bange for intim kontakt

Mødte min gamle ungdomskæreste på en bar, og vi var ikke længe om at falde i snak om gamle dage, og om vores brudte forhold der endte, før det knap var begyndt.
Vi var enige om, at der havde været ømme og dybe følelser tilstede, men at der havde været barrierer vi ikke kunne overvinde dengang.
Jeg fik nu langt om længe taget hul på historien om det, der var hændt mig, før jeg mødte ham, og som jeg aldrig havde haft mod til at fortælle til nogen.
Jeg var 15 år gammel, da et par fyre der gik et par klasser over mig, passede mig op en aften henne i parken hvor vi som regel rendte sammen om sommeren.
Jeg var helt tryg ved de fyre, som jeg følte jeg kendte godt. Derfor kom det helt bag på mig, da de greb fat i mig og tvang mig ned på en bænk, lige ud til en offtetlig sti, og klods op ad en befærdet vej med port ind til parken.
Jeg blev så rædselsslagen, at jeg tror det sidder i mig den dag i dag, de mange år efter at det skete.
De holdt mig fastspændt til bænken med armene fikseret bagud omkring ryglænet, samtidig med, at de afdækkede en stor del af min krop, til offentlig skue for dem der var tilstede.
Min ven som nu var blevet det ældre, lyttede tavst til mig og sagde, at hvis han havde vidst hvad der var hændt mig dengang, ville han nok have været mere forstående og tålmodig omkring min manglende lyst til intim kontakt, selv om vi ellers nok følte mange ting for hinanden.
Da han sagde dette vældede de gamle følelser for ham atter op i mig, og det hele var som jeg huskede det var imellem os dengang. En tid hvor tryghed og tillid var noget naturligt og hørte til i livet, sammen med en tro på at kærlighed og sex var noget man kunne lære at nyde.
Men her kommer problemet så:
Ungdomsvennen jeg nu har mødt igen er i mellemtiden blevet gift, og er glad for sin kone samtidig med han vidst også er blevet glad for mig igen - men jeg ønsker ikke at ødelægge hans ægteskab.
Skal jeg håbe på, at der kan blive lidt kærlighed tilovers til mig, selvom han er optaget til anden side. Jeg oplever det som at han er den eneste jeg kan forestille mig jeg en dag ville kunne give mig hen til i tillid og tryghed.
Eller skal jeg ende mine dage i udslukt jomrunalskhed.
Jeg tror nemlig ellers ikke længere på, at jeg kan møde den mand der vil have forståelse for, hvad det er jeg har været ude for. Jeg forstår det knapt nok selv. Kun følelsen af, at der altid vil være en afstand og modstand i mig mod intim berøring.

langt væk fra en mand, der er gift! Uanset hvad du selv har været ude for, så har du INGEN berettiget ret til at ødelægge et andet forhold.
Det med at du ikke tror du kan møde andre, som vil kunne forstå dig er jo bare en belejlig undskyldning for slet ikke at prøve!
Ja, det er da synd for dig at du var omgivet af sådan nogle idioter dengang, men begrav lige selvmedlidenheden - den giver dig ingen ekstra rettigheder overfor at forsøge at genopleve noget du ikke fik gjort ordentligt færdig dengang!
Led videre og lad din ekskæreste have sit nuværende liv i fred.

Det du skal lære af dette er at fortælle en ny mand om din oplevelse. Lad vær med at bryde ind i hans ægteskab.
De fleste vil da kunne forstå det hvis du melder ud. Men hvis du intet fortæller er det en anden sag. Jeg kan ikke se hvad der skulle være galt med at fortælle det. Du er blevet krænget og ydmyget. Mennesker du havde tillid til gik langt over grænsen.
Jeg tror du bare skal være ærlig ...

Hej.
Det lyder hårdt. Jeg har ikke været ude for det samme, men en voldtægt.
Det tog mig en del år at komme over, men jeg har fået min sexualitet igen, heldigvis ;)
Jeg synes ikke at du skal gøre din sexualitet afhængig af at din ungdomskæreste kan "undvære lidt til dig".
Jeg havde god gavn af at gå i terapi.
Held og lykke!

om han ikke er bedre vant? Forstået på den måde at han i et velfungerende ægteskab med en kvinde han elsker har det sexliv, der passer ham og som han er tilfreds med. Så kan det da ikke passe at han skal til at lege sexterapeut for en gammel ungdomskæreste? Det er sgu da at starte helt fra bunden. Nej, find en ny ikke-optaget mand. Hold dig væk fra andres forhold!

har du oplevet mange mænd tog afstand pga det ?
Det er mig lidt uforståligt men kender jo heller ikke situationen.

at din "kærlighed" er optaget til anden side,, og lad for gud skyld være med at ødelægge hans ægteskab, ville han ikke have konen, havde han vel ikke giftet sig med hende ??
Det med at du ikke kan finde tryghed hos en anden tror jeg ikke på,, den vil automatisk opstå den dag du falder for en ledig mand, det tror jeg
Så vær tålmodig og find din egen mand

Tak for svarene, og jeg må jo respektere at manden er gift, og jeg er også glad på deres vegne.
Men hårdt er det at man oplever det somom at mange forskellige problemer rotter sig sammen omkring den samme person.
Er der nogle der har en forklaring på, hvorfor det ofte forholder sig sådan.