcypern vil i fremtiden blive acepteret som et selvstændigtland af resten af verden som det allerede burde have været.

Og dte forhold ændres ikke ved den ulovlige tyrkiske besættelse af det nordlige Cypern.
MEN når det så er sagt skal vi naturligvis ikke glemme at situationen opstod da den den græske militær junta brød alle aftaler og provokerede Tyrkiet til en voldsom modreaktion. Grækerne har derved en stor andel af skylden for situationen der førte til den tyrkiske besættelse.
Men nu er Grækenland et demokrati og Tyrkiet bør derfor mødes med Cypern ved forhandlingsbordet med henblik på at kunne finde en model for tyrkisk tilbagetrækning så cyprioterne (både dem med græsk og tyrkisk oprindelse) kan leve i fred og konstruktiv sameksistens som det var tilfældet inden den væbnede konflikt.