At dø alene

Jeg kan blive helt dårlig indvendig når jeg hører, at et stigende antal mennesker her i samfundet dør helt alene -i total ensomhed. Hvad er det for et liv! De må da have haft kammerater, venner, bekendte, familie?
Hvordan kan man miste kontakten til alle andre mennesker - hvordan kan man være så ensom i et samfund, der er så rigt og hvor de fleste har det godt. Undersøgelser viser, at vi danskere er de mest tilfredse i Europa. Tilfredse med hvad? At vi ikke mangler noget materielt? Hver eneste person i Danmark er efterhånden så økonomisk uafhængig, at man ikke behøver at bo sammen for at kunne klare sig - men prisen for denne frihed er så tilsyneladende også, at nogle kommer til at blive isoleret i ensomhed. Vi, som nyder friheden må også have et menneskeligt ansvar for, at andre kan nyde deres frihed - så det ikke kun bliver frihed til ensomhed...

venligst

Kim Sejr


- men hvad er lykke. Lykke er jo ikke kun materiel velfærd - det er vel også menneskelig velfærd. Hvordan kan vi være lykkelige, når nogle menneVi kan

Jeg synes også det er frygteligt og mit hjerte græder når jeg hører om disse ensomme mennesker som ingen synes at tage sig af og som ofte dør i deres lejligheder, hvor de bliver fundet uger efter p.g.a lugtgener. Men vi kender ikke baggrunden bag "deres ensomme død" og desuden har vi alle selv et valgom hvordan vi vil leve livet og med hvilke mennesker vi vil opleve det med. Jeg mener ikke vi kan være ansvarlige for deres ensomhed og i værste tilfælde ensomme død, medmindre vi har overset deres nødråb eller slået deres fremstrækte hånd af. Vi kan ikke dømme en eventuel familie til den pårørende for som sagt kender vi ikke deres grund til ikke at have taget sig af dem.Der kan være mange årsager til at man måske ikke har ønsket kontakt med familiemedlemmet og det kan også være familiemedlemmet der selv har slået hånden af sin familie.
Men..hvorom alt er kan vi som det mindste i hvert fald begynde at tænke lidt mere på andre i stedet for at koncentrere os så meget om os selv og så vil vi måske få vores øjne op for de ensomme mennesker og evt. høre deres nødråb, hvis de vel at bemærke kommer med et.

Jeg synes også det er frygteligt og mit hjerte græder når jeg hører om disse ensomme mennesker som ingen synes at tage sig af og som ofte dør i deres lejligheder, hvor de bliver fundet uger efter p.g.a lugtgener. Men vi kender ikke baggrunden bag "deres ensomme død" og desuden har vi alle selv et valgom hvordan vi vil leve livet og med hvilke mennesker vi vil opleve det med. Jeg mener ikke vi kan være ansvarlige for deres ensomhed og i værste tilfælde ensomme død, medmindre vi har overset deres nødråb eller slået deres fremstrækte hånd af. Vi kan ikke dømme en eventuel familie til den pårørende for som sagt kender vi ikke deres grund til ikke at have taget sig af dem.Der kan være mange årsager til at man måske ikke har ønsket kontakt med familiemedlemmet og det kan også være familiemedlemmet der selv har slået hånden af sin familie.
Men..hvorom alt er kan vi som det mindste i hvert fald begynde at tænke lidt mere på andre i stedet for at koncentrere os så meget om os selv og så vil vi måske få vores øjne op for de ensomme mennesker og evt. høre deres nødråb, hvis de vel at bemærke kommer med et.

ensomhed kommer som del af en karma man måtte have eller det kommer som i antyder af et koldt egocentreret samfund , hvor alle har nok i sig selv.
det kommer også fordi der er mange der ikke ønsker relationer for så skal de give noget af sig selv
til´Kim Sejr- har du en søster der hedder "engel"
men ja når jeg høert det , så tænker jeg på alle dem dert er ensomme og som ikke selv kan række hånden ud , måske fordi de er blevet invalide følelsesmæssigt eller fordi de har været alene i mange år og har mistet håbet. jeg tænker også at det kunne være mine forældre, som jeg bor langt væk fra, jeg syns helt bestemt at dette er et emne vi kunne bringe til socialministeriet, så kunne de lave et korps evt en uddannelse for dem der burde have kontakt til de enlige, hvad siger i der har skrevet her ?
kh Allgood

Kære skribent - jeg føler faktisk, at du har lidt ret når du siger, at vi måske er blevet lidt mere egoistiske og tænker for meget på os selv. der er ikke noget i vejen med at tænke på sig selv, men man må altså også godt lige tænke på andre og hvordan de har det - er det ikke netop hvad næstekærlighed handler om - og er det ikke netop fundamentet for kristendommen.
Jeg tror dog ikke på, at man kan sætte lighedtegn mellem troen på en gud og så graden af egoisme - ligesom jeg heller ikke tror på, at man automatisk kan sætte lighedstegn mellem individualisme og egoisme.
Til gengæld har du nok ret i, at det for mennesket er svært at kontrollere frihed under ansvar - ansvar for andre. Men det bør netop være en del af de værdier der præger et samfundt som vort..

venligst

Kim Sejr

Kære Allgood
Jeg tror du kan have noget ret i, at der er mange mennesker der måske er fremmedgjorte i forhold til andre mennesker og derfor ikke selv kan række hånden ud og måske er bange for at give noget af sig selv. Men er det så deres egen sag? Hvis man vil have at verden skal blive bedre handler det om at gøre mennesker mere glade for hinanden, så vi føler mindre ligegyldighed over for hinanden - derfor skal man også forsøge at trænge igennem til de, der i første omgang er afvisende og "kolde".
Der er jo allerede mange initiativer igang for at bekæmpe ensomhed - ordninger med besøgsvenner osv. Det jeg savner er generelt, at folk bekymrer sig lidt mere for hinanden - det er som om at omsorg for andre, det er noget vi har systemet til at klare for os, altså professionelle omsorgsarbejdere. Men det er ikke det samme som den naturlige, menneskelige kontakt i dagligdagen.
Jeg ved ikke om vort samfund er blevet mere egoistisk - jeg tror bare det er blevet for let at glemme hinanden...

Nej, jeg har godt nok ikke en søster der hedder "engel", men jeg kan godt lige navnet....

Kim

jeg ved at jeg kommer til at dø helt alene..desværre..uden venner og familie:O(

At andre mennesker er ubetydelige.
Der kan da nemt findes en del muslimer, som er totalt ligeglade med andre mennesker, du kan læse om det i avisen hver dag.
Om det kun er en selv, der er vigtig - eller det kun er en ikke eksisterende fantasi gud der er vigtig, kan da være ligegyldigt, man er under alle omstændighededr tabt for omverdenen.
Kun svage mennesker, har problemer med at håndtere frihed under ansvar - det er den slags mennesker som bliver totalt forblindet af religion og diverse sekter.
Det er dem, der finder en indre ro, når andre fortæller dem lige præcist hvad de skal tænke i alle livets faser. Det er dem der stopper med at tænke selv. Det er dem der kan ledes til at slå ihjel i Allahs, guds, jehovas... navn.
Guds straf !! har du fået roterende fis i kasketten ??, hvilken synd, har små børn som sulter ihjel så begået ??, hvilken synd har alle de muslimer som bliver dræbt af deres egne ukompetente leder begået?? hvilken synd har kræftsyge spædbørn begået??
Vågn dog op, der findes ingen styrende gud - se dig dog for, så er det meget nemt at se at der ingen styrende gud findes.
Der findes kun menneskelig dårskab.

-det eneste man kan gøre er at ændrer sit liv-nyd sit liv med den man "elsker".ensomhed er noget rigtig lort for ret mange uden bekendtskaber-men man kan jo´gøre ret meget selv.det er bare et spørgsmål om tid og lyst for hvert enkelte i samfundet.
så lev livet få noget fornuft ind i knolden så går det let.
fr.komiciel proviant:-)

Du har en ven, hvis du vil ha det.
Rasputin067@hotmail.com

jeg har en anden opfattelse af hvad du har og jeg tror ikke vi når til enighed ved yderligere diskussion

Hej Kim
Jeg giver dig ret i at vi alle er blevet meget mere egoistiske, men på den anden side. I dag arbejder begge parter i hjemmet og børnene skal der også være tid til, og vi giver ikke os selv tid til at kunne give.
Hvis du lægger mærke til i hverdagen hvor mange naboer der hilser på hinanden, ja (SUK) det var ikke mange.
Jeg tror til gengæld at hvis men arbejdede hen imod at få de ensomme til at finde hinanden, og hjælpe hinanden. Kunne det måske være en løsning, for der findes jo både ensomme unge som gamle.
Det er jo ikke bare for at så slipper vi andre for det, men det kunne måske tage lidt af trykket.
Med venlig hilsen
Peter

Hej Peter - jeg ved om det er bevidst egoisme, det handler om. jeg tror da nok, at hvis man spurgte folk, så ville der en stor udbredesle af gode, sociale holdninger om at man skal hjælpe hinadnen osv. Måske handler det netop om, som du siger, at vi i hverdagen har så travlt med vort eget, at vi ikke har overskud til at tænke på andre. Dermed så bliver "næstekærligheden" begrænset til den allernærmeste familie, hvilket kan være lidt indadvendt - vi skal da være åbne overfor alle mennesker.
Da jeg i sin tid flyttede til Sjælland, blev jeg lidt overrasket over, at folk nærmest gloede forbavset, hvis man hilste på dem, når man passerede dem på en sti i en skov - jeg var vant til, at man ikke sparede på at sige "dav" til hinanden i Jylland.

Kim

Hej Kim
Næstekærlighed i storkøbenhavn er begrænset til noget nær nulpunktet. Gå en tur på strøget i københavn og se hvordan folk stresser afsted, hvorimod jyderne der virker som at de har tid nok, i mine øjne virker det som to vidt forskellige samfund.
Med venlig hilsen
Peter Grundtvig / Københavner

jeg respekterer naturligvis at du har en anden mening, men formålet med en debat er jo netop, at meninger skal brydes. I det mindste kan man så måske finde ud af, hvad det er man er uenige om - og i sidste ender bunder megen uenighed jo netop i forskellige basale holdninger og forskellig tro...
venligst
Kim Sejr

Undkyld, men har du en bror der hedder Erik?