Anonyme Sansenydere - AS

Velkommen til Anonyme Sansenydere - AS.
Sansenydelse er en afhængighed for sjælen. Vi taler ofte om at være afhængig af narkotika eller alkohol. Fx. er afhængighed til heroin næsten umulig at bryde. Nøjagtig ligesom en person er afhængig af heroin, er sjælen afhængig af sansenydelse. I AA bliver folk hjulpet med at bekæmpe deres afhængighed af alkohol. Ved det første møde, de deltager i, bliver folk bedt om at sige deres navn og om at tilkendegive, at de er alkoholikere. Man siger, Hej, mit navn Jens og jeg er alkoholiker. Hej, svarer forsamlingen af alkoholikere.
På samme måde er det, når man går til møde i AS - anonyme sansenydere. Man siger, Hare Krishna, mit navn er Jiva, og jeg er en sanse-nyder. Hare Krishna, svarer forsamlingen af sansenydere.
Afhængigheden, sjælen har til sansenydelse, er nøjagtig ligeså slem og vanedannende som en persons afhængighed af heroin.
I AA lærer de folk, at den eneste måde, man kan overkomme sin afhængighed til alkohol på, er ved at erkende en højere magt udenfor sig selv og anmode denne magt om hjælp. Og den metode virker, det er et statistisk faktum.
I AS er vi så heldige, at vi allerede, gennem Srila Prabhupadas nåde, ved hvem og hvad denne højere magt er, og vi ved også hvordan, vi skal komme i forbindelse med Ham.
Så ved at anmode Krishna om hjælp ved konstant at recitere Hans navn højlydt gennem sang eller stille gennem meditation, vil Han hjælpe os til at overvinde vores afhængighed til sansenydelse. Det er en videnskabelig metode, der kan efterprøves og bekræftiges af enhver, der måtte ønske det.
Hvis vi nægter at erkende, at vi afhængige af sansenydelse, ja, hvis vi i stedet gør det til vores mål i livet, vil resultatet være en fortsættelse af sygdommen, der består af gentagende fødsel og død. Mange mennesker vil indvende, jamen, det er ikke en sygdom. Jeg har det godt i den materielle verden. Jeg lider ikke.
Pointen er dog, at al kropslig nydelse uværgerligt ender i lidelse før eller siden af den simple grund, at kroppen uundgåelige endestation er sygdom, alderdom og død. Heldigvis findes der en løsning - at vende tilbage til sin oprindelige position som Krishnas evige sjæl hvis eneste formål er at blive nydt af Ham. Det kan virke som en modsigelse, men sandheden er, at hvis vi ønsker at erfare den højeste glæde, må vi opgive forsøget på at blive lykkelige i den materielle verden gennem kropslig tilfredsstillelse og overgive os helt til Krishnas nydelse.
Ved at assistere Krishna i Hans nydelse vil sjælen erfare en højere tilfredsstillelse end den glæde, sjælen kan opleve ved at nyde en materiel krop, uafhængigt af Krishna. Og det er kun i den menneskelige livsform, at muligheden foreligger for sjælen at vende tilbage til sin oprindelige tilstand af evighed, kundskab og lyksalighed.
Krishna siger:
Efter at have opnået Mig vender de store sjæle, der er yogier i hengivenhed, aldrig tilbage til denne midlertidige verden fuld af elendighed, for de har nået den højeste fuldkommenhed. (Bg. 8.15)

Sådan tror jeg ikke det er.
Der er visse ting der bygger "sjælen" op - og der er visse ting der nedbryder "sjælen".
Men det er ikke sansenydelsen i sig selv der nedbryder sjælen. Det er manglende selvdisciplin - en laden stå til. På samme måder som når mennesker giver op og kaster sig over flasken.
Det du gør, når du træner dig selv som hindu, tror jeg, det er at opbygge selvdiciplin og udvide dit intellekt igennem studier. Når man f.eks. styrketræner imod sin umiddelbare lyst/behov for at slappe af, ved man, at man har "taget sig sammen". Det er opbyggende i sig selv.
Men også mentaltræning af forskellig opbyggende art, højner da en som menneske. Dels fordi man udvikler sig - dels fordi man bliver rustet (tankemæssigt) imod forskellige nedbrydende ting. Den manglende selvdiciplin - i sig selv - gør, at man automatisk kommer til at tænke negativt om sig selv, hvilket i sidste ende kan føre til opgivenhed - og det må vel være endestationen og begyndelsen på depression. 😃
Men efter min mening har sex og anden form for nydelse ingen skadelig virkning (tværtimod), så længe det ikke står alene. Hvis sanselig nydelse bliver fulgt op af selvdisciplin og selvudvikling er der basis for at blive lykkelig. Men man skal have alle grundbehovene på plads. Man kan godt undvære mad i et stykke tid (ikke for længe) men det er saftsusemne vigtigt, at man får succes'er på vejen og at man har et netværk omkring sig.
solsystem
(men det er så bare min filososfi)

Problemet med sansenydelse er, at det er afhængigt af din krop, og din krop ender altid i sygdom, alderdom og død. På den måde ender sansenydelse altid med at skuffe dig, for det ender altid med at du ikke kan få det mere.
I virkeligheden er du den evige sjæl indeni kroppen. Det er derfor du aldrig kan blive virkeligt lykkelig, ligegyldigt hvor meget sansenydelse du engagerer kroppen i. Det er ligesom en mand og hans bil. Det giver selvfølgeligt manden en vis tilfredsstillelse at tage sig af sin bil - vaske og polere den, skifte olie på den osv. På samme måde oplever man en vis tilfredsstillelse ved tage sig af sin kropslige maskine, man forbinde sanserne med deres objekter - sansenydelse. Men det kan ikke gøre en virkelig lykkelig. Sjælen kan kun blive rigtig lykkelig, dvs. evigt lykkelig, ved at forbinde sig med sit ophav - Krishna.
Krishna siger:
"En intelligent person tager ikke del i elendighedernes oprindelse, der er et resultat af kontakt med de materielle sanser. O Kuntis søn, sådanne glæder har en begyndelse og en ende, og således finder en vis mand ikke behag i dem."
(Bhagavad Gita 5.22)