Bulimi og følgerne
Klienten er mellem 15 og 30 år. I 90% af tilfældene er det kvinder. Klienten mærker smerte og lægger ubevidst mærke til, at en dag, hvor klienten indtager en stor portion mad, bliver smerten mindre. Samtidig føler personen angst for at tage på, da det betyder meget at være slank for at kunne få kærlighed fra fyrene og for at kunne holde ud at se sig selv i et spejl. Angsten for ikke at blive elsket og for at komme til at se tyk ud får en del bulimikere til at tvangsmotionere. Af frygt for at tage på, brækker man al maden op, og samtidig har man opnået frihed for smerten i en del timer. Når smerten kommer igen, kan man atter spise en masse mad og brække sig. Flertallet af klienter kaster op tre gange i døgnet, morgen, middag og aften, ca. hver 8. time. Virkningen svarer til at tage en nervepille eller drikke et par glas whisky. Fordelen er, at man ikke bliver sløv, og alle ens sanser er på dupperne. Det forhindrer ikke en i studier, eksaminer eller arbejde, men spiserør og tænder kan tage skade af opkastningerne på grund af den stærke mave-syre, som ætser tandemalje og spiserør. Derfor er det vigtigt at drikke en halv liter sødmælk efter hver opkastning og børste syreresterne af tænderne med tandbørste og tandpasta. De fleste mennesker med bulimi har også seksuelle problemer, fordi bulimien dækker over en stor smerte, som forhindrer dem i længerevarende, dybe kontakter. På grund af den dybe smerte er angsten for nærhed stor og derfor også udbyttet af seksualitet stærkt nedsat. Mange bulimikere kan ikke få orgasme eller får det først i en sen alder. Dog er det kun nogle personligheds-typer, hvor den psykiske smerte lammer seksualiteten, dvs. at der også er en del mennesker med meget stor smerte, som har det modsatte forhold til seksualitet og bruger den til at blive fyldt op med og lindre den psykiske smerte, hvilket jo er at foretrække for alle parter. Fælles for alle bulimikere er, at de har følt sig følelsesmæssigt afvist af deres mor de første 10 leveår og derefter af deres far i puberteten. Moderen er måske gået mere op i at gøre rent, arrangere og ordne ting og sager end at tale med sin datter. En datter har brug for ca. 2 timers opmærksomhed i døgnet i form af samtale, spille spil, gå i bad, gå ture, at moderen fortæller om sig selv og sin baggrund uden at lægge ansvaret over på datteren. Når datteren er ked af det, skal moderen lytte længe uden at sige noget og lade datteren græde ud. Hvis datteren er ked af det eller vred på moderen, kan datteren ikke tage imod kærlighed, før moderen har modtaget datterens sorg og vrede. Det vil sige, at de perioder datteren har været vred og ked af det, har hun ikke taget imod kærlighed. Datteren prøver at lave en kopi af sin mor for at få hendes kærlighed og accept men bliver så forvirret, fordi det er umuligt at lave en kopi af en anden person, fordi alle er født forskellige og har forskellige behov. Datteren får et falskt jeg og får stadig sværere ved at skelne mellem sig selv og sit falske jeg. Smerten ved at føle sig afvist på det dybe følelsesmæssige plan og splittelsen mellem hvad der er mig, og hvad der andre, bliver stadig større, og til sidst må man finde en måde at bedøve den smerte på, så man bare indimellem kan få fred og ro samt give slip på kontrollen omkring at skulle være som sin mor. Bulimikeren har ofte som barn oplevet, at forældrene ville have at det skulle være på en bestemt måde. Måske har moderen været for dominerende eller pylret og på den måde taget alle beslutninger for barnet. Barnet kan også have oplevet kulde og manglende kærlighed fra moderen i forbindelse med, at det næste barn er kommet til verden. Senere i barndommen vil der måske opstå skyldfølelser i forbindelse med vågnende seksualitet, og barnet vil afskære sig disse skræmmende nye følelser og længes efter den barndom, som det ikke for alvor har fået lov til at leve. Truslen om skilsmisse, risiko for at miste arbejde, kæreste, far og mor eller andet kan aktivere smerten over barndommens store savn og tab af kærlighed, og bulimi kan være en måde at reagere på. Andre måder at reagere på: Blive aggressiv, negativ, uenig, overdrevent kærlig, afhængig eller hjælpsom. Opdager man som mor eller far, at man er ved at miste overskuddet til at være kærlig og nærværende hver dag overfor et eller flere af ens børn, kan det i nogle tilfælde være godt for barnet eller børnene at komme væk fra forældrene og være sammen med andre voksne, der har mere at give. Problemerne kan også klares i familien, hvis en familieterapeut kommer på besøg og giver gode råd. Behandling Varighed: 3-5 år uden pauser. I kroppsyke terapi taler vi om mad, og hvorfor man bruger mad til at bedøve smerten over den omsorg man mangler. Man skal erstatte mad med omsorg og tæt fysisk kontakt flere timer om dagen i en lang periode. En periode taler vi ikke om mad men laver kun kropsterapi, hvor alle de indeklemte følelser kommer ud, og man lærer at mærke, hvad man har behov for, og hvad man ikke vil have. Til sidst taler vi om maden igen for at finde ud af, hvordan man erstatter maden med følelsesmæssige behov.
Hilsen Carl-Mar
Hilsen Carl-Mar