ARGH, hænger fast...

I fortiden. Hvorfor er det, at når man er alene, tænker man altid tilbage på det mest optimale forhold man hart haft!
Sidder her og piner mig selv med slemme kærligheds sange og tænker tilbage på min skønne ex kæreste, som snart har været ude af mit liv i 2 år - ude, men ikke glemt! Hader at hænge fast i fortiden i perioder, men det gør vi vel alle. Tænker ikke på ham til daglig, kun når behovet for "picture perfect" opstår, så er han den første mine tanker falde på!
De mennesker amn møder igennem sit liv sætter alle deres spor, nogle større spor end andre - ham her har sat dybe spor, som kun kan slettes når der kommer en ind i mit univers, der kan give mig en kærlighed større end min ex. That's life. Ville bare lige ud med det!!

jeg synes også jeg har det med at hænge fast i fortiden, det går bare noget længere tilbage end 2 år, men har så heller ikke kun lige noget med kærester at gøre. Men førhen har det med ulykkelig kærlighed også fyldt meget for mig og jeg kunne også "hænge fast" og kun tænke på alle de gode tider, jeg kunne have haft sammen med dem jeg var forelsket i...men man ved jo ikke hvad det kunne have udviklet sig til, alle har jo også dårlige sider. Men nevermind, nu synes jeg bare at tiden flyver helt vildt afsted, specielt de sidste 5 år er ligesom bare "forsvundet", jeg har bare lidt svært ved at hive op i mig selv og gøre det jeg gerne vil her i livet og nå inden...ja bare inden jeg dør, siger jeg nu...
Sorry, måtte bare lige ud med det....